Folketinget er parat til at traede på en af Kinas ømmeste taeer

Med et nyt forslag om Taiwan i WHO går et dansk politisk flertal ind på et område, som er en »absolut kerneinteresse« for Kina, forklarer en ekspert. Kina vil kun acceptere Taiwan i WHO, hvis landets regering er mere Kina-venlig.

Sidste år gik et klip fra et noget specielt interview verden rundt.

Bruce Aylward, en højtstående seniorrådgiver og virusekspert fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, blev interviewet af en journalist fra Hongkong. Det foregik virtuelt.

Journalisten, Yvonne Tong, spurgte ham, om WHO ville genoverveje Taiwans medlemskab. Et medlemskab, som Kina er kraftig modstander af, fordi kineserne ser Taiwan som en del af et samlet Kina. Bruce Aylward svarede ikke på spørgsmålet. Faktisk sagde han slet ingenting. Der var tavshed.

»Hallo?« prøvede journalisten.

»Beklager, jeg kunne ikke høre dit spørgsmål, Yvonne,« svarede Bruce Aylward. »Okay, lad mig gentage spørgsmålet.«

»Nej, det er okay. Lad os gå videre til et andet spørgsmål,« kom det fra Bruce Aylward, som måske alligevel godt havde hørt, at det handlede om Taiwan.

»Jeg er faktisk interesseret i også at tale om Taiwan,« prøvede journalisten.

Men så afbrød Bruce Aylward forbindelsen. Og bagefter sagde han, at der havde vaeret talt nok om emnet.

Episoden illustrerer, hvor delikat spørgsmålet om Taiwan i WHO er. Og det er lige praecis det spørgsmål, som et flertal bestående af de borgerlige partier og Det Radikale Venstre nu vil gå direkte ind i – til protester fra den kinesiske ambassade i København.

Partierne er gået sammen om et beslutningsforslag, der skal lukke Taiwan ind i WHO via en plads som observatør i World Health Assembly. Det er den forsamling, der leder WHO.

Forslaget kommer, mens forholdet mellem Danmark og Kina i forvejen er i den mindre rosenrøde ende. Kort før jul vedtog et stort flertal i Folketinget en mere Kinakritisk linje, hvilket den kinesiske ambassade prompte reagerede på. Der har også vaeret kinesisk og Hongkong-kinesisk kritik i sagen om demokratiforkaemperen Ted Hui fra Hongkong, som danske politikere hjalp med at skaffe udrejsetilladelse til via en invitation til et besøg i Danmark.

Ted Hui benyttede besøget til at gå i eksil i

Vesten og er nu i England med sin familie.

Med forslaget om Taiwan i WHO bliver der trådt på en af Kinas allerømmeste taeer.

»Kina ser Taiwan som en absolut kerneinteresse. I Beijings perspektiv er Taiwan en del af Kina, og strategien er derfor at isolere Taiwan mest muligt internationalt ved eksempelvis at holde Taiwan ude af internationale fora,« forklarer Andreas Bøje Forsby, forsker og Kina-ekspert ved Københavns Universitet.

Han bemaerker, at der ikke er enighed i EU om linjen over for Kina.

»I stedet for at afvente en faelles EU-linje kan det vaere oplagt at finde sammen med en koalition af ligesindede lande i visse spørgsmål, som eksempelvis forholdet til Taiwan,« siger han.

Ambassade: Kun ét Kina i hele verden

Danmark er dog ikke alene om at stramme Kina-kursen.

»Vi befinder os i en periode, hvor kritikken af Kina vokser stødt. USA fører an sammen med de andre angelsaksiske lande, ofte i faellesskab med Japan, Tyskland, Sverige og flere andre europaeiske lande,« forklarer Andreas Bøje Forsby.

I lighed med Danmark har USA ikke formelt anerkendt Taiwan som selvstaendigt land. Men her i de sidste uger af Trumpregeringens tid ved magten har den styrket forholdet til Taiwan, bl.a. ved at forbedre mulighederne for, at de to landes officielle repraesentanter kan besøge hinanden, fortaeller Andreas Bøje Forsby.

Den kinesiske ambassade i København er imod forslaget fra blå blok og De

Radikale.

»Der er kun ét Kina i verden, regeringen for Folkerepublikken Kina er den eneste legale regering, som repraesenterer hele Kina, og Taiwan er en umistelig del af Kinas territorium,« lyder det i en skriftlig kommentar.

Her står også, at Taiwans regering manipulerer som en del af en plan om at få en mere uafhaengighed status, og at Taiwan har fået tilsendt 240 ”notifikationer” med information om covid-19 fra Kina.

I perioden 2009-2016 havde

Taiwan med Kinas samtykke observatørplads i WHO-forsamlingen. Dog med navnet

”Kinesisk Taipei” efter hovedstaden på Taiwan. Dengang var

Taiwan ledet af Kuomintangpartiet, som var relativt samarbejdsvillig over for Kina. Men i

2016 vandt et mere Kina-kritisk parti valget i Taiwan, og så skulle taiwanerne ud af WHO.

»Siden Det Demokratiske Progressive Parti kom til magten, har det hårdnakket holdt fast i separatist-holdningen om ”taiwansk uafhaengighed” og afvist at anerkende, at begge dele af Taiwanstraedet tilhører det ene, samme Kina. Som et resultat heraf ophørte det politiske fundament for, at Taiwan-regionen kunne deltage i WHO, med at eksistere,« skriver ambassaden.

Taiwan: Vi kunne bidrage mod covid-19

Taiwans repraesentationskontor i København forklarer, at Taiwan i 2003 var hårdt ramt af sygdommen sars og derfor var velforberedt på covid-19. Man ville gerne dele sin viden med WHO, hvis man kunne.

»Taiwan er helt i front, når det gaelder global bekaempelse af nye virusser, og har et højt avanceret og omfattende medicinsk og epidemisk forebyggelsessystem, der kan bidrage specifikt i kampen mod epidemien,« lyder det fra repraesentationskontoret, som tilføjer, at Taiwan er »ekskluderet fra WHO og alle dets konferencer og sundhedsinitiativer«.

Netop muligheden for at traekke på Taiwans gode erfaringer er en stor del af begrundelsen for beslutningsforslaget. Forslagsstillerne er godt klar over, at kineserne kan føle sig trådt over taeerne. Men Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, haefter sig ved, at Danmark ikke står alene. Bl.a. ønsker USA, Storbritannien og Tyskland også Taiwan med i WHO-arbejdet.

»Det bliver svaert for Kina at lave gengaeldelse mod Danmark, for så skal man også lave gengaeldelse mod alle de andre lande.«

Der er sikkert nogen, der vil taenke, at man skal lade andre lande føre den kamp. Hvad er dit svar til dem, der synes, at det er unødvendigt eller for risikabelt at gå i gang med sådan noget?

»Vi skal ikke glemme, at vi også selv er et lille land. Vi er markant mindre, end Taiwan-området er. Så hvis der ikke er nogen, der står vagt om, hvad der er ret og forkert, så kunne vi også blive trynet. Vi er nødsaget til engang imellem at give lidt igen.«

Det er naeppe realistisk med en faelles EU-linje i spørgsmålet om Taiwan og WHO, mener Aastrup Jensen.

»Problemet er desvaerre, at der er nogle sydøsteuropaeiske lande, der har for stort økonomisk engagement med Kina, som gør, at det er rigtigt, rigtigt svaert for dem at vaere med på sådan en dagsorden,« siger han og understreger, at forslaget ikke giver Taiwan status som et land.

»Jeg siger ikke, at vi nu skal til at anerkende Taiwan som land. Men jeg siger stille og roligt, at vi skal anerkende Taiwan som et område ligesom Palaestina, der også har observatørstatus i WHO,« siger Venstre

I Beijings perspektiv er Taiwan en del af Kina, og strategien er derfor at isolere Taiwan mest muligt internationalt ved eksempelvis at holde Taiwan ude af internationale fora. ANDREAS BØJE FORSBY, KINA-EKSPERT, KØBENHAVNS UNIVERSITET