Advarsler om vaebnede protester forud for praesidentindsaettelsen
Efterforskningen af stormen på Kongressen i USA skrider frem. Politi over hele landet forbereder sig på nye protester fra Trump-støtter i de kommende dage.
Jagten på ballademagerne, der i sidste uge stormede Kongressen i USA, ventes at komme til at vare flere måneder.
Men allerede nu har det vist sig, at en offentlig appel og udlovning af dusører til borgere, som ligger inde med informationer, der kan føre til anholdelser, har givet pote.
FBI har modtaget flere end 70.000 tips, herunder billeder og videoer, som har ledt politiet på sporet og hjulpet med at identificere mange af de mennesker, der tog del i optøjerne. Det skriver New York Times.
Den føderale anklager i Washington D.C., Michael Sherwin, forventer ifølge amerikanske medier, at hundredvis af mennesker står over for anklager og skal en tur igennem retssystemet for at have deltaget i belejringen. Efterforskningen skal ligeledes forsøge at kaste lys over, hvor organiserede demonstranterne egentlig var.
»Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi finder en løs tilknytning til grupper, som var organiserede (…). Vi så, at nogle naermest lignede paramilitaere styrker. Der var uniformen, kommunikationen, alt udstyret,« siger Michael Sherwin ifølge CNN.
De amerikanske justitsmyndigheder har i de seneste dage løbende opdateret listen med anholdelser. De varetaegtsfaengslede vil alle blive stillet for en dommer i naer fremtid, anklaget for lovovertraedelser, der straekker sig fra ulovlig indtraengen og tyveri i kongresbygningen til vold mod tjenestemaend og uretmaessig våbenbesiddelse.
Flere kendte ansigter
For mange af de inkarnerede Trump-tilhaengere kan straffen løbe op i flere års faengsel, hvis de bliver dømt skyldige. Også to kongresbetjente er suspenderet og under mistanke for at have støttet uromagerne. Den ene er bl.a. blevet set tage en selfie med en af demonstranterne.
Ifølge amerikanske medier er mindst 25 terrorsager blevet rejst i kølvandet på de ulovligt i kongresbygningen. Politiet har også fået fingrene i den 36-årige Adam C. Johnson fra landsbyen Parrish i Florida. På et billede ser man ham gå rundt med en talerstol, der tilhører formanden for Repraesentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi. Lokale medier har beskrevet ham som en mand med ekstreme højreorienterede holdninger. Han er gift og far til fem.
Ifølge det lokale medie Bradenton Herald, som var med til at identificere Johnson over for politiet, risikerer han op til 10 års faengsel for sine handlinger.
Richard Barnett er en tredje af de anholdte, der risikerer en hård straf. Han var med til at bryde ind på Nancy Pelosis kontor. Richard Barnett er fra staten Arkansas, hvor han i første omgang vil blive stillet for en dommer, men han ventes herefter at blive udleveret til justitsmyndighederne i hovedstaden, Washington D.C, ligesom øvrige af de mistaenkte.
Frygt for mere uro
FBI advarede mandag om, at der er planer om vaebnede optøjer ikke kun i hovedstaden, men over hele landet, forud for Joe Bidens indsaettelse som praesident den 20. januar. Det fremgår af et internt notat, som flere amerikanske medier er kommet i besiddelse af.
FBI skulle angiveligt have et ekstra stort fokus på en gruppe, som via sociale medier og fora på internettet gør klar til det, de kalder et »massivt oprør«, hvis Donald
Trump forsøges fjernet fra praesidentposten. De planlaegger, ifølge notatet, at storme offentlige regeringsbygninger over hele landet.
Ekstra politistyrker er siden oprøret ved Kongressen blevet sendt på gaden i hovedstaden for at styrke sikkerheden. Også i alle andre delstater er alarmberedskabet højt.
Washington D.C.’s borgmester, Muriel Bowser, har opfordret amerikanerne til at følge Joe Bidens indsaettelse virtuelt, både for at hindre coronavirussen i at sprede sig, men også i lyset af den anspaendte sikkerhedssituationen. Under en pressekonference mandag lagde hun ikke skjul på, at hun er bekymret for flere voldelige sammenstød i byen.
»Hvis jeg er bange for noget, så er det for vores demokrati. I vores land har vi meget ekstreme fraktioner, som er bevaebnede og farlige,« sagde borgmesteren.
Op mod 15.000 soldater fra den amerikanske nationalgarde, delstaternes egne vaebnede styrker, vil blive sendt til hovedstaden for at booste sikkerheden i forbindelse med, at Joe Biden tages i ed onsdag i naeste uge.
Praesident Donald Trump har godkendt, at der frem til indsaettelsen og fire dage efter vil vaere skaerpede sikkerhedsforanstaltninger i Wasington D.C.
»Talen var helt i orden«
Ifølge Kevin KcCarthy, Det Republikanske Partis leder i Repraesentanternes Hus, har Trump i en telefonsamtale erkendt, at han har »et vist ansvar« for oprøret ved Kongressen. Tirsdag sagde han dog til journalister, at hans tale umiddelbart inden de voldsomme begivenheder var »helt i orden«.
Demokraterne i Repraesentanternes Hus fremlagde mandag et forslag om at stille praesident Trump for en rigsret efter sidste uges stormløb på Kongressen. Anklagen går på, at praesidenten har »opildnet til vold mod USA’s regering«.
Tirsdag ventedes Demokraterne at fremsaette en resolution, der kraever, at vicepraesident Mike Pence i løbet af et døgn skal stille sig i spidsen for en beslutning om at afsaette Donald Trump. Sker det ikke, vil flertallet udløse rigsretssagen mod praesidenten.
Udløsningen ventes ifølge amerikanske medier at komme allerede onsdag.
Tirsdag sagde Trump ifølge BBC, at de skridt, der er taget i retning af at indlede en rigsretssag mod ham, er »fuldkommen latterlige« og en »fortsaettelse af den største heksejagt i den politiske historie«, og at »det skaber en gevaldig fare i dette land, og det skaber en gevaldig vrede«. Praesidenten føjede dog til:
»Jeg ønsker ingen vold.«