I Londons vaerst ramte bydel er tusindvis smittet med covid-19
Coronaudbruddet har fået Londons borgmester til at erklaere nødtilstand. I den østlige del af hovedstaden stiger smittetallet konstant. Sundhedsmyndighederne advarer om, at der vil ske unødvendige dødsfald. Presset på sygehusene er enormt.
Vincenzo di Bello skal lige have en lille rygepause bag det lille Heathway Shoppingcenter. Mens han kigger ned mod vejen med de klassiske toetagers, røde og slidte murstensraekkehuse, hvor der er tomt for mennesker, så langt øjet raekker, forklarer han, at det har vaeret en voldsom tid.
»Det har vaeret nogle slemme uger, men det er som om, at folk herude nu er begyndt at forstå, at det er alvorligt, og det er som om, at de er begyndt at følge reglerne,« siger han.
Hans gule vest med Barking & Dagenhamlogoet på brystet signalerer, at han arbejder for kommunen. Han er en af otte såkaldte covid marshals i bydelen her i det østlige London. Titlen har han haft siden november, men han har arbejdet i bydelen med rådgivning og støtte til lokalbefolkningen, siden coronavirussen for alvor brød ud i foråret 2020.
Vincenzo di Bello skal om lidt en tur ind i Heathway Shopping-centeret, hvor han sikrer sig, at alle baerer de obligatoriske ansigtsmasker, at butikkerne f.eks. stiller håndsprit frem, han svarer på spørgsmål, hvis nogle vil vide noget om f.eks., hvor de kan få corona-tests. Eller at der er den rette afstand mellem kunder, når de står i kø foran eller i butikkerne.
Foran posthuset fortaeller et skilt på adskillige sprog, hvordan køen skal organiseres, og det ser ud til at virke. De fleste holder i hvert fald afstanden på et par meter, og mens englaenderne er kendte for at udveksle høfligheder med hinanden – også over for fremmede – står alle med mundbind tavse i posthus-køen.
»De fleste tager godt imod os, og de fleste hører på vores råd. Det er vigtigt for at beskytte de svageste, og det er absolut nødvendigt i øjeblikket,« siger Vincenzo di Bello, der i november oplevede en langt mere afslappet attitude til hele coronasituationen.
Ekstreme tal
Barking og Dagenham er ekstremt hårdt ramt af den nuvaerende corona-situation i Storbritannien, hvor den saerlige britiske og meget smitsomme variant af covid-19 har ramt hele kongeriget. Den seneste opgørelse viser, at 593,2 pr. 100.000 indbyggere er smittet af virussen i hele Storbritannien.
For London er tallet 1.052. Men i Barking og Dagenham er tallet 1.615. Reelt vurderes det, at en af 20 i London er smittet – i Barking og Dagenham er det en af 15.
Tallene for Barking og Dagenham er 80 gange så mange, som de 20 pr. 100.000, som et land skulle vaere ramt af, da den britiske regering i sommer indførte indrejserestriktioner for fly fra visse lande.
Det er laenge siden.
Den seneste uge er der i gennemsnit konstateret 57.851 nye covid-19 tilfaelde i Storbritannien dagligt. Flere end 32.000 er indlagt på hospitalerne, og i London indlaegges hver dag op mod 1.000 mennesker. Det svarer til – for at finde pladser nok –at der skal bygges et helt nyt hospital på størrelse med det berømte St. Thomas-sygehus, der har 840 sengepladser. Da virussen toppede i foråret 2020 var der samlet 18.000 indlagte med coronavirus i Storbritannien.
Londons borgmester Sadiq Khan erklaerede før weekenden en såkaldt major incident – nødtilstand – i hovedstaden. Den slags krisemeldinger gives, når situationen er ude af kontrol.
Og situationen er ekstremt alvorlig.
Unødvendige dødsfald
De mange indlaeggelser er af sundhedsmyndighederne kaldt den »vaerste krise i nyere tid«.
I øjeblikket kan der vaere timelange ventetider på at få en ambulance med udrykning. Når ambulancerne når frem til sygehusene holder de i kø, fordi der ikke er sengepladser og personale til at tage sig af dem. Helt akutte patienter bliver behandlet på parkeringspladserne. Politiet er udkommanderet til at køre nogle af ambulancerne, fordi der ikke er ambulancepersonale nok.
Inde på hospitalerne er sengepladserne fyldt mere eller mindre op. Et par steder i hovedstaden meldes der om mangel på ilt til de alvorligst syge patienter, og på f.eks. Royal Hospital i Whitechapel har ledelsen åbent meddelt, at sygehuset ikke laengere kan behandle andre end coronapatienter med den saedvanlige og af borgerne forventede rimelige medicinske standard.
Og så har det end ikke toppet endnu. Det såkaldte peak i den nuvaerende bølge ventes først i løbet af de kommende to uger. Måske skal man helt frem til februar.
Chefen for den engelske sundhedsstyrelse, Chris Witty, har de seneste dage advaret kraftigt om, at ikke-coronapatienter, hvis liv kunne reddes, formentlig vil dø den kommende tid. Derfor opfordrer han – og regeringen i øvrigt – alle briter til at følge de skrappe regler for den nuvaerende nedlukning, der blev indført i begyndelsen af året.
»Hvis det fortsaetter har hospitalerne ikke plads til at tage sig af akutpatienter. Selv på intensivafdelingerne vil antallet af patienter i forhold til personale vaere uacceptabelt, og det vil uundgåeligt føre til ikke-nødvendige dødsfald,« har Chris Witty gentaget det seneste par døgn.
Politiet er blevet bedt om at slå hårdere ned på folk, der ikke overholder de ellers strenge restriktioner, der er indført. Selv om nedlukningen af landet er markant, overvejer regeringen yderligere tiltag.
Da den første coronabølge ramte Storbritannien i foråret, blev der etableret et nødsygehus med plads til 4.000 patienter taet på London City Airport. Men som situationen er i øjeblikket, er der ikke personale til at bemande det. I stedet er det nu åbnet som et af syv massevaccinationscentre, der er fordelt over hele kongeriget.
I det, som premierminister Boris Johnson mandag kaldte »et kapløb med tiden,« skal der vaccineres naesten 15 mio. af de mest sårbare personer inden midten af februar.
Det er håbet, at det kan knaekke smitten og løsne grebet om hospitalerne.
En af de sårbare er Sherry Rose fra Dagenham. Hun har i 2020 vaeret indlagt og i behandling for brystkraeft. Hun har oplevet fyldte, omend ikke kaotiske hospitaler – senest lige før jul.
»Jeg tror, at jeg har vaeret heldig ved at vaere indlagt lige før coronaen brød ud i foråret – og så igen, mens det ikke var så slemt
Det positive er, at det ikke kan blive vaerre. Så må det jo gå fremad. VINCENZO DI BELLO, COVID-MARSHALL, DAGENHAM
som nu, i hvert fald ikke for mig, i december. Godt det ikke var nu,« siger hun, og viser et sår på hånden efter et drop.
Sherry Rose forklarer også, at de er fem om at dele et køkken på hendes arbejde, men at de spiser frokost og drikker kaffe hver for sig. Bare i et forsøg på at beskytte sig.
Dagenham – et fattigt område
Vejene omkring Dagenham Heathwayundergrundsstationen er praeget af udlejningsraekkehuse – nogle i god stand, andre ramponerede. Da området i det østlige London blev udbygget i 1920’erne, blev det kaldt det største sociale boligbyggeri i verden. Selv for en blaesende januardag, er der relativt tomt. Det siger Ali B., der sidder på en stol og stirrer tomt ud i luften i sin grillbar, der slet og ret hedder ”Best Fish Bar.”
»Der plejer at vaere travlt her ved frokosttid, men vi har slet ingen kunder. Mange er bekymrede for sygdommen, og så bliver de derhjemme. Jeg skal nok klare mig igennem, men det er ikke godt for forretningen,« siger han.
Uden for ”Best Fish Bar” er coronakrisen tydelig. Butik efter butik har lukket. Der er kun ganske få mennesker på gaden. De, der holder åbent, fortaeller om befolkningssammenstaeningen i Barking og Dagenham;
den nigerianske take-away, det rumaenske supermarked, flere halalslagtere, en pantelåner og adskillige små grønthandlere, der saelger eksotisk frugt og grønt.
Omkring en femtedel af de 211.000 indbyggere i Barking og Dagenham er ikke af britisk afstamning. London er delt op i 32 såkaldte boroughs – eller kommuner, hvor indbyggerne i Barking og Dagenham betegnes som de fattigste.
Her lever 42 pct. af børnene – 29.000 ifølge kommunen – i fattigdom, og bydelen er praeget af familier, hvor der bor mange sammen i små lejligheder eller raekkehuse. Desuden er uddannelsesniveauet meget lavt, hovedparten af befolkningen har f.eks. ikke en gymnasie- eller ungdomsuddannelse.
Det betyder, at den del af befolkningen, der har fast arbejde, typisk arbejder som sundhedsassistenter, på plejehjem, som bus- eller taxichauffører, i supermarkeder eller på byggepladser. Det er dels job, hvor man kommer i kontakt med andre mennesker, så smitterisikoen er større, dels jobs, der ikke kan passes hjemmefra.
Flere undersøgelser har vist, at pandemien rammer de lavestlønnede og den fattigste del af befolkningen hårdest.
Samtidig er folk med afrikansk, asiatisk eller mellemøstlig baggrund hårdere ramte end resten af den britiske befolkning.
»Vi har en befolkning, der lever op til de karakteristika, hvor vi har set coronavirussen ramme hårdest. Samtidig kan familier i vores område ikke bare blive hjemme. De er nødt til at arbejde for at få tingene til haenge sammen økonomisk og brødføde familien,« sagde den lokale borgmester, Darren Rodwell, mandag til onlinemediet MyLondon.
Også f.eks. nabokommunerne Newham og Tower Hamlets i det østlige London, hvor fattigdommen og befolkningssammensaetningen minder om Barking og Dagenham, er hårdt ramt i øjeblikket. Imens gør Vincenzo di Bello sit til at holde smitten nede:
»Det positive er, at det ikke kan blive vaerre. Så må det jo gå fremad,« siger han.