Det er vanskeligt at bevare optimismen her i Brasilien

Reformer af den nødvendige kaliber – dvs. ud over kosmetiske og politisk letfordøjelige småaendringer – kraever et taet, konstruktivt og tillidsfuldt forhold mellem regeringen og kongressen, men covid-19 har kun medført yderligere politisk splittelse.

Når dette indlaeg går i trykken, vil Brasiliens samlede covid-19dødstal have rundet svimlende 200.000! I absolutte tal kun overgået af USA og selv regnet ud i forhold til indbyggertallet ligger dødstallet i samme kategori som nogle af de hårdest ramte lande (USA, Frankrig, Spanien, etc.). Brasiliens størrelse, enorme kompleksitet og sociale udfordringer har helt sikkert udgjort vanskelige grundbetingelser – men det er alligevel det klare indtryk, at krisen kunne vaere håndteret langt bedre.

En farlig cocktail af en praesident, som har udmaerket sig ved at have et meget afslappet – naermest ideologisk fornaegtende – forhold til covid-19, en utilstraekkelig myndighedshåndtering og ringe folkelig disciplin har medført et saerdeles langstrakt forløb, der nåede sit (foreløbige) højdepunkt i august, men siden faldt en anelse – og nu er kraftigt på vej op igen.

Praesident Bolsonaros tilgang til covid-19 har bl.a. betydet, at to sundhedsministre – begge med medicinsk baggrund – forlod regeringen inden for krisens første måneder, ligesom ministeriets øverste lag stort set blev tømt for sundhedsfaglig ekspertise. De ledende stillinger er siden maj blevet besat med en lang raekke højtuddannede militaerfolk, der utvivlsomt forstår sig på organisation og logistik – men selvsagt mangler vital erfaring inden for offentlig sundhed.

Brasilien har således fortsat ikke nogen sammenhaengende covid-19-strategi og er – modsat flere andre lande i regionen – endnu ikke begyndt at vaccinere. I det hele taget anfaegter mange omfanget af de aftaler, regeringen angiveligt har med vaccineproducenterne.

De økonomiske konsekvenser af covid-19 har vaeret store for Brasilien, men – indtil videre – klart mindre end først antaget, da prognosen lyder på kun 6 pct. negativ vaekst i 2020 (mange havde frygtet 9-10 pct.). En vigtig årsag hertil har vaeret de enorme offentligt finansierede hjaelpepakker, herunder månedlige udbetalinger til ca. 67 mio. brasilianere.

Dette har ikke bare holdt hånden over millioner af nødstedte husholdningsøkonomier, men også landets økonomi som helhed – og derved bidraget til at gøre vejen til økonomisk genopretning kortere. De positive effekter af hjaelpepakkerne er derfor uomtvistelige, men kommer samtidig med en høj pris, da det har sat landets absolutte makroøkonomiske akilleshael – det enorme offentlige udgiftsniveau – under yderligere pres.

Konkret er den offentlige gaeld steget fra ca. 75 pct. til ca. 90 pct. af bnp i løbet af 2020 og vil forventeligt runde 100 pct. i 2021.

Det bliver derfor helt afgørende for den økonomiske genopretning og tilliden til brasiliansk økonomi i øvrigt, at landet i 2021 genfinder det begyndende reformmomentum, man kunne se antydningerne af før krisen, bl.a. med vedtagelsen af pensionsreformen. Hvis den nuvaerende brasilianske regering virkelig vil overbevise omverdenen – herunder udenlandske investorer – om, at den mener økonomisk ansvarlighed alvorligt, bør reformer af den ekstremt bureaukratiske og budgettunge offentlige administration samt det ugennemsigtige og komplicerede skattesystem vaere absolutte prioriteter.

Om det vil ske, er et åbent spørgsmål, da reformer af den nødvendige kaliber – dvs. ud over kosmetiske og politisk letfordøjelige småaendringer – kraever et taet, konstruktivt og tillidsfuldt forhold mellem regeringen og kongressen, men da covid-19 kun har medført yderligere politisk splittelse, kan det vaere vanskeligt at bevare optimismen.

Vi håber på det bedste. Feliz ano novo!