Biden kan rette op på en del af Trumps politik. Men noget vil blive stående
Trump har trukket USA ud af flere internationale aftaler under parolen "America First". Spørgsmålet er, i hvor høj grad landet vender tilbage til mere normale samarbejdsrelationer under Joe Biden.
Selv om Donald Trump ikke vil anerkende, at han tabte praesidentvalget til Joe Biden, vil det gå sådan, at Joe Biden den 20. januar vil blive taget i ed som USA’s praesident - selv om Donald Trumps deltagelse. Trods tumult og storm på den amerikanske kongresbygning er det haevet over enhver tvivl.
Joe Biden har naturligvis et indenrigspolitisk program. Det er nu engang primaert det, som afgør amerikanske praesidentvalg. Men har han også et udenrigspolitisk program? Lad os se på det.
Det kommer som en lettelse for os i Europa, at Biden på centrale poster for udenrigspolitikken udnaevner nye ministre, som har solid erfaring fra Obama-administrationen. Det har Joe Biden i øvrigt også, da han under Obama var vicepraesident i otte år og derfor var i den inderste kreds i forhold til udenrigspolitikken og allerede dengang havde mulighed for at bedømme kandidater til sin kommende administration. Hans udnaevnelser nu er stort set uden undtagelse fra det, som dengang var anden raekke.
Lad os se på det. Antony Blinken er udpeget til at vaere udenrigsminister. Han var viceudenrigsminister i Obama-administrationen. Han har i årevis samarbejdet med Biden, dels i Obama-tiden, dels i andre funktioner, f.eks. som chefrådgiver for Biden i Senatets udenrigskomité, hvor Biden var formand i en lang årraekke.
Antony Blinken har allerede taget afstand fra Donald Trumps mantra ”America First”. Han har sagt: »Vi kan ikke løse alle verdens problemer alene.«
Udpegelsen af Antony Blinken til udenrigsminister lover godt for relationerne til Kina, hvor Mike Pompeo var en ivrig formidler af Donald Trumps Kina-bashing.
Joe Biden har udpeget John Kerry til saerlig udsending i klimaspørgsmål.
John Kerry var udenrigsminister i Obamas administration og skal som medlem af kabinettet nu vaere ansvarlig for klimapolitikkens formulering i Washington og altså vaere praesidentens udsending i klimaspørgsmål.
Stillingen er en slags ”specialudenrigsminister” for klimaet, hvilket må betyde, at klimaet vil få en helt anden rolle i Bidens udenrigspolitik end Donald Trumps klimapolitik.
Trump trak USA ud af FN-klimaaftalen, den såkaldte Paris-aftale, men Biden må forventes – også på dette område – at omgøre Trumps beslutning.
I Det Hvide Hus er Ron Klain udpeget til den vigtige post som stabschef. Han var også stabschef for Biden, da han var vicepraesident under Obama. Og tilsvarende den nye sikkerhedspolitiske rådgiver, Jake Sullivan, som var sikkerhedspolitisk rådgiver for Joe Biden, da han var vicepraesident. Altså hele vejen prøvede kraefter fra anden raekke.
Kineserne ønskede Joe Biden til lykke, da det lå fast, at han havde vundet valget. Kineserne vil gerne have det bedste ud af samarbejdet med den nye amerikanske praesident. Xi Jinping gav udtryk for håb om, at de to lande kan udvikle et sundt og stabilt forhold, baseret på det, som kineserne kalder winwin, nemlig til gavn for begge parter.
Donald Trump har ført en dybt uforsonlig Kina-politik. Men fortsaetter handelskrigen mod Kina? Det gør den nok, fordi også Bidens udenrigspolitik må tage højde for den økonomiske krise i USA, som ikke går vaek med Donald Trump. Mange arbejdspladser i USA er nedlagt eller truet.
Hvor USA under Trump trak sig fra de internationale organisationer, er der grund til at håbe, at USA vil genindtage sin førerrolle for Vesten. Det er dog ikke nogen nem sag for Biden, for verden og USA’s rolle er vaesentligt forandret over de fire år med Trump. USA er stadig verdens staerkeste militaermagt, men med hensyn til alt andet er USA på en rutsjetur, f.eks. også når det gaelder økonomien.
Donald Trump trak USA ud af WHO midt i coronakrisen og haevdede, at covid-19 ville forsvinde af sig selv. Biden vil formentlig vende tilbage til WHO, men vil han fortsat betale 15 pct. af WHO’s budget, selv om beløbet er ret beskedent?
Trump har også gjort det usikkert, hvordan USA vil forholde sig til det kollektive forsvar i Nato og de andre amerikanske forsvarsaftaler med Sydkorea, Japan og andre. På disse områder må det forventes, at Biden drejer USA tilbage på den tidligere amerikanske kurs, så USA’s partnere kan genvinde tilliden til USA.
På handelsområdet kan man håbe, at Biden vil vende tilbage til de store handelsaftaler og til respekt for konfliktløsningsprocedurerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Trump lammede WTO ved at blokere for udnaevnelse af nye dommere. Trump trak Kina ud af Trans-Pacific Partnership (TPP), en aftale mellem 12 parter, USA, Canada, Mexico og ni lande i Asien, men netop ikke Kina. Det var idéen med den aftale, at den skulle gå uden om Kina. Trump trak sig ud og havde da nok regnet med, at aftalen ville brase sammen, men de andre 11 lande, inklusive Canada og Mexico, valgte at gå videre uden USA.
Hvor USA trak sig ud, dukkede Kina op og indgik en ny frihandelsaftale med 14 lande i Asien og Stillehavsområdet, Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP). I RCEP deltager foruden Kina de 10 Asean-lande og Australien, New Zealand, Sydkorea og Japan. Stillehavsstaten USA var ikke inviteret. Kunne man taenke sig, at USA med Biden ved roret kan tilslutte sig denne aftale?
Biden vil formentlig vende tilbage til WHO, men vil han fortsat betale 15 pct. af WHO’s budget, selv om beløbet er ret beskedent?
Donald Trumps absurde forhold til ledere i verden vil ikke blive videreført af Biden. Altså ikke mere »Kim Jong-un er min ven«. Og så gav Trump Kim Jong-un den anerkendelse, at han kunne møde
USA’s praesident face to face i Singapore! Noget lignende har andre ledere i verden ikke gjort, bortset fra Xi Jinping, som Trump i øvrigt også sagde »er min ven«, selv om Kina havde stjålet amerikanske arbejdspladser, som han også sagde. Den form for usikker kurs via Twitter vil givetvis forsvinde med Biden, og respekten for et forudseligt USA vil blive genskabt.
Dagens største emner er covid-19, Black Lives Matter-ballade i gaderne, demonstrationer om racisme og politivold, som går over gevind og slutter med åben kamp mellem politi og demonstranter i amerikanske byer.
Alt det medvirker til, at respekten for USA falder. Det samme gaelder valgsvindel og korruption. Det gode eksempel virker ikke mere, så den del af USA’s førerrolle er faldet til jorden. Med hvilken ret kan USA udtale sig kritisk om forhold andre steder, f.eks. om håndtering af corona eller Kinas håndtering af gadekampe i Hongkong?
Kan Biden rette op på det? Ja, en god del, men nogle af Trumps mantraer vil formentlig blive stående. Det gaelder forholdet til Kina, selv om retorikken vil blive daempet. Men USA’s forhold til internationale institutioner vil ret sikkert blive ført tilbage til status quo.
Det vil vaere godt for USA – og for Europa.