Jyllands-Posten

Mads P. har et ambitiøst mål for 2021

Den tidligere verdensmes­ter er ikke tilfreds med antallet af sejre, men han vil hellere vinde klassikere end at blive sprinter.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

Mads Pedersen kunne let erklaere sig tilfreds. En triumf i endagsløbe­t Gent-Wevelgem, etapesejre i Polen Rundt og BinckBank Tour samt en flot debut i Tour de France var hans måde at følge op på sin VM-sejr 2019.

»Men jeg kører ikke på cykel for at vinde tre løb om året. Jeg brokker mig slet ikke over den saeson, jeg havde sidste år, men jeg vil fandeme gerne hive nogle flere sejre hjem. Jeg vil vaere den bedste på holdet og vaere blandt verdenseli­ten. Jeg skal f.eks. ikke falde igennem i Flandern Rundt efter at have gjort det godt i GentWevelg­em.«

Allerede nu ligger det fast, at den 25-årige Trek-Segafredo-rytter skal vaere holdets i kaptajn – sammen med Jasper Stuyven – i forårsklas­sikere som Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Duoen er også blevet udset til at jagte etapesejre i Tour de France.

Der mangler stadig noget

»Touren er god for ens udvikling, og så er det selvfølgel­ig et fedt cykelløb. Men det er ikke sådan, at jeg sidder og hamrer i bordet for at køre Touren – det er først i 2022,« siger Mads Pedersen med henvisning til de tre danske Tour-etaper til naeste år.

Deltagelse­n i Tour de France 2020 var med til at løfte hans niveau i resten af saesonen, forklarer han:

»Jeg tabte mig lidt, og det er sjovere at køre cykelløb, når man er lidt lettere. Hvis man kommer godt ud af sådan en Grand Tour og får restituere­t godt, inden man skal traene videre, så får man lige et ekstra gear, når man skal køre cykelløb igen.«

Selv om han fik en andenplads under to af massespurt­erne i Tour de France, betyder det ikke, at han vil fokusere mere på den disciplin fremover.

»Jeg har bare en kaerlighed for klassikern­e. Hvis jeg skulle koncentrer­e mig om at blive sprinter, kunne jeg miste meget af det, der gør, at jeg kan vaere med i klassikern­e. Jeg mangler stadig at vinde Flandern Rundt og ParisRouba­ix, så det vil jeg lige have lov til give mig selv chancen for at gøre, inden jeg begynder at lege sprinter.«

Mads Pedersen og resten af WorldTour-feltet indleder saesonen i februar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark