Ny SAS-chef står over for gigantisk udfordring efter et grusomt år
Rickard Gustafson forlader SAS på bunden af selskabets største krise nogensinde. Bestyrelsen jagter ny topchef, som skal føre SAS ind i en ny og barsk virkelighed.
Tidspunktet kunne naesten ikke vaere vaerre for SAS. Flyselskabet er som resten af luftfarten på bunden af den vaerste krise siden Anden Verdenskrig.
Pengene fosser ud af kassen, og SAS er tvunget ud i en kaempemaessig transformation, der skal sikre overlevelsen, når covid-19 på et tidspunkt slipper sit greb.
Midt i denne proces meddeler koncernchef Rickard Gustafson, at han forlader SAS til fordel for et job som topchef i den svenske industrigigant SKF. Fratraedelsen sker senest med udgangen af juni.
Bestyrelsesformand Carsten Dilling laegger ikke skjul på, at han er skuffet, og at timingen kunne vaere bedre. Men han roser også den afgående koncernchef for 10 gode år, hvor han har flyttet selskabet og gjort det konkurrencedygtigt i en sådan grad, at man leverede overskud fem år i traek før covid-19pandemien.
Nu er jagten gået ind på en ny topchef, og det må vaere et af de mest udfordrende lederjob i Skandinavien, for udfordringerne står i kø efter et grusomt år for luftfarten.
Ikke blot skal SAS navigere sikkert igennem de kommende måneder, hvor restriktionerne kun tillader minimal flytrafik.
Forude venter en ny og barsk virkelighed, når pandemien slipper sit greb, og rejselysten bliver sluppet løs.
Rejsemønstrene har aendret sig, og kapitalstaerke og adraette lavprisselskaber tripper for at få de parkerede fly i luften og fylde dem med passagerer med ekstremt lave priser som lokkemiddel.
SAS har netop offentliggjort trafiktallene for 2020, og det var saerdeles dyster laesning, som en kommende topchef bør studere nøje.
70 pct. faerre passagerer
Blot 9 mio. passagerer rejste med SAS i 2020, og det var 70 pct. faerre i forhold til året før. Samtidig har SAS fløjet med mere end halvtomme fly under covid-19-pandemien. Det lykkedes kun for selskabet at saelge 30 pct. af saederne til betalende passagerer. Det er mere end en halvering i forhold til tidligere.
Bunden blev nået i april og maj, da graenserne var lukkede, og SAS havde under 100.000 passagerer.
Resultatet viste sig i begyndelsen af december, da SAS praesenterede et rekordstort underskud på 9,5 mia. svenske kr.
Også i 1. kvartal af 2021 vil flytrafikken vaere en brøkdel af det normale, fordi restriktioner stadig lammer flytrafikken. I Danmark fraråder myndighederne således alle rejser til udlandet, og SAS har allerede halveret antallet af ruter fra Danmark.
Vaccinerne er ved at blive rullet ud, og SAS forventer, at trafikken vil begynde at vende tilbage i løbet af foråret eller forsommeren.
Rejsemønstrene
Både flyselskaberne og eksperterne forventer, at fritidsrejser får det største og det hurtigste comeback, når det igen bliver muligt at flyve.
Derimod er det en klar forventning, at erhvervslivet vil rejse markant mindre end tidligere på den anden side af coronakrisen. Virksomhederne har sparet store milliardbeløb på rejsekontoen i 2020, og det har vist sig, at man kan nå langt med virtuelle møder til erstatning for dyre og tidskraevende flyrejser.
Det er en mavepuster til SAS. Selskabets forretningsmodel er bygget op om virksomhedernes behov med hyppige afgange. Og det er på disse kunder, SAS tjener mest, fordi forretningsrejsende er parate til at betale for fleksibilitet og bekvemmelighed.
Mange spår, at antallet af erhvervsrejser vil falde med mellem en fjerdedel og en tredjedel. Det vil gå hårdt ud over indtjeningen i SAS, og det skal en ny topchef forholde sig til.
Lavprisselskaberne
SAS har de seneste år haft held med at tiltraekke ferierejsende i sommerperioden, hvor selskabet har åbnet en raekke midlertidige ruter til sydeuropaeiske destinationer. Men konkurrencen om disse passagerer er hård, og den vil blive skaerpet efter coronakrisen.
Lavprisselskaberne er sluppet bedre gennem krisen end SAS og andre netvaerksselskaber, fordi de har en enklere forretningsmodel med faerre omkostninger.
De står til gengaeld klar i startblokkene til at sende de mange parkerede fly i luften, og de har allerede varslet, at de vil saette gang i rejselysten ved at smide titusindvis af billige billetter på markedet.
Michael O’Leary, der er topchef i Ryanair, har meddelt, at vaekstmulighederne for selskabet er langt større end efter finanskrisen, som discountoperatørerne kom bedst ud af.
Det irske lavprisselskab forventer at saelge billetter til under 100 kr. for at fylde flyene og kapre markedsandele.
SAS kan få en kortvarig fordel i Skandinavien, fordi aerkerivalen Norwegian er staerkt svaekket og vil skaere ned på trafikprogrammet. Men hvis Norwegian efterlader et tomrum, står endnu staerkere lavprisselskaber klar til at sende fly til de skandinaviske lande. Det ungarske lavprisselskab Wizz Air har allerede indledt en massiv offensiv i Norge, som er et stort marked for SAS.
Fagforeningerne
For at ruste sig til den skaerpede konkurrence er SAS midt i den største transformation nogensinde. SAS skal spare 4 mia. svenske kr. oven i det eksisterende spareprogram. Det kan kun opnås ved at aendre vilkårene i de kollektive aftaler med piloter, kabinepersonale og andre faggrupper.
SAS stiller krav om, at omkostningerne reduceres med mellem 14 og 25 pct. Det kraever hårde forhandlinger med de faglige organisationer, som står staerkt i SAS. Piloterne gennemførte således i april og maj i 2019 en fem dage lang strejke, som kostede SAS 450 mio. svenske kr.
Dengang var luftfarten i medvind, og der var mangel på piloter. I dag er situationen lige modsat, men det bliver alligevel en stor opgave for en ny topchef at sikre forståelse og accept af en ny virkelighed hos personalet.
Efter Rickard Gustafson har meldt sin afgang fra SAS, skal flyselskabet nu på udkig efter en ny topchef. Og det er noget af en opgave, bestyrelsen har foran sig, når der skal findes en afløser for Rickard Gustafson, der blandt andet har styret flyselskabet gennem pilotstrejker og coronakrise.
Det mener John Lohff, der er partner i headhuntervirksomheden Lohff Management.
Ifølge John Lohff er det ikke usandsynligt, at der skal
SIMON KJAER JENSEN