Elbilerne ruller for alvor ud, men går det hurtigt nok?
Bilindustrien er på trapperne med mange nye elbiler, men selv om det går staerkt, ventes fire af fem biler i 2040 at have forbraendingsmotor.
Verdensmarkedet for elbiler står foran en markant vaekst i de kommende år.
Fra knap 1.000 mia. kr. i 2019 til naesten 5.000 mia. kr. i 2027, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vaekstrate på 22,6 pct., viser en analyse fra Allied Market Research.
Medvirkende til den anselige vaekst er fortsat faldende batteripriser, der allerede i 2023 ventes at nå ned på de 100 dollars pr. kilowatt-time (kWh), som i bilindustrien laenge har vaeret set som den magiske graense, hvor elbiler prismaessigt begynder at kunne konkurrere med biler med forbraendingsmotor.
Det seneste årti er batteripriserne faldet med naesten 90 pct. fra 1.100 dollars pr. kWh i 2010 til 135 dollars i 2020, viser beregninger fra BloombergNEF. Der eksisterer endda eksempler på, at batterier til elbusser i Kina sidste år er blevet solgt til priser under 100 dollars pr. kWh, og gennemsnitsprisen har ligger på 105 dollars pr. kWh.
I 2030 forventer BloombergNEF, at batteriprisen vil vaere faldet til 58 dollars pr. kWh. Andre analyser viser omtrent det samme.
Rådgivningskoncernen Wood Mackenzie ser batteriprisen nå ned i 100 dollars pr. kWh i 2024, og at der globalt i 2040 vil vaere 323 mio. elbiler, hvilket er 35 gange så mange som i dag. Prognosen skal ses i forhold til, at den globale vognpark om 20 år ventes at vaere på 2 mia. køretøjer. Med andre ord vil fire af fem biler i 2040 have forbraendingsmotor.
I dag er elbiler dyrere end sammenlignelige biler med forbraendingsmotor. Når prisforskellen på en raekke markeder er overskuelig, skyldes det de direkte og indirekte incitamenter, der er indført for at stimulere salget af elbiler.
Hidtil er 90 pct. af alle elbiler på verdensmarkedet blevet solgt med en eller anden grad af statsstøtte.
Statsstøttemodellen
Litauen er i dag det eneste land i EU, hvor der ikke er direkte incitamenter til at anskaffe en elbil, viser en opgørelse fra de europaeiske bilproducenters brancheorganisation, Acea. Til gengaeld er elprisen kun det halve af, hvad den f.eks. er i Danmark, hvilket betyder lavere driftsomkostninger.
Adskillige europaeiske lande har ikke blot en raekke fordele for ejere af elbiler, herunder lav eller slet ingen ejerafgift. I nogle lande er elbiler momsfri i forbindelse med købet, mens andre lande yder store kontante tilskud for at få forbrugerne til at skifte fra biler med forbraendingsmotorer.
I Tyskland har tilskuddet i 2020 eksempelvis vaeret 9.000 euro til en ren elbil eller brintbil, hvis anskaffelsesprisen har vaeret 40.000 euro eller derunder. For opladningshybridbiler har tilskuddet vaeret på 6.750 euro. I Frankrig har tilskuddet vaeret 7.000 euro for elbiler under 45.000 euro.
Beløbsgraenserne varierer, men i ganske mange EU-lande har tilskuddet vaeret på op til en fjerdedel af anskaffelsesprisen, og effekten er ikke udeblevet.
I 3. kvartal 2020 er hver 10. nye personbil, der er solgt i
EU, opladelig – dvs. enten en elbil eller opladningshybridbil.
Konkret blev der alene i 3. kvartal solgt 273.809 elbiler, hvilket er en stigning på 211,6 pct. i forhold til samme kvartal året før og 9,9 pct. af det samlede personbilsalg. Endnu kraftigere er vaeksten for opladningshybridbiler, som der i kvartalet blev solgt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 138.348 af, hvilket er 368,1 pct. flere end i samme kvartal 2019, viser data fra Acea.
I Tyskland og Frankrig har vaeksten i de senere 12 måneder oversteget 400 pct., hvilket tjener til at understrege effekten af de statslige støtteordninger.
Paradigmeskifte
Elbiler, opladningshybridbiler, hybridbiler, brintbiler samt biler, der kører på ethanol (E85), flaskegas eller naturgas, går i Aceas statistikker under betegnelsen ”alternativt drevne køretøjer”.
Tager man dem under ét, stod de i 3. kvartal for 25 pct. af nybilsalget i EU, hvorfor man kan konkludere, at paradigmeskiftet for alvor er begyndt på det europaeiske bilmarked. Samtlige kategorier af alternativt drevne køretøjer har haft en markant salgsfremgang i de seneste 12 måneder, hvorimod salget af benzin- og dieseldrevne personbiler er faldet markant.
Ikke alle i den internationale bilindustri ser lige positivt på udviklingen.
»Når politikere siger: ”Lad os forbyde alle biler med forbraendingsmotorer”, er de så klar over konsekvenserne? Et forhastet forbud mod benzinog dieselbiler vil resultere i et kollaps af bilindustriens nuvaerende forretningsmodel og føre til tab af millioner af job.«
Budskabet kommer fra Akio Toyoda, praesident for
Når politikere siger: »Lad os forbyde alle biler med forbraendingsmotorer«, er de så klar over konsekvenserne? AKIO TOYODA, PRAESIDENT, TOYOTA MOTOR CORP.
japanske Toyota Motor Corp. og tillige formand for de japanske bilproducenters sammenslutning. Det kom umiddelbart før jul på en pressekonference i Tokyo.
»Hvis alle personbiler i Japan i dag var elektriske, ville Japan naeste sommer løbe tør for elektricitet. Infrastrukturen til at understøtte en sådan flåde ville koste Japan et sted mellem 14 og 37 billioner yen (825-2.185 mia. kr.). Der er tale om et fravaer af realitetssans,« konstaterer Toyota-chefen.
Japanske politikere har talt om at forbyde salg af nye biler med forbraendingsmotorer fra 2035, hvilket flugter med tankerne i bl.a. Storbritannien og USA’s folkerigeste stat, Californien.
»Hovedparten af den elektricitet, der saelges i Japan, er produceret på basis af kul eller naturgas. Derfor vil elbiler for nuvaerende ikke gavne klimaet, men tvaertimod føre til øgede CO2-udledninger. En forceret omstilling vil gøre elbiler til en blomst på en bjergtinde – uden for raekkevidde af de fleste,« advarer Akio Toyoda.
Netop argumentet om, at elbiler med det nuvaerende prisniveau har en alvorlig social slagside, har vaeret blandt Toyotas argumenter for at udvikle videre på hybridteknologien, herunder opladningshybridteknologi, som en overgang til rene elbiler.
Toyota var først til at markedsføre hybridbiler, men har måttet se en raekke konkurrenter rykke hurtigere, når det gaelder elbiler. Omvendt har den japanske koncern, der er verdens naeststørste bilproducent, investeret ganske store beløb i udviklingen af brintbiler. Anden generation af brintbilen Toyota Mirai kommer snart på markedet og vil have en raekkevidde på 650 km.
Desvaerre for Toyota kan lanceringen blive problematisk, fordi USA fra årsskiftet fjerner den hidtidige skatterabat på 8.000 dollars til købere af brintbiler, hvilket favoriserer rene elbiler over brintbiler.
Brintbiler er reelt elbiler med den klare fordel, at ”opladningen” – dvs. tankning af brint – er langt hurtigere end opladningen af de fleste elbiler, ligesom raekkevidden ikke er noget problem. Omvendt er brint ikke alment tilgaengeligt, ligesom der er en eksplosionsrisiko.
I dag er Californien den eneste stat i USA, hvor der saelges brintbiler. Der er i staten ca. 9.000 brintbiler. Det er mindre, end hvad der hver måned saelges af elbiler i USA’s folkerigeste stat.
I 2020 koster billigste udgave af Toyota Mirai 59.545 dollars i Californien. Til sammenligning er basisprisen for en Tesla Model 3 på 40.000 dollars.
Bil på abonnement
I bestraebelserne på at lukke afstanden til de konkurrenter, der i den naermeste fremtid vil introducere et stort antal elbil-modeller, satser Toyota angiveligt på at blive først med en ny type batterier, som i afgørende grad vil løse udfordringerne med raekkevidde.
Dagens elbiler har litiumion-batterier, hvor der anvendes en delvist flydende elektrolyt. I den nye type batterier kaldet ”solid state” er både elektroder og elektrolytter i fast form. Disse batterier er endnu på laboratoriestadiet, men har i teorien en energitaethed, der er 250 pct. større end litium-ion-batterier. Tillige skulle opladningstiden kunne reduceres fra timer til minutter.
En helt ny dimension i omstillingen til elektriske biler kan imidlertid vaere på vej i skikkelse af canadiske Facedrive, der blev etableret i fjor, og i år for alvor er begyndt at traenge ind på det amerikanske marked efter købet af bilabonnementstjenesten Steer i samarbejde med USA’s største forsyningsselskab Exelon, der forventer, at dette marked allerede i 2024 vil runde 10 mia. dollars.
I stedet for at eje eller lease en bil tegner man abonnement og får dermed råderet over en virtuel garage af biler – elbiler, vel at maerke.
Abonnementet inkluderer alt bortset fra elektricitet/ braendstof, og modsat leasing er der ingen kilometerbegraensning, ligesom man ikke er bundet til den samme bil, men kan skifte mellem flere modeller inden for den kategori, man har valgt. Modsat leasing kan man udtraede af aftalen med dags varsel eller saette sit abonnement på pause.
Startgebyret er 500 dollars (3.050 kr.) og herefter 889 dollars (5.430 kr.) om måneden i den billigste kategori af elbiler og opladningshybridbiler. For 1.089 dollars (6.650 kr.) om måneden rykker man en klasse op til f.eks. Tesla 3, og for 1.689 dollars (10.320 kr.) om måneden kan man rykke op i topklassen med biler som Tesla X og Audi eTron.
Skal man på laengere ture, f.eks. i forbindelse med ferie, kan Steer tilbyde en større bil, der leveres og hentes igen på privatadressen.
Ny dimension
Med denne model får begrebet mobilitet en ny dimension, og endnu har ingen af de etablerede bilproducenter valgt at tage konkurrencen op.
Omvendt er der en bred erkendelse af, at der er stor interesse for at køre i elbiler, men at mange viger tilbage fra at gøre det på grund af prisen. I et forsøg på at komme forbrugerne i møde er NIO, der er Teslas største konkurrent i Kina, begyndt at tilbyde købere af virksomhedens elbiler, at de kan lease batterierne, da det kan saenke købsprisen med henved 60.000 kr.
Facedrive har endnu ikke bebudet, hvorvidt eller i givet fald hvornår Steer vil blive introduceret i Europa, men hvis det ikke sker inden for en overskuelig fremtid, kunne andre finde på at kopiere den amerikanske forretningsmodel.