Vi skal genoprette økonomien i den rigtige raekkefølge

Med coronakrise og stigende ledighed er der brug for fokusere mindre på arbejdsudbuddet og i stedet saette alle kraefter ind på at holde liv i beskaeftigelsen og virksomhederne.

Coronasituationen er spidset til, og ledighedskøen tegner til at vokse. Alligevel har der vaeret stort fokus på arbejdsudbuddet i de afsluttende debatter om finansloven og ikke mindst tidlig pension.

Aftalen om tidlig pension forventes på sigt at traekke knap 10.000 fuldtidspersoner ud af arbejdsmarkedet frem mod 2025.

Radikale Venstre har – på den baggrund og deres tolkning af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne – holdt fast i, at der skal leveres forslag til at sikre et strukturelt arbejdsudbud på 10.000 samtidig med indførelsen af tidlig pension i 2022. Hvilket regeringen også har tilkendegivet, at den vil.

Hvordan? Ikke alle veje til målet er lige sympatiske. Venstre bad i efteråret Finansministeriet om at regne på en raekke Cepos-inspirerede

forslag, der går stik imod andre vaerdier i forståelsespapiret om at mindske uligheden.

De 10.000 ville eksempelvis kraeve, at dagpengeperioden kortes ned fra 24 måneder til kun 19,5 måned. Andre ”løsninger” går på at saette dimittendydelsen ned til kontanthjaelpsniveau eller at barbere 20 pct. af SU’en.

Og så er der skatten.

Afskaffer man topskatten, vil det ifølge regnemaskinen kunne give det ønskede arbejdsudbud. Men det vil koste ca. 1 mio. kr. i tabt provenu per fuldtidsperson – og dermed efterlade et hul i statskassen på knap 10 mia. kr. – naesten tre gange mere end prisen for aftalen om tidlig pension. Forhøjer man i stedet beskaeftigelsesfradraget, vil det koste knap 32 mia. kr. eller 1,4 pct. af bnp.

Ikke blot er det et skidt signal at sende til ledige og studerende, at man midt i krisetid er parat til at slaekke på sikkerheden.

Det er også svaert at se perspektivet i bare at grave hullet i statskassen dybere på et tidspunkt, hvor den offentlige gaeld er steget og kommer til at stige yderligere i de kommende år.

Regeringen satser heldigvis på at øge arbejdsudbuddet uden at gå på kompromis med vaerdierne om mindre ulighed.

Kommissionen for 2. generationsreformer vil i stedet for nedskaeringer eller skattelettelser laegge vaegt på uddannelse. Herunder de mange unge, der ikke får en uddannelse, indvandrere uden uddannelse og job samt efterog videreuddannelse.

De naeste faser af den grønne skattereform vil desuden skulle spaede til.

Men i de kommende måneder bliver det nødvendigt at saette alle sejl til for at sikre beskaeftigelsen og virksomhedernes overlevelse frem for at fokusere på en mulig arbejdskraftmangel, når krisen engang er overstået.

Meget skal gå godt for, at arbejdsudbuddet skal gå hen og blive en reel udfordring i de naeste par år.

I de kommende måneder bliver det nødvendigt at saette alle sejl til for at sikre beskaeftigelsen og virksomhedernes overlevelse