Jyllands-Posten

Gratis kontor med udsigt: »Det gider folk bare godt«

Jonas Hallbergs tilbud til aarhusiane­re om kvit og frit at låne et kontor på Aarhus Ø, der er varmt og lyst og udstyret med kaffe og lakridspib­er, er populaert. Første bruger er flyttet ind.

- TINA BRYLD tina.bryld@jp.dk

Hans nye kontor er ikke ret stort.

Til gengaeld ligger det på havnen. Og sikken udsigt Mark Sejr Gottenborg Jensen har fået udover Aarhus Ø med fornemmels­e for de store vidder og havet og dets lys. Der er pokker til forskel fra de ni kvm. til sovevaerel­se, stue og arbejdsvae­relse, han normalt boltrer sig på i et kollektiv ved Hasle Torv.

Han flyttede ind tirsdag morgen og labber allerede det hele i sig, også alle de smil og vink, han får fra folk, der går forbi.

»Det er med til at skabe en hyggelig stemning i det kolde vintervejr,« siger han, der arbejder freelance med webudvikli­ng i Spakt Minds.

Kontoret med på arbejde

Han sidder der, fordi ivaerksaet­teren Jonas Hallberg, også kaldet Pindhund, har fået en ide, som han selv beskriver som god: Han har stillet en lille og meget gul kontorvogn op på Flemming Bamses Jørgensens Plads foran Det Lille Hus På Havnen, som han har sammen med sin kaereste Sille Sterl.

»Lad mig vaere skruppellø­s aerlig,« siger Jonas Hallberg.

»Jeg bygger disse mobile kontorer, Tiny Office. Jeg synes jo, at kontorer hurtigt kan blive en trist affaere, så taenk, hvis man kan tage sit kontor med på arbejde. Jeg havde et i overskud, så hvorfor ikke stille det op på havnen og ganske kvit og frit låne det ud til nogen, der er traette af at sidde hjemme i denne coronatid.«

Han lagde tilbuddet ud i weekenden, og så begyndte det at strømme ind med henvendels­er.

Lakridspib­er og kaffe

»Det gider folk bare godt. De gider godt ud af de vante rammer og få lidt luftforand­ring. De kan låne det en uge ad gangen. Jeg giver lakridspib­er og kaffe - der er ingen grund til at gå i små sko. Når man giver noget vaek uden at forvente at få noget igen, møder man nye mennesker,« siger han, der også traengte til, at der skulle ske noget på stedet.

Det Lille Hus på Havnen er et lille hus, som lånes ud til kulturelle aktivitete­r, som har havnen og bugten at gøre. Det har også fået penge af Salling Fondene til selv at ivaerksaet­te nogle. Alt sammen ud fra begrebet givisme, som handler om at give noget godt til sine omgivelser uden at forvente at få noget igen.

»I denne tid kan vi ikke lave noget som helst, så hvordan kan vi gøre noget alligevel: Saette et Tiny Office op,« siger han.

Greb chancen for ny luft

Mark Sejr Gottenborg Jensen var ikke sen til at gribe chancen.

»Jeg bor i et hyggeligt kollektiv, men det kan blive nogle meget indelukked­e dage på mit lille vaerelse. Det giver motivation til at arbejde, når man sidder her med så fantastisk en udsigt. Der er toilet og vand til kaffemaski­nen i Det Lille Hus og varmeblaes­er og elradiator, så det er meget fint,« siger han.

»Nu jeg sidder her, synes jeg, at det er alletiders initiativ i en stram tid, hvor vi alle er coronapres­sede. Her kommer jeg ud og får noget frisk luft, og jeg har da skrevet til en tidligere kollega, som sidder med en stor opgave, at han kan komme forbi. Og så skal jeg finde på en overraskel­se, jeg kan efterlade til naeste bruger.«

 ??  ?? Mark Sejr Gottenborg Jensen på arbejde i sit nye og meget gule kontor. Foto: Søren Vendelbo
Mark Sejr Gottenborg Jensen på arbejde i sit nye og meget gule kontor. Foto: Søren Vendelbo

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark