Letbanens løsning mod frost virker – bare ikke på vinterens andre luner
Det var ikke frost alene, men kombinationen med høj luftfugtighed, der satte letbanen ud af drift tirsdag morgen, forklarer letbanedirektøren. Fra og med onsdag indsaettes der erstatningsbusser som en sikkerhed.
Det egner sig ikke til tryk, det letbanedirektør Michael Borre taenkte, da han kl. 5.37 tirsdag morgen blev vaekket af en sms om, at letbanen ikke kørte.
For tredje gang denne vinter blev letbanen i knap fem timer sat skakmat af det danske vintervejr, og Midttrafik måtte meddele, at »på grund af frost på køreledningerne er kørslen indstillet på alle straekninger«. Erstatningsbusser måtte de første passagerer kigge langt efter – de blev nemlig først bestilt, da det første tog gik i stå. Som konsekvens indsaettes der til og med fredag erstatningsbusser, som står klar hver morgen i Grenaa, hvis vejret igen skulle vise sig fra sin kolde side.
»Det kan vi ikke gøre hver morgen for evigt, men vi har brug for at få skabt ro, så passagerne ved, at de kan tage toget. Og så skal vi blive klogere på, hvad vi kan gøre.«
»Der er ikke tvivl om, at jeg er dybt frustreret over, at det sker,« understreger letbanedirektøren og forklarer, at det, der først gik igennem hovedet på ham tirsdag morgen, var, om de ikke som planlagt havde fået smurt køreledningerne med glycerin, der kan forhindre, at frost saetter sig.
Det havde de.
Luftfugtighed er problemet
Sidste år var der massive problemer med aflyste afgange, så Aarhus Letbane har haft et helt år med viden om og mulighed for at løse udfordringer med frost. Dengang forklarede Michael Borre, at det danske vintervejr af uransagelige årsager ikke var taenkt ind i det oprindelige letbaneprojekt, hvorfor løsningen – et saerligt materiel, der smører glycerin på køreledningerne – først blev indkøbt i september samme år med levering i januar. Som en nødløsning, indtil systemet blev leveret, opfandt og byggede man hos Aarhus Letbanes entreprenør en lignende maskine, som kørte i begyndelsen af vinteren – uden dog helt at kunne forhindre de frostrelaterede aflysninger.
Nu er det omtalte system leveret og ligesom det selvbyggede i funktion, men der sker altså stadig aflysninger pga. frost.
Michael Borre, hvad problemet?
»Vi ved ikke 100 pct., hvad der er sket. Vi må bare konstatere, at vintervejret er en udfordring. Det, vi har fundet ud af, er, at påfører vi glycerin, når der er risiko for temperaturer under plus to grader og en luftfugtighed over 80, så holder det isen på køreledningerne vaek. Vi har kørt med glycerin siden starten af november, og det har virket. Vi har kun haft tre haendelser, hvor det er gået galt, og det har vaeret tre forskellige ting, der er gået galt.«
Første gang – i november – stod begge maskiner af på samme tidspunkt og kunne således ikke sprøjte glycerin på ledningerne. Anden gang, den 1. januar, skyldtes det rimtåge, der lagde sig tungt hen over Østjylland og angiveligt gjorde glycerinen mindre
er effektiv, hvilket blandt andet betød, at et tog stod stille imellem to stoppesteder i flere timer til stor belastning for passagererne, der sad fast. Og tirsdag skyldtes det sandsynligvis kombinationen imellem meget høj luftfugtighed og et uventet omslag i vejret.
»Det er det bedste bud på en årsag. Hvis vi havde vidst, at den høje luftfugtighed ville komme, havde vi bestilt erstatningsbusser, men det kom pludseligt, og så når vi det ikke.«
»Det var stoppet med at regne, da vi kørte glycerinen på i nat. Men pludselig blev det koldere end varslet, og luftfugtigheden højere. Efter episoden med rimtågen har vi lavet varslingssystemet om, så vi bestiller erstatningsbusser, hvis luftfugtigheden er over 95 pct., fordi der så er risiko for rimtåge, som kan skylle glycerinen af. Men vejret slog om i nat, og vi tror, at den høje luftfugtighed har vasket glycerinen af,« siger han.
Det skal den kommende tids undersøgelser vise. Adspurgt om ikke man skulle have forudset problemerne med f.eks. rimtåge, svarer Michael Borre, at det ham bekendt ikke er noget, man har oplevet som et saerligt problem andre steder.
Bagkatalog med løsninger
Hvad er løsningen?
»På den korte bane har vi bestilt erstatningsbusser fra i morgen tidlig, og de står indtil videre klar til at køre til og med fredag morgen, hvis der er udfald, og så må vi se.«
»Vi kigger på data, tager kontakt til DMI for at se, om der er noget saerligt i vejret, vi skal vaere opmaerksomme på, men de kan jo ikke forudse alt. Vi gør, hvad vi kan ud fra de data, vi har. Vi ser også på, om man kan smøre mere glycerin på, så vi forsøger at aendre nogle parametre.«
Og på den lange bane?
»Det skal vi kigge ind i. Vi har et bagkatalog med ting, man kan gøre, men de er alle meget omkostningstunge og kraever en markant investering,« siger han og naevner f.eks., at man muligvis kan ombygge togene, så de kan traekke mere strøm og dermed ikke så ofte vil gå i stå.
En anden mulig løsning er at varme køreledningerne op med et ekstra kabel. Eller gøre som i Bergen, hvor de har ombygget en gammel sporvogn til at sprøjte glykol på køreledningerne for at fjerne isen manuelt.
»Det ville vaere et supplement. Problemet er, at i Bergen har de en dobbeltsporet straekning, mens vi her har en enkeltsporet til Odder og Grenaa, så det vil spaerre for meget. Og så er glykol heller ikke ret godt at sprøjte ud i naturen.«
En fjerde løsning kunne vaere at skrue op for kørslen med tomme tog om natten for at holde køreledningerne fri for is. Den almindelige løsning andre steder. Igen et supplement, forklarer Michael Borre, men et dyrt et.
»Og det kraever jo, at togene kan køre. Udfordringen i nat var, at vejret slog om, så da togene skulle starte, kunne de ikke komme af sted.«
Hvis vi havde vidst, at den høje luftfugtighed ville komme, havde vi bestilt erstatningsbusser, men det kom pludseligt, og så når vi det ikke.
Større investering
Tirsdagens forsinkelse skyldes ikke, at der er for få ressourcer til rådighed, siger Michael Borre. Men der kan godt blive tale om, at der skal afsaettes flere ressourcer til at sikre letbanens kørsel i vinterperioden, hvis nogle af de omkostningstunge løsninger fra det såkaldte bagkatalog skal i spil.
»Vi kommer til at kigge på det i samarbejde med bestyrelsen. I sidste ende er det jo en ejerbeslutning. Men hvis vi kigger på driftsstatistikken, har vi faktisk kørt med fine tal,« siger han.
Så selv om han medgiver, at dage som tirsdag er voldsomt generende, så er det få dage, det sker.
»Laver man større investeringer, skal det jo stå mål med effekten,« siger han.
JP Aarhus har spurgt Anders Kühnau, der som formand for regionsrådet i Region Midtjylland repraesenterer den ene halvdel af letbanens to ejere – Aarhus Kommune og Region Midtjylland – om en kommentar til tirsdagens forsinkelser. Han henviser til ledelsen i Aarhus Letbane. Adspurgt, om han er villig til at støtte investering i yderligere løsninger, hvis det skulle vise sig nødvendigt, svarer han kortfattet, at »hvis vi får en henvendelse om det, så kigger vi på det«.