På havnen står fire køleskabe fyldt med gratis mad
Som led i et projekt ved navn FaellesSKABET, bliver fire køleskabe hver dag fyldt op med madvarer. Her kommer hjemløse, udsatte, og studerende for at råvarer til madlavning.
»En hel kasse kartofler, hvor er det vildt. Hvorfor smider man dem ud?«
Spørgsmålet kommer fra Tim Theodor Nielsen, mens han hiver kasser med brød, kager, frugt og grønt ud ad sin bil og ind i fire opstillede køleskabe. Han er en af de frivillige, som hver dag henter mad fra supermarkedskaeder og kører det ned til køleskabene på havnen.
Sammen med ham er projektkoordinator for FaellesSKABET Annbritt Jørgensen i gang med at pakke køleskabene med mad til en bred borgerskare.
»Hjemløse, borgere, som måske er blevet fyret pga. af corona eller bare studerende. Med andre ord: det er meget forskelligt, hvem der kommer,« siger Annbritt med hovedet halvt inde i bilen, mens hun traekker en kasse med grøntsager ud.
Hun var selv skralder, men da hun så, at der var et overforbrug af mad, som alligevel blot blev smidt ud, ville hun at dele ud af gevinsterne. Nu er hun projektkoordinator for FaellesSKABET.
»Det kan godt vaere lidt et tabu at vaere fattig og skulle bede om hjaelp her i Danmark, så det her en løsning, hvor man kommer herned anonym og hente mad. Så er det jo også et godt vaern mod madspild,« siger Annbritt Jørgensen.
Alle er velkommen
Bilerne med madvarerne er så småt ved at vaere tømt. Kød laegges i en fryser, som FaellesSKABET gemmer til grillarrangementer for hjemløse, mens resten maden bliver fordelt i køleskabene.
Kasser fyldt med kager, bananklaser, druer i plastikkasser, baguette i poser og endda smurte sandwiches. Et hurtigt kig i køleskabene afslører, at man uden problemer vil kunne lave sig selv en god aftensmad.
Kan alle så bare komme og tage det her mad?
»Det er jo frit tilgaengeligt for alle, men man skal jo taenke på placeringen,« siger hun og peger mod vaerestedet, som ligger skråt overfor køleskabene.
»Det ligger jo lige overfor nåleparken, så udover at der er mange hjemløse og udsatte i området, er der også pushere, og det er måske ikke så hyggeligt at møde dem. Det er måske et af de mest udsatte steder i Aarhus, så jeg taenker ikke, at det er dem i pels og jakkesaet, der går herned,« siger hun.
En agurk og et aeble
Et aegtepar er de første til at tage for sig af retterne, da bilerne med mad er tømt og har forladt den lille grusplads ved siden af Kulbroen. De kommer forberedt og fylder hurtigt en kasse med mad – det er helt okay, fortaeller Annbritt Jørgensen.
»Vi gør os ikke til dommer over, hvem der har brug for hjaelp, eller hvor meget folk tager. De ved godt selv, hvad de mangler,« siger Annbritt Jørgensen.
Den naeste til at kigge sig rundt er Jesper Park van der Schaft. Han er godt kendt på stedet og går direkte hen til køleskabene.
»Nåh, er der så noget godt i dag?« spørger han Annbritt Jørgensen og de andre frivillige.
Øjnene falder hurtigt på en frikadellesandwich, og så ryger den ellers ned i frakkelommen.
»Jeg kommer her naesten hver dag, og jeg synes jo det er fremragende, at man bare komme forbi og hjaelpe mod madspild, hvis man alligevel mangler noget. Jeg ser altid om der er noget jeg mangler i køleskabet, og hvis der mangler noget, så henter jeg det her. I lørdags kom jeg herned, og der var tomt,« siger Jesper Park van der Schaft
Han vender sig mod de frivillige og sludrer lidt, inden dagens gåtur fortsaetter videre – en sandwich rigere.
Lidt efter dukker to drenge på cykler op og kører ind på gruspladsen. De snakker lystigt, men pludselig opdager de noget i køleskabet.
»Sygt nok! Der er hindbaersnitter,« siger Oscar Rasmussen.
Han har taget sin ven fra højskolen, Magnus Rander, med herned for vise ham stedet.
Begge to har sabbatår. For Magnus Rander er det første gang han er her.
»Det er vildt fedt, at der er så meget mad. Jeg kunne maerke på mig selv, at det var lidt maerkeligt. Man taenker lidt: Okay, jeg kan jeg bare tage det her? Men det kan man jo,« siger han.
Det er for ham dog kun blevet en agurk og et aeble.
For Oscar Rasmussen er det anderledes. Han har vaeret hernede flere gange og kan lide en del af Aarhus, som få ser, fortaeller han.
»Det er ofte meget livligt
Det er måske et af de mest udsatte steder i Aarhus, så jeg taenker ikke, at det er dem i pels og jakkesaet, der går herned. ANNBRITT JØRGENSEN, PROJEKTKOORDINATOR FOR FAELLESSKABET.
hernede og der er altid nogle, der gerne vil snakke, men også et spøjst sted, hvor man nogle gange ser nogle stikke i sig selv. En side af Aarhus ingen ser,« siger han.
Han har modsat sin ven taget lidt mere. En bakke med aebler, nogle grøntsager og så selvfølgelig hindbaersnitterne.