Eksperter advarer mod at aflyse de afsluttende eksaminer på gymnasier

Et borgerforslag om at aflyse de fleste af 3.g’ernes eksaminer til sommer naermer sig 50.000 underskrifter. To eksperter mener, at aflyste eksaminer ikke er den bedste løsning.

Gymnasieelever i 3.g føler sig ikke »ordentligt klaedt på« til deres afsluttende eksaminer på grund af den virtuelle undervisning, som har praeget dele af skoleåret.

Det forklarer Rosa Reffstrup, der er medstiller til et borgerforslag om at aflyse de fleste af sommerens eksaminer. Forslaget har siden den 4. januar fået godt 46.000 underskrifter og naermer sig dermed folketingssalen.

Spørger man Ane Qvortrup, professor og leder ved SDU’s Center for Gymnasieforskning, skal man »virkelig tage opråbet seriøst«. For selv om hun vurderer, at laererne er blevet gode til at gennemføre onlineundervisning, er der klare begraensninger.

F.eks. kan praktiske ting som laboratorieforsøg eller holdsport i idraet ikke erstattes af virtuel undervisning, ligesom også faelles faglige diskussioner besvaerliggøres. Hun mener dog ikke, at det løser elevernes faglige efterslaeb at aflyse eksaminerne.

»De kommer til at konkurrere med andre, der har gået i gymnasiet,« siger Ane Qvortrup og uddyber, at eleverne i fremtidige job eller på videregående uddannelser skal have samme kompetencer som studenter, der ikke har modtaget onlineundervisning.

Ane Qvortrup mener, at »vi som samfund har en forpligtigelse« til at sørge for, at eleverne kommer fagligt staerkt igennem gymnasiet. Hun støtter eleverne i ønsket om, at deres karakterer ikke bliver påvirket af coronakrisen og synes, at der skal tages hensyn, når eksaminerne afvikles til sommer – f.eks. ved at reducere det pensum, som eleverne kan komme op i.

»Men så kan det vaere, at man skal tilbyde dem noget supplerende efter deres eksaminer, så de får mulighed for at løfte det faglige niveau.«

Ane Qvortrup siger, at »det er en øvelse i at praestere« at gå til eksamen, som eleverne skal bruge senere til både jobsamtaler og på videregående uddannelser.

Også Morten Bülow, der er gymnasielaerer på Aarhus Katedralskole og forsker i online undervisning ved

Aarhus Universitet, advarer mod at aflyse eksaminer.

»Vi skal behandle de studerende så godt som overhovedet muligt, og det gør vi ikke, hvis vi ikke giver dem mulighed for at vise, hvad de kan,« siger han og pointerer, at også årskaraktererne vil blive påvirket af den virtuelle undervisning:

»I min optik bliver årskarakteren i virkeligheden påvirket mere, fordi så sidder de 20-30 mennesker og skal prøve at komme til orde. Til en eksamen får den enkelte elev i langt højere grad mulighed for at komme til.«

Frygter lavere karakterer

Rosa Reffstrup, der går i 3.g på Frederiksberg Gymnasium, mener dog, at underviserne i højere grad vil kunne tage hensyn til begraensningerne i undervisningen, når de giver årskarakterer.

Hun mener ikke, at det løser problemet at gennemføre eksaminer i begraenset pensum, og pointerer, at 3.g’erne i sommeren 2020 fik aflyst de fleste af deres eksaminer.

»Hvis 3.g’erne ikke var klaedt ordentligt på sidste år, hvordan er der så overhovedet nogen, der kan forsvare, at 3.g’erne i år er ordentlig klaedt på til at gå til eksamen efter naesten tre måneder hjemme?« spørger hun.

»Jeg frygter, at der vil vaere rigtig mange elever, som bliver tabt på gulvet. Det vil ramme mange menneskers karakterer, at de ikke har modtaget undervisning.«

Hvis det faglige niveau er lavere, er det så ikke fair nok, at det afspejler sig i karaktererne?

»Nej, det synes jeg faktisk ikke. Havde det faglige niveau vaeret lavere, fordi man ikke var mødt op til timerne eller ikke havde lavet det, man skulle, ville det selvfølgelig vaere fair nok. Men det er ikke fair, når det er ude af vores haender,« siger hun.

Rosa Reffstrup håber, at eleverne vil kunne indhente den tabte faglighed ved at omdanne laeseferien, der normalt begynder midt i maj, til fysisk undervisning, hvilket også er en »stor del af argumentet« for at aflyse eksaminerne.

Hos VIA University College, hvor de kommende studenter kan tage en videregående uddannelse, vurderer prorektor Gitte Sommer Harrits, at det kan vaere »fornuftigt« at aflyse nogle eksaminer:

»Det handler om at udnytte tiden bedst muligt. Derfor kan det vaere, at man skal veksle nogle eksaminer til mere undervisning.«

Danske Universiteter advarer til gengaeld mod at aflyse eksaminerne. Direktør Jesper Langergaard fremhaever, at eksamen er »en vurdering af det faglige niveau,« og at karaktererne er vigtige i universiteternes optagelsessystem.

»Jeg er klar over, at året har vaeret usaedvanligt, men det er ens for alle. Det får ikke betydning for ens optag på universitetet. Hvis man ikke får øvelsen i at laese til eksamen, får man måske et svaerere studieforløb,« påpeger han.

Vi skal behandle de studerende så godt som overhovedet muligt, og det gør vi ikke, hvis vi ikke giver dem mulighed for at vise, hvad de kan. MORTEN BÜLOW, GYMNASIELAERER PÅ AARHUS KATEDRALSKOLE OG FORSKER I ONLINE UNDERVISNING VED AARHUS UNIVERSITET

For tidligt at beslutte

Får borgerforslaget de sidste knap 4.000 underskrifter, tages det op i Folketinget. På forhånd møder elevernes budskab forståelse, selv om langtfra alle partier er klar til at sløjfe eksaminerne.

SF vil finde en »smartere« måde at afvikle eksamensperioden på og opfordrer regeringen til forhandlinger »snart«, siger gymnasieordfører Astrid Carøe.

Enhedslisten er positiv over for borgerforslaget.

»Det giver ikke mening at komme op på samme måde som normalt. Betingelserne for at sikre samme kvalitet i uddannelsen er ikke til stede,« siger ungdomsuddannelsesordfører Jakob Sølvhøj.

De Konservative vil senest ved udgangen af januar have en plan klar for, hvordan eksaminerne afvikles, alt efter hvordan nedlukningen ser ud til sommer, siger ungdomsuddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll.

I Venstre mener ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby, at det er for tidligt at aendre planerne.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger i et skriftligt svar, at det stadig er »lidt for tidligt« at melde noget ud.

Hun siger, at »de unge ikke behøver bekymre sig«:

»Regeringen er helt bevidst om den saerlige situation, som denne årgang står i, og det vil selvfølgelig afspejle sig i de beslutninger, vi traeffer i forhold til forårets og sommerens prøver.«