»Vi har tre kandidater, som stort set ingen anser for at vaere ideelle«

Bliver det den moderne joker, Ruslands-pragmatikeren eller ham fra 1990’erne? Lørdag vaelger Tysklands største parti ny formand. Men hvis det kunne, ville flertallet stemme på en mand, der ikke engang er medlem af partiet.

Vinderen kan meget vel gå hen og blive Tysklands naeste kansler – en af verdens maegtigste personer. Alligevel risikerer valget til formand for partiet CDU lørdag at blive noget af et antiklimaks. Til en start fordi coronakrisen skubber alt i anden raekke. Dernaest vil det i stedet for en politisk komsammen med 1.001 delegerede, klapsalver, verdenspressen og friskbagte saltkringler vaere en stor omgang Zoom – for ligesom alt andet i denne tid vil partikongressen vaere virtuel.

Og så ligger ingen af de tre kandidater til posten øverst på listen over landets mest populaere politikere. Den domineres af Tysklands siddende kansler, Angela Merkel, sundhedsminister Jens Spahn og af Bayerns ministerpraesident, Markus Söder, som er formand for søsterpartiet CSU og meningsmålingernes kanslerfavorit.

Trioen, som kaemper om at blive formand for CDU, besidder tilsyneladende ikke det stof, tyskernes drømme er gjort af:

»Vi har tre kandidater, som stort set ingen anser for at vaere ideelle. Deres svagheder er åbenlyse,« forklarer den tyske politolog Wolfgang Merkel, der er professor ved forskningscentret Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung og medlem af de tyske socialdemokraters vaerdikommission.

Besøg hos paven

Uanset hvem af dem, der måske bliver kansler, forventes de at forsaette i det solidariske EU-spor, Tyskland allerede nu følger:

»Der er konkrete forskelle imellem dem, men ethvert anstaendigt medlem af CDU går ind for Europa,« vurderer Robin Alexander, der er politisk reporter for avisen Die Welt og forfatter til ”Die Getriebenen”, en storsaelgende bog om Merkels håndtering af flygtningekrisen.

Mens ingen af kandidaterne står som en åbenlys vinder, placerer de fleste bronzemedaljen om halsen på Norbert Röttgen, 55. Han har et par års erfaring som miljøminister og er medlem af Forbundsdagen. Med klimaet på rygraden har han haft et godt udgangspunkt i tidens debatter. Siden har han også slået sig på udenrigspolitikken som sit vigtigste område. Han kritiserer Rusland skarpt og fik derfor medvind i meningsmålingerne, da Vladimir Putins politiske modstander, Aleksej Navalnyj – sandsynligvis forgiftet – landede på universitetssygehuset i Berlin.

»Röttgen har ingen aegte forankring i CDU. Han er halv-intellektuel, meget til stede i debatprogrammer og personificerer en ny moderne generation i partiet. Det ville vaere en stor overraskelse, hvis han blev valgt som formand,« vurderer Wolfgang Merkel.

Begge de to andre kandidater vurderes at have en chance for at vinde. Den ene er Armin Laschet, 59. Han er ministerpraesident for Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, der taeller omtrent 18 mio. indbyggere. Laschet har i øvrigt allieret sig med sundhedsminister Jens Spahn, der dog – i hvert fald officielt – kun vil vaere naestformand.

I vaerdispørgsmål er Laschet moderat liberal og desuden så katolsk, at hans eneste rejse i den coronaramte sommer 2020 gik til Rom, hvor han besøgte paven. Ellers er han erhvervslivets mand. Derfor ville han vaere langt mere skeptisk over for sanktioner over for Rusland, end f.eks. Angela Merkel er det. Rusland er stadig en vigtig handelspartner for Tyskland. Den pragmatiske og erhvervsfokuserede tilgang praeger også Laschets tilgang til klimaet. Indledningsvist gjaldt det også coronakrisen, men siden har han naermet sig Angela Merkels strammerkurs, som der tydeligvis er flest stemmer i.

Men hvis Laschet med sin pragmatisme minder om Angela Merkel, formår han ikke at udvise samme vaerdighed og beskedenhed, understreger Wolfgang Merkel: »Og så har han heller ikke hårdheden. Vi glemmer nogle gange, at Angela Merkels opstigning i partiet er belagt med partivenner, som hun lagde ned undervejs.«

Et af Merkels ofre

En af Angela Merkels skalpe hedder Friedrich Merz, 66. Han er den tredje og angiveligt bedst placerede kandidat. Han var primaert aktiv i tysk politik i 1990’erne og har derfor fået ry for at vaere gårsdagens mand. Indtil 2002 var han formand for CDU’s fraktion i Forbundsdagen. Så fordrev Merkel ham fra posten. Siden gik han ind i det private erhvervsliv for først at dukke op igen, da Angela Merkel meddelte, at hun ville gå af som formand.

Merz går for at vaere neoliberal, når det kommer til økonomi. Hans mest berømte forslag består i at forsimple det tyske og højst indviklede tyske skattesystem så markant, at det kan stå på bagsiden af en ølbrik. Merz er en alfahan og har en traditionelt borgerlig profil. Han har flere gange fået Debattyskland op på dupperne. F.eks. da han blev spurgt, hvad han ville sige til en homoseksuel kansler.

»Så laenge det forbliver inden for lovens rammer og ikke har noget med børn at gøre – i så fald er graensen til gengaeld også absolut nået for mig – er det ikke noget, vi skal diskutere i offentligheden.«

Udtalelsen vakte en del opsigt. Merz har siden forklaret, at han ikke ville koble homoseksualitet og paedofili.

Friedrich Merz går for at tilhøre højrefløjen af CDU. Han har tidligere markeret sig som manden, der kunne bremse vaelgerblødningen til det nationalkonservative og indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland. Under coronakrisen har det vaeret svaert for ham at fylde i debatten, idet

Vi glemmer nogle gange, at Angela Merkels opstigning i partiet er belagt med partivenner, som hun lagde ned undervejs. WOLFGANG MERKEL, TYSK POLITOLOG

tilføjer, at Söder allerede nu har rakt hånden ud mod partiet De Grønne, som forventes at blive det naeststørste parti og derfor kunne indgå i en koalitionsregering med CDU/CSU.

Vinder Friedrich Merz, vil han formentlig mobilisere sine støtter i partiet og tage kampen op med Markus Söder om retten til at blive kanslerkandidat. Lykkedes det ham at få lov at stille op, forventer ikke ret mange, at partiet når de naesten 33 pct. stemmer, Angela Merkel skaffede dem i 2017.

Begyndte i EU

Både Merz og Laschet begyndte deres politiske karriere i Europa-Parlamentet og isaer Armin Laschet er, hvad Robin Alexander kalder for »en hardcore europaeer«.

»Hvis der findes noget, Laschet er, helt dybt nede i hjertet, så er han en fuldstaendig overbevist pro-europaeer,« kommer det fra Robin Alexander, der som eksempel naevner, at Armin Laschet var den første til massivt at kritisere det, som i Tyskland kaldes for vaccine-nationalisme. Vaccinenationalismen kritiserer, at Tyskland valgte at købe vacciner ind via EU i stedet for at gå enegang og på den måde vaere sikker på, at der hurtigt var doser nok til alle tyskere.

Merz kommer fra den samme staerkt europaeiske skole, men han fortolker naermere det europaeiske faellesskab økonomisk.

»Han har fuldt ud forstået, hvorfor vi har det indre marked,« lyder karakteristikken fra Robin Alexander.

I virkeligheden havde CDU allerede valgt Angela Merkels arvtager. Hun blev fundet under et fysisk traef i Hamborg i 2018. Men vinderen, Annegret Kramp-Karrenbauer, som i øvrigt besejrede Friedrich Merz, mistede løbende opbakningen i partiet. Og i 2020 meddelte hun så, at hun ville traekke sig fra posten igen.

Et af hendes problemer var, at hun var for taet på Angela Merkel til at kunne skabe sin egen profil.

Den problematik skal den nyvalgte formand i givet fald blot udholde et halvt års tid; der er valg til Forbundsdagen og kanslerposten den 26. september.