Frihed for tortur må ikke vige for handelspolitik
Såvel Lars Løkke Rasmussen som den nuvaerende regering har i fire år ført hemmelige forhandlinger om at udlevere Niels Holck til Indien i et handelspolitisk spil. Det er sket, på trods af at de danske domstole i 2010 og 2011 vurderede, at der var en reel risiko, for at Niels Holck i Indien ville blive udsat for tortur. Og tortur er fortsat – ifølge indiske menneskerettighedsorganisationer – udbredt i Indien.
Nok regnes Indien for ”verdens største demokrati”, men Indien er samtidig på verdensplan et af de få lande – og nok det mest betydningsfulde – som ikke har ratificeret FN’s konvention mod tortur.
En opfordring til Indien om ratifikation er i overensstemmelse med erklaeret dansk udenrigspolitik og det danske initiativ med at skabe en international koalition til universel ratifikation af FN’s konvention mod tortur. Konventionen trådte i kraft i 1987 og er tiltrådt af 171 af FN’s 197 medlemslande.
Danmarks ry som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som medlem af FN’s Menneskerettighedsråd gør det saerligt vigtigt, at danske ministre – ud over handels- og samarbejdsaftaler – opfordrer Indien til snarest at ratificere FN’s konvention mod tortur.
Men indtil nu har både Anders Samuelsen som udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen som statsminister og den nuvaerende statsminister, Mette Frederiksen, under møder med deres indiske modparter undladt at opfordre den indiske stat til at ratificere FN’s konvention mod tortur.
En indisk ratifikation af FN’s konvention mod tortur vil vaere en global milepael frem mod en verden uden tortur og tillige vaere en stor opmuntring for arbejdet mod tortur og for menneskerettighedsarbejdet i Indien.
Samtidig burde udvisningen til Marokko i januar 2019 af Said Mansour – kaldet ”boghandleren fra Brønshøj” – og dødsdommen i november sidste år få alarmklokkerne til at ringe. Ganske vist blev dødsdommen kort før jul omstødt til 25 års faengsel, men det er uvist, om det er den endelige dom.
Såvel Said Mansour-sagen som flere andre udvisningssager viser, at diplomatiske garantier er vaerdiløse og underminerer såvel det absolutte forbud mod tortur som FN-konventionen mod tortur.
Man må håbe, at Said Mansour undgår dødsstraf. Men at der overhovedet blev givet en dødsdom i første omgang, understreger, at regeringen bør afvise at gøre brug af diplomatiske garantier. Det gaelder også i Niels Holcks tilfaelde.
Uanset om det drejer sig om eksport af kriminelle eller om klimaløsninger, må respekt for basale menneskerettigheder i dansk udenrigspolitik ikke vige for handelspolitiske hensyn.
Uanset om det drejer sig om eksport af kriminelle eller om klimaløsninger, må respekt for basale menneskerettigheder i dansk udenrigspolitik ikke vige for handelspolitiske hensyn.