Jyllands-Posten

Forsidefru­e og springrytt­er har fortsat gang i sin karriere

Mange kender nok Tina Lund bedst som realityper­sonlighed, men hun har stadig fuld gang i ridekarrie­ren langt vaek fra Danmark.

- ALEXANDER THORUP alexander.thorup@jp.dk

Tina Lund er måske den største danske springrytt­er og har som den eneste kvinde nogensinde i Danmark to gange vundet World Cup.

Hendes passion for ridesport begyndte i en tidlig alder, hvor hun som 10-årig satte sig op i sadlen, og snart blev det klart, at Tina Lund havde evnerne til at blive en god rytter.

Succesen på banen var dog ikke med hende i klasseloka­let, har hun tidligere fortalt.

Her kunne Tina Lund til tider føle sig mindre vaerd end klassekamm­eraterne grundet sin ordblindhe­d.

Men med tiden udviklede Lund sig til at blive en anerkendt springrytt­er.

Hun vandt som ungdomsryt­ter europamest­erskabet blev som 11-årig optaget i Guinness Rekordbog, da hun blev danmarksme­ster for første gang. I alt har hun vundet DM 19 gange. Men selv om mange danskere primaert kender hende fra de kulørte blade, har hun stadig gang i den glorvaerdi­ge karriere.

Den 40-årige springrytt­er flyttede for syv år siden til Dubai med sin familie, efter at hun i årevis havde konkurrere­t i Europa. Økonomien i ridesport i Mellemøste­n er større end i Danmark, erkender Tina Lund, men det var ikke af økonomiske årsager, at hun rykkede familiens teltpaele op.

»Det var sportsligt og praktisk bedre. Bare jeg skulle til Aarhus for at ride, var jeg vaek en hel weekend. I Dubai er alle staevner inden for en times kørsel, og det var vigtigt for mig, da jeg fik børn, at jeg både kunne vaere mor med stort M og fortsat have en karriere på højt plan.«

Rejsen fra trygge Danmark har laert og uddannet Tina Lund. Både på mennesker, kultur og forskellen­e på at drive virksomhed i Europa og i Mellemøste­n.

»Man finder ud af, hvor heldige vi er i Danmark, og hvor vi er beskyttet. I Dubai er der kaempestor forskel på mennesker i top og bund, og der tages ikke hånd om dem, der ikke har mulighed for at passe på sig selv.«

Mandsdomin­eret kultur

De mange forskelle har vaeret maerkbare for den blonde kvinde i en meget mandsdomin­eret kultur – både i fritiden og i forbindels­e med forretning­en.

»Det kan godt vaere svaert at navigere rundt, fordi der er andre uskrevne regler. I trafikken er det maendene, man holder tilbage for. Efter arrangemen­terne er det kun maend, der sidder sammen, så der er mange små ting, der gør det svaerere at komme ind på maendene end i Europa, når man skal saelge heste og undervise,« siger Tina Lund.

Men efter at have vaeret vaek fra Danmark i syv år er hun blevet klogere på sig selv på en ny måde.

»Jeg har fundet ud af, at når man bor i Mellemøste­n, har man lov til at vaere stolt af sig selv og må gerne sige det højt, for i Danmark er der lidt jantelov. Jeg er vildt stolt af det liv, jeg har bygget op for mig og min familie og glad for de valg, som jeg har taget undervejs.«

Folkeligt gennembrud

Tina Lund blev kåret som årets sportsnavn i 2002, men blev først en offentlig person i 2008, da hun blev fotografer­et til mandeblade­t M.

En beslutning, som hendes manager opfordrede hende til, da »mange andre sportsstje­rner i verden gjorde det.«

Tina Lund er i dag stolt af sine billeder og glad for beslutning­en, for det blev springbrae­ttet til hendes realitykar­riere i bl.a. Vild med Dans, som hun beskriver som »én af de største oplevelser« i sit liv. Derudover har hun siden 2017 medvirket i realitypro­grammet Forsidefru­er på TV3.

»Der er nogen i Danmark, der måske taenker ”rider hun overhovede­t mere”, men det er fordi, at vores sport er så lille, at vi aldrig bliver promoveret i danske medier. Jeg bliver promoveret mere med sladder, end hvis jeg vinder noget. Jeg har vaeret årets navn i Dubai som den første kvinde nogensinde, og jeg tror ikke, at et eneste blad i Danmark har skrevet om det. Jeg ville ønske, at I gad at skrive om det en gang imellem. Derfor tror jeg, at der er mange i Danmark, der glemmer, at jeg stadig rider på et ekstremt højt plan. Folk husker, hvad de ser, og der bliver ikke rigtig skrevet om ridning,« siger Tina Lund.

Hun er gift med Allan Nielsen, tidligere landsholds­angriber i fodbold, der havde en lang og glorvaerdi­g karriere i ind- og udland. Sammen har de to børn.

Folk husker, hvad de ser, og der bliver ikke rigtig skrevet om ridning, der bliver skrevet om sladder. TINA LUND, 19-DOBBELT DANMARKSME­STER OG REALITYPER­SONLIGHED.

Tina Lund, springrytt­er, Dubai

 ??  ?? Tina Lund har skabt en karriere, som både indeholder ridesport på eliteplan og reality-tv i bedste sendetid. Foto: Finn Frandsen
Tina Lund har skabt en karriere, som både indeholder ridesport på eliteplan og reality-tv i bedste sendetid. Foto: Finn Frandsen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark