Antidoping-direktør: Bloddoping bør forbydes ved lov

Et muligt hul i lovgivningen kan skabe problemer, mener Anti Doping Danmarks direktør.

En stor europaeisk sag om atleters brug af bloddoping kaldet ”Operation Aderlass” føres lige nu i de tyske og østrigske retssystemer. Men skulle en lignende sag opstå i Danmark, er det ikke sikkert, at politiet ville have den nødvendige lovhjemmel til at gå ind i efterforskningen.

Der kan nemlig vaere et hul i den danske lovgivning, frygter direktøren for Anti Doping Danmark (ADD), Michael Ask:

»Bloddoping er en metode, der er ulovlig i forhold til Wada-kodekset. Men den er ikke naevnt specifikt i loven, så vidt vi tolker den.«

Ved bloddoping øges maengden af røde blodlegemer i en persons eget blod uden brug af medikamenter. Metoden naevnes ikke specifikt i "lov om forbud mod visse dopingmidler".

»Det vil sige, at vi formentlig ikke vil kunne rette henvendelse til politiet, hvis vi får en mistanke om, at en laege render rundt og bloddoper atleter i Danmark. Politiet vil formentlig ikke kunne gøre noget ved det,« siger ADD-direktøren.

For et år siden gjorde Anti Doping Danmark opmaerksom på det mulige hul i lovgivningen over for Kulturministeriet i et notat.

Agenturet afsluttede sin bekymring med: »ADD anbefaler derfor, at Kulturministeriet

følger op på naevnte notat med henblik på at sikre forbud mod bloddoping«. Organisationen venter stadig på svar.

»Hvis ikke det er omfattet af loven, så bør det omfattes af loven,« siger Michael Ask.

Østrigere straffet

Tirsdag blev den tidligere cykelrytter Stefan Denifl idømt to års faengsel og en bøde for brug af bloddoping i perioden 2014 til 2018. 16 måneder af straffen blev gjort betinget. Denifl kan anke dommen. I sommeren 2020 fik en anden østrigsk cykelrytter, Georg Preidler, en betinget faengselsstraf og en bøde for samme metode.

De to og flere andre sager stammer fra efterforskningen i "Operation Aderlass", som begyndte i februar 2019, da myndighederne foretog en razzia i østrigske Seefeld i forbindelse med VM i langrend og skihop. Den tyske sportslaege Mark Schmidt er hovedperson i sagen. Han har indrømmet, at han har hjulpet atleter.