Eksperter: Vellivs forventninger er

Vellivs økonomiske fundament hviler på en mere optimistisk forventning til fremtidig indtjening end den, konkurrenterne har. En ekspert vil have Finanstilsynet på banen.

Det kundeejede pensionsselskab Velliv forventer at tjene så mange penge på dets kunder i fremtiden, at det undrer flere pensionseksperter.

Den fremtidige indtjening spiller en stor rolle i forhold til pensionsselskabernes økonomiske sundhedstilstand. Jo flere penge, de forventer at tjene i fremtiden, jo flere penge ser det ud som om, at de har på kistebunden i deres regnskaber.

Men en pensionsekspert sår nu tvivl om, hvorvidt den kunstneriske frihed til at beregne den fremtidige indtjening er for stor.

»Det er naermest lige meget, hvilket parameter man ser på, så har Velliv i forhold til konkurrenterne nogle markant anderledes og mere profitable selvopfundne forudsaetninger for, hvor godt det går selskabet i fremtiden. Det gør, at Velliv ser ud som en fantastisk forretning,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmaeglerselskabet AFPR.

Han mener dog, at Velliv i virkeligheden ikke har så stort et fedtlag at taere på, og spørgsmålet er, om selskabet ligefrem mangler kapital.

»Det er et økonomisk presset selskab, som det er på tide, at Finanstilsynet ser naermere på,« siger Jørgen Svendsen.

Forventning: 4,5 pct.

Det fremgår af Vellivs seneste årsregnskab, at pensionsselskabet i fremtiden forventer at tjene 4,8 mia. kr. eller 4,5 pct. på kundernes markedsrenteprodukter.

Til sammenligning forventer landets største selskab, PFA, at tjene 2,45 pct., mens Danica ligger på knap 2,4 pct. og AP Pension på 1,6 pct.

Forskellen kan ifølge en pensionsekspert ikke skyldes, at Velliv tjener flere penge end konkurrenterne.

»Det er mit indtryk, at Velliv er lige så konkurrencedygtig som konkurrenterne. Derfor undrer det mig, at Velliv ikke ligger på niveau med de andre på den forventede fremtidige indtjening. Det overrasker mig,« siger Søren Andersen, aktuar og direktør i pensionsmaeglerselskabet FPension.

Han peger på, at alle danske pensionsselskaber er yderst effektive sammenlignet med internationale konkurrenter, men at der ikke er stor forskel mellem de danske selskaber. Det kan dermed ikke forklare en højere forventet indtjening, påpeger Søren Andersen.

Det fremgår af Vellivs seneste årsregnskab, at det har et fedtlag på 4,3 mia. kr., som det kan taere på, før det kommer i pengenød og ikke laengere lever op til solvenskravet, som er den sum penge, selskabet ifølge reglerne skal have liggende til dårlige tider.

Hvis Vellivs fremtidige indtjening blev justeret ned til konkurrenternes niveau, ville det ifølge Jyllands-Postens beregninger forringe Vellivs solvensoverdaekning med ca. 800 mio. kr. Velliv mener, at det er for højt sat, men vil i øvrigt ikke diskutere tallet.

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at Vellivs økonomiske formkurve ifølge aktuar Jørgen Svendsen reelt er forringet med yderligere mindst 2,5 mia. kr., fordi selskabet har mere optimistiske forventninger end konkurrenterne til, hvor mange kunder der fremover vil opgive deres rentegarantier uden betaling ovre i den del af forretningen, der kaldes for gennemsnitsrentemiljøet.

Jørgen Svendsen kalder den antagelse for et forsigtigt skøn, mens Velliv har kaldt den absurd, men dog alligevel har erkendt, at den post kan give en ekstraregning på over 1 mia. kr. og på sigt måske 2 mia. kr.

Er fedtlaget forsvundet?

Derudover er Vellivs bonusreserver faldet med et milliardbeløb i år, hvilket også reducerer solvensoverdaekningen.

Pensionsekspert Jørgen Svendsen saetter derfor spørgsmålstegn ved, om fedtlaget på 4,3 mia. kr. reelt er forsvundet.

Velliv afviser dog, at sel