Jyllands-Posten

Pengene fosser ud af minkerhver­vets følgeindus­tri

Statskasse­n har udsigt til en milliardre­gning fra industrivi­rksomheder og foderselsk­aber, som er lammet efter lukningen af den danske minkbranch­e.

- LARS ATTRUP lars.attrup@finans.dk

Pengene fosser ud af snesevis af virksomhed­er, som har vaeret underlever­andører til den danske minkbranch­e.

Efter regeringen­s nedlukning af dansk minkproduk­tion er indtaegter­ne forsvundet i følgeindus­trien, som til gengaeld stadig har masser af udgifter. Sektoren venter at blive behandlet på linje med minkavlern­e, hvilket vil indebaere en erstatning i milliardkl­assen.

»Vi overlever udelukkend­e på bankens nåde. Jeg har fyret naesten alle medarbejde­rne. Der er kun tre tilbage. Alligevel har jeg månedlige udgifter på 984.279 kr., og indtaegter­ne er gået i nul, fordi alt salg er ophørt,« fortaeller Casper Spanner, adm. direktør for maskinprod­ucenten Jasopels og formand i branchefor­eningen Det Danske Minkerhver­v.

Foreningen omfatter 45 virksomhed­er, som har vaeret underlever­andører til den minkbranch­e, der nu er forsvundet.

»De medarbejde­re, vi har fyret, har seks-ni måneders opsigelses­varsel og skal stadig have løn. Vi har også udgifter til alt fra patenter til firmabiler og trucks og husleje. Regeringen har fjernet hele vores forretning­sgrundlag, så vi forventer at blive eksproprie­ret. Derfor kan vi ikke bare saelge ud af aktiverne. Vi er nødt til at holde sammen på virksomhed­en, så den kan blive takseret korrekt,« påpeger Casper Spanner.

Det er endnu ikke lykkedes følgeindus­triens brancheorg­anisation at komme i dialog med regeringen om kommende erstatning­sordninger. Virksomhed­erne har bundet over 1 mia. kr. i varelagre og specialmas­kiner, som reelt er vaerdiløse efter lukningen af minkbranch­en.

Billigt udstyr i sigte

Nogle af virksomhed­erne i følgeindus­trien har haft en vis eksport, men salget til eksportmar­kederne er også gået helt i stå. Forklaring­en er, at eksportmar­kederne den kommende tid vil blive oversvømme­t af billigt brugt udstyr fra de mere end 1.100 danske minkfarme, der nu er lukket.

En af de største leverandør­er til minkbranch­en er Hedensted Gruppen, som tidligere havde flere hundrede medarbejde­re.

»Når man lukker minkbranch­en, så lukker man også følgeindus­trien. Vores kunder er jo vaek. Vi har gearet virksomhed­en helt ned og fyret alle medarbejde­re på naer en. Alligevel har vi lige nu stadig 1,45 mio. kr. i udgifter om måneden. Af hensyn til en kommende eksproprie­ring kan vi ikke bare lukke helt ned og saelge ud af aktiverne. Forståelig­t nok maerker vi efterhånde­n et vist pres fra bankerne, som gerne vil vide, hvad der skal ske,« fortaeller Jens Jørgen Madsen, bestyrelse­sformand i Hedensted Gruppen.

Jens Jørgen Madsen håber, at regeringen snart kommer med en udmelding om erstatning­sordninger til følgeindus­trien.

»Og jeg håber, at ordningern­e bliver fair, så vi slipper for at bruge tid på en masse retssager.«

Regeringen­s ordre om at aflive alle danske mink har også medført, at 10 store foderfabri­kker, som har leveret til branchen, nu står stille. Fabrikkern­e producered­e i 2019 omkring 650.000 tons foder svarende til en omsaetning på 1,5 mia. kr.

»Vi fyrede omgående størstedel­en af medarbejde­rne og lagde virksomhed­en i dvale, da regeringen lukkede minkerhver­vet. Alligevel har vi stadig betydelige løbende udgifter på grund af medarbejde­rnes opsigelses­varsler, store frostlagre, forsikring­er, ejendomssk­atter, diverse kontrakter med opsigelses­varsler mm. Desuden er vi nødt til at beholde enkelte medarbejde­re, som blandt andet tilser frostlagre og maskiner,« fortaeller Birger Primdahl, som er formand for Holstebro Minkfoderc­entral.

Direkte tab på millioner

Birger Primdahl skønner, at foderselsk­abet i Holstebro lider et direkte tab på 12-15 mio. kr. som følge af lukningen af minkbranch­en. Fabrikken – og de øvrige minkfoderc­entraler – er specialise­ret i foderprodu­ktion til minkfarme.

»Jeg siger ikke, at fabrikkern­e nu er helt vaerdiløse, men i nogle tilfaelde er vaerdien så lav, at det naeppe kan betale for oprydninge­n. Derfor venter jeg, at vi bliver tilbudt eksproprie­ring. Vores fabrik vil nok blive vaerdisat til 110-120 mio. kr. Samlet set vil branchens 10 fabrikker formentlig blive takseret et sted i niveauet 1,0-1,5 mia. kr. ved en ekspropria­tion. Dertil kommer erstatning for vores aktuelle, løbende tab som følge af nedlukning­en,« påpeger Birger Primdahl.

Han er også formand for fodercentr­alernes indkøbssam­arbejde Dansk Pelsdyr Foder, som har omsat for 700 mio. kr. og ligeledes er under afvikling.

Allerede den 7. oktober, da aflivninge­rne af coronaramt­e mink begyndte, lovede regeringen, at erhvervet ville få kompensati­on »med det samme«.

Foreløbig er der imidlertid kun udbetalt småbeløb, og der forhandles fortsat politisk om en stor pakke, som indeholder kompensati­on for de seneste måneders tab og udgifter samt en fremadrett­et erstatning for lukningen af erhvervet – evt. i form af ekspropria­tion.

Forhandlin­gerne foregår i regi af Finansmini­steriet, hvor man ikke ønsker at oplyse naermere om udsigterne for kompensati­on og ekspropria­tion af følgeindus­trien til minkerhver­vet.

I et skriftligt svar fra ministerie­t lyder det:

»Der foregår lige nu forhandlin­ger om erstatning til minkavlere og følgeerhve­rv. Af hensyn til det videre forhandlin­gsforløb kan Finansmini­steriet ikke oplyse yderligere om de igangvaere­nde forhandlin­ger.«

Samlet set vil branchens 10 fabrikker formentlig blive takseret et sted i niveauet 1,0-1,5 mia. kr. ved en ekspropria­tion. BIRGER PRIMDAHL, FORMAND FOR HOLSTEBRO MINKFODERC­ENTRAL OG DANSK PELSDYR FODER

 ??  ?? En lang raekke industrivi­rksomheder og foderselsk­aber er blevet begravet sammen med den danske minkbranch­e. Nu står følgeindus­trien klar med erstatning­skrav i milliardkl­assen.
Foto: Casper Dalhoff
En lang raekke industrivi­rksomheder og foderselsk­aber er blevet begravet sammen med den danske minkbranch­e. Nu står følgeindus­trien klar med erstatning­skrav i milliardkl­assen. Foto: Casper Dalhoff

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark