Virksomheder rammer loft over støtte i hjaelpepakker

Mange virksomheder får en lang naese, lyder kritikken fra Dansk Industri. De kan ikke få det i coronahjaelp fra staten, som de er stillet i udsigt.

Der venter en ubehagelig kendsgerning for en raekke af de danske virksomheder, der håber på statslig hjaelp til at betale en del af kriseregningen.

På papiret kan virksomhederne få daekket op til 90 pct. af de faste omkostninger, hvis de er ramt af en omsaetningsnedgang på mindst 30 pct. som følge af den seneste nedlukning. Tvangslukkede virksomheder kan få daekket op til 100 pct. af de faste omkostninger. Men en raekke virksomheder vil i realiteten få langt mindre udbetalt.

I perioden fra november og frem til sommer kan virksomhederne højst få udbetalt 3 mio. euro i kompensation for faste udgifter, og det rammer ifølge Dansk Industri en raekke virksomheder inden for bl.a. luftfart, rejsebranchen, hoteller og oplevelsesøkonomien.

De vil få en langt mindre andel af deres faste omkostninger kompenseret end forventet.

»Nu er der åbnet for ansøgninger, men mange står tilbage med en lang naese. De er blevet stillet noget i udsigt, som de måske ovenikøbet er gået til deres banker med og har fået bevilget lån på, som de nu ikke kan betale tilbage,« siger underdirektør Kim Haggren, Dansk Industri.

Situationen skyldes, at hjaelpepakkerne gaeldende fra november og frem til sommer er statsstøttegodkendt hos EU-Kommissionen efter EU’s såkaldte Temporary Framework, som indeholder et støtteloft på 3 mio. euro.

Loftet rammes hurtigt

De tidligere danske hjaelpepakker var statsstøttegodkendt efter den såkaldte krisebestemmelse i EU uden et nominelt loft over støttebeløbet.

»For mange virksomheder er et loft på 3 mio. euro ikke saerligt mange penge i forhold til deres udgifter. Det gaelder flere af de hårdest ramte brancher. Her vil virksomhederne hurtigt ramme loftet, og vi opfordrer regeringen til at komme i dialog med EU om situationen,« siger Kim Haggren.

Erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V) kraever handling fra regeringen.

»Jeg er pinligt bevidst om, at det giver nogle udfordringer. Det siger sig selv, at 3 mio. euro forslår som en skraedder i helvede, hvis man taenker på lufthavne, hotelkaeder og andre, men det er regeringen, der har muligheden og ansvaret for at gøre noget ved det,« siger han.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen understreger, at det lave støtteloft ikke er med regeringens gode vilje, og at han skal tale med EU-kommissaer Margrethe Vestager om sagen senere i denne uge.

»Der skal ikke vaere tvivl om, at regeringen mener, at lofterne over den kompensation, vi kan give statsstøttemaessigt, er for lave. Vi ønsker at holde hånden under danske arbejdspladser og virksomheder, der har oplevet og fortsat oplever store udfordringer, og derfor presser vi sammen med andre EU-lande på for at haeve loftet,« siger han.

Ifølge Dan Jørgensen har EU-Kommissionen siden foråret 2020 skaerpet sin praksis for godkendelse efter den lempeligere krisebestemmelse, og derfor er de nuvaerende hjaelpepakker kun godkendt med støtteloft.