Verdens største olieselskaber bøjer sig for klimadagsorden
Presset fra isaer de institutionelle investorer er blevet så stort, at de største børsnoterede olie- og gasselskaber nu opstiller målbare klimamål.
Laenge har de vaeret under pres for at gøre for lidt, men nu er Europas største olieselskaber gået sammen med investorgruppen Climate Action 100+ om de principper, som de skal implementere på vejen mod at blive klimaneutrale.
Presset fra de institutionelle investorer har vaeret stort, da stadig flere af deres pensionskunder, som der primaert er tale om, ikke laengere finder det acceptabelt at eje aktier eller obligationer i verdens store olie- og gasselskaber.
Presset kommer også fra den virkelige virkelighed, hvor olie- og gasindustrien i Europa og Nordamerika alene i de første tre kvartaler af 2020 har foretaget nedskrivninger for 885 mia. kr., hvilket svarer til 10 pct. af de berørte selskabers markedsvaerdi.
De tre europaeiske selskaber Royal Dutch Shell, BP og Total tegner sig for mere end en tredjedel af nedskrivningerne, der ikke kun afspejler forventningen om lave olieog naturgaspriser på langt sigt, men også udsigten til permanent faldende efterspørgsel i takt med transportsektorens elektrificering samt overgangen til klimavenlige braendstoffer.
Climate Action 100+ taeller flere end 500 institutionelle investorer, der tilsammen har godt 310.000 mia. kr. under forvaltning. Det svarer cirka til to tredjedele af ét års globalt bruttonationalprodukt (bnp). 18 danske kapitalforvaltere er medlemmer af organisationen, heriblandt ATP, PFA, Pensiondanmark, Industriens Pension og Danske Bank.
Udfordringen for de store kapitalforvaltere har vaeret og er, at verden ikke holder op med at bruge olie eller naturgas, blot fordi institutionelle investorer saelger deres aktier. Ligesom en del af pensionskunderne enten direkte eller indirekte har berøring med olie- og gasindustrien og derfor har interesse i en gradvis omstilling frem for bastante markeringer her og nu.
Principperne i aftalen
Endvidere spiller det ind, at de store olieselskaber udbetaler aktieudbytter hvert kvartal; også i perioder med lave oliepriser og reduceret efterspørgsel, hvilket er attraktivt i en aera med lave eller ligefrem negative renter.
Endelig er der det ikke uvaesentlige aspekt, at nogle af verdens største kapitalforvaltere er begyndt at se det som deres rolle aktivt at skubbe de selskaber, som de investerer i, i den ønskede retning. De ser det som en konstruktiv fremfaerd, for i kraft af deres størrelse lytter bestyrelser og direktioner i børsnoterede selskaber til de institutionelle investorer.
Det er praecis, hvad der nu er sket med de involverede olieselskaber: Royal Dutch Shell, BP, Total, Eni, Repsol, Equinor, Galp og Occidental.
For investorerne drejer det sig ikke kun om at sikre, at globale aktører, der lever af at finde, udvinde, bearbejde og saelge fossile braendsler, har klare mål for nedbringelsen af deres CO2-udledning, men også om at sikre gennemsigtighed omkring aktørernes klimaudfordringer – ikke kun hver isaer, men på en måde, der gør det muligt at sammenligne data og dermed holde selskaberne op imod hinanden.
Principperne i aftalen er: At nedbringe udledningen N af drivhusgasser fra egne aktiviteter.
At støtte målene i FN’s N klimaaftale.
At arbejde sammen med N regeringerne om at udvikle energisystemer med et lavt udslip.
At støtte udvikling af teknologi N til indfangning og lagring af CO2.
At udvise større gennemsigtighed N omkring risici relateret til klimaforandringer.
At indrapportere data til relevante N organisationer om arbejdet med at nå de opstillede klimamål.
»Der er tale om vigtige grundlaeggende forpligtelser, der repraesenterer en betydelig konsolidering af de fremskridt, der er gjort i Europa, samtidig med at det første amerikanske olieselskab nu tilslutter sig forpligtelserne,« udtaler Adam Matthews, formand for de europaeiske investorers arbejdsgruppe for nuludledning i Climate Action 100+.
»Vi har en vidtraekkende og detaljeret dialog med olie- og gassektoren, og det er ekstremt hjaelpsomt nu at have en position fra disse koncerner, der er forenet omkring kerneprincipper for reduktion af CO2-udledning samt standarder for disse virksomheders lobbyaktiviteter på klimaområdet,« føjer han til.
BP, Shell, Total, Equinor og Repsol har alle forpligtet sig til at vaere netto-klimaneutrale senest i 2050, mens amerikanske Occidental har en ambition om at vaere det i 2040. Italienske Eni forventer derimod i 2050 kun at have reduceret sit klimaaftryk med 80 pct.
Klimakompensationen
At udviklingen går i retning af klimabevidste investeringer, understreges af nye data fra Institute of Internationale Finance (IIF), der er bankernes globale brancheorganisation.
En netop offentliggjort analyse viser, at der nu er placeret naesten 8.000 mia. kr. i børsnoterede ESG-investeringsforeninger,
hvilket er en stigning på 50 pct. i forhold til 2019.
»Centralbankernes lempelige pengepolitik har skabt en stor rigelighed af likviditet. Dette sammenholdt med en betydelig investor-appetit har sendt store beløb i retning af disse ES-investeringsobjekter,« konstaterer IIF i sin analyse.
Foruden investeringsforeninger tiltraekker grønne obligationer også mange investorer. Globalt er der nu grønne obligationer for nominelt 1.425 mia. kr. i omløb, men stigningstakten har vaeret relativt beskeden sammenlignet med 2019.
Et anden felt, der påkalder sig stigende interesse, er handel med frivillig klimakompensation, der i år vil nå op på 140 mio. tons CO2-aekvivalenter, hvilket er 40 mio. tons mere end i 2019. De 140 mio. tons svarer til fire gange Danmarks CO2-udledning i 2019.
»Stadig flere virksomheder forpligter sig til at blive klimaneutrale og siden nettoklimaneutrale. For en raekke sektorer som transport, svaerindustri samt fossile braendsler er mulighederne i dag begraensede, og de må derfor købe klimakompensation for at honorere de løfter, som de har afgivet,« påpeger IIF og fortsaetter:
»Saelgerne af klimakompensation er først og fremmest udviklingslande som Indien og Kina, men USA er rykket op som nr. 3 på listen foran Brasilien. Netop dette salg kan vaere med til at skaffe international kapital til klimaprojekter i udviklingslandene og dermed saette dem bedre i stand til at nå FN’s verdensmål for baeredygtig udvikling.«
Klimafodslaeberen
I lang tid har store institutionelle investorer lagt stigende pres på amerikanske Ex