Oliemarkedet tror på højere priser
Opecs jerngreb om oliemarkedet har sendt priserne op, da efterspørgslen i de kommende måneder ventes at overstige udbuddet på verdensmarkedet.
Det kan blive en del dyrere at vaere bilejer, hvis oliepriserne fortsaetter den seneste uges stigning.
Siden ministermødet for en uge siden mellem Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og samarbejdspartnerne i Opec+, er priserne på råolie steget med mere end 10 pct., og yderligere stigninger er i vente.
I en netop offentliggjort analyse forventer investeringsbanken Goldman Sachs, at prisen på råolie fra Nordsøen til sommer vil vaere oppe i 65 dollars pr. tønde, hvilket i givet fald vil vaere en stigning på mere end 25 pct. siden årsskiftet.
Et centralt argument bag forventningen om markant stigende oliepriser er viljen i Opec+ til i de kommende måneder at holde udbuddet af olie på verdensmarkedet markant under efterspørgslen, der ventes at stige kraftigt i takt med varmere vejr og de intensive vaccinationsprogrammer.
»I takt med udrulningen af vacciner verden over øges sandsynligheden for et vaesentlig strammere marked fra 2. kvartal, hvor den stigende efterspørgsel vil stresse olieproducenternes muligheder for at genstarte produktionen,« skriver Jeffrey Currie, direktør for Goldman Sach’s råvareanalyser.
Også schweiziske UBS har revideret sine forventninger og regner nu med, at råolie fra Nordsøen midt på året vil ligge omkring 60 dollars pr. tønde.
Fald i efterspørgslen
For olieindustrien vil højere oliepriser falde på et mere end tørt sted, dels fordi pengestrømmene er tørret ind, dels fordi der er behov for kapital til at investere i ikke bare ny efterforskning, men også i diversificering vaek fra fossile braendsler.
Siden pandemien ramte med et ekstremt fald i efterspørgslen som følge af nedlukningerne rundt om i verden, har olieindustrien uden ophør måttet forholde sig til debatten om, hvorvidt coronakrisen markerer den historiske kulmination på olieaeraen.
Ikke så få analytikere har gjort sig til talsmaend for, at omstillingen i transportsektoren vil ske så hurtigt, at den globale olieefterspørgsel aldrig vil nå tilbage på niveauet umiddelbart før, at pandemien ramte.
Denne opfattelse har passet ind i den nye normal blandt investorer, der i stigende grad fravaelger vaerdipapirer med tilknytning til den fossile industri, og som føler sig bekraeftet i denne vurdering af den pressede globale olieefterspørgsel.
Når pandemien er overvundet, og f.eks. luftfartsindustrien begynder vejen mod normalisering, vil jetbraendstoffet vaere fremstillet på basis af råolie, og selv om de seneste prognoser fra Det Internationale Energiagentur (IEA) viser, at verden kan have 150 mio. elbiler i 2030 – mod faerre end 4 mio. i dag – og måske 400 mio. elbiler i 2040, vil 80 pct. af den globale bilpark til den tid have forbraendingsmotor.
Olie-aktier taber vaerdi
I stigende grad breder frygten sig for, at det – i takt med at investorerne siver fra olieindustrien – vil blive stedse svaerere at lede efter nye olieforekomster og dermed imødekomme olieefterspørgslen på mellemlang og lang sigt.
Exxonmobil Corp., verdens største private olieselskab, har inden for det seneste år set en halvering af sin markedsvaerdi, mens de største europaeiske kollegaer Royal Dutch Shell og BP har mistet en tredjedel af deres markedsvaerdi.
Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken, Den Europaeiske Investeringsbank og andre har i løbet af 2020 meldt ud, at de vil indstille finansieringen af projekter i olie- og gasindustrien.
Dette kombineret med konkursbølgen i den amerikanske skiferolieindustri kan betyde, at verden allerede i år kan stå over for en situation, hvor udbuddet af olie på verdensmarkedet ikke vil kunne imødekomme
Det er ikke mindst den virkelighed, der får Goldman Sachs, UBS og andre til at forudsige stigende råoliepriser i de kommende måneder. efterspørgslen.
Skiferolie-stabilisering
Ét er, at verdens største olieeksportør, Saudi-Arabien, frivilligt reducerer sin olieproduktion med 1 mio. tdr. i døgnet for at tvinge olieindustrien og de olieforbrugende lande til at taere på lagerbeholdningerne.
Noget ganske andet er stemningsskiftet i skiferolieindustrien i USA.
Prisen på amerikansk råolie er steget til over 50 dollars pr. tønde – for første gang i naesten et år, men modsat tidligere venter analytikere ikke, at skiferolieproducenterne vil haste med at risikoafdaekke produktionen i resten af 2021 og saette gang i pumper. I stedet forventes de at bruge den øgede pengestrøm til at nedbringe deres gaeldsforpligtelser og på anden vis kaele for aktionaererne.
Vurderingen understøttes af den seneste prognose fra USA’s Energiministerium, der forventer en uaendret olieproduktion i USA i 2021 på 11,1 mio. tdr. i døgnet stigende til 11,49 mio. tdr. i døgnet i 2022.
Dette er et markant fald i forhold til de 13 mio. tdr. i døgnet, som produktionen lå på i marts i fjor, og det vidner om en ny virkelighed i den ellers altid ekspansionsparate amerikanske olieindustri.
»Opec+ har en åbenlys interesse i ikke at presse oliepriserne for højt op, da det vil kunne genstarte olieproduktionen i USA. Faktisk bør man tage bestik af, at de nuvaerende oliepriser er rentable for langt de fleste olieproducenter, men samtidig på et niveau, der er gunstigt for verdensøkonomien,« fastslår Warren Patterson, direktør for råvareanalyser i hollandske ING.