Ledere er angste for at stille dumme spørgsmål
Chefer fortaeller gerne hinanden, at god ledelse handler om at stille gode spørgsmål. Ikke fordi de tror, at gode spørgsmål fører til gode resultater men fordi, de er bange for at stille dumme spørgsmål.
Det er under 24 timer siden, jeg senest laeste en artikel om, at gode ledere stiller gode spørgsmål. Denne gang i Harvard Business Review, hvor en tidligere Deloittekonsulent konstaterer: “Good leadership is about asking good questions”.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt eller laest denne påstand. Og hvor mange gange jeg har fortalt ledere, konsulenter, journalister og andre, der bruger spørgsmål i deres arbejde, at de tager fejl.
Det er ikke rigtigt, at gode ledere stiller gode spørgsmål. Eller rettere: Gode ledere kan godt stille gode spørgsmål. Det er bare ikke det, der gør dem til gode ledere.
Tvaertimod. Når ledere bliver for optaget af at stille gode spørgsmål og sender deres kommunikations- og udviklingskonsulenter på kursus i coaching, interviewteknik og kunsten at lave gode spørgeskemaer, er der ikke bare noget, de har misforstået.
Der er også en risiko for, at de skaber en kultur, hvor alle dem, der ikke er ledere ikke stiller spørgsmål, fordi de ikke har laert at stille ”gode spørgsmål” og derfor ikke betragter det som deres ansvar at identificere og løse vigtige problemer.
Det er – eller bør i hvert fald vaere – formålet med al ledelse at saette andre i stand til at løse vigtige problemer, så når ledere gør noget, der forhindrer andre i at tage ansvar, bør de hurtigst muligt begynde at gøre noget andet.
Spørgsmålet er: 1) hvorfor vi bliver ved med at fortaelle hinanden, at god ledelse handler om at stille gode spørgsmål. Og 2) hvad ledere skal gøre, når de ikke skal lytte til gode råd om gode spørgsmål.
Det første handler om, at de fleste af os godt kan lide tanken om, at vi ved at aendre en lille smule ved det, vi selv gør, kan aendre en hel masse ved det andre gør.
Så når en tidligere Deloittekonsulent siger, at vi kan blive gode ledere ved at stille gode spørgsmål – og han ovenikøbet har lavet en liste med gode spørgsmål, som vi nemt kan kopiere ind i programmet for vores naeste afdelingsmøde – så gør vi det.
Og når vi laeser, at vi ved at skrue ned for vores svar og op for vores spørgsmål, kan leve op til idealet om at vaere involverende, nysgerrige og lydhøre, taenker vi:
Snip, snap, snude. Nu er alle mine ledelsesproblemer ude!
Nej, vel?
Ledere ved lige så godt som alle os andre, at de ikke bliver mere involverende, nysgerrige eller lydhøre af at lytte til gode råd om gode spørgsmål.
De fortaeller ikke hinanden, at god ledelse handler om at stille gode spørgsmål, fordi de tror, at gode spørgsmål fører til gode beslutninger, som fører til gode resultater.
De gør det, fordi de er hundeangste for at stille dumme spørgsmål.
Jeg hører det igen og igen, når jeg taler med ledere om vaerdien i at bruge et digitalt vaerktøj til at lade deres medarbejdere stille hinanden spørgsmål om vigtige emner:
»Hvad nu hvis folk stiller dumme spørgsmål? Eller hvis de spørger nogen, der ikke kender det rigtige svar og dermed spreder misinformation i virksomheden?«
Senest jeg forklarede en topleder, at pointen ikke er at få folk til at udveksle gode spørgsmål og korrekte svar, men at kortlaegge, hvad folk faktisk taler om, udbrød han: »Siger du, at selve dialogen er vigtigere end om det, folk siger, er korrekt?
I en tid praeget af fake news forstår jeg godt, at han spørger. Men nej, det er ikke det, jeg siger.
Jeg siger, at der går noget forud for spørgsmålet om, hvorvidt et spørgsmål er godt og et svar er korrekt, som er altafgørende for, om ledere får den opbakning, de er afhaengige af for at lykkes.
Jeg siger, at det ikke er de dumme spørgsmål, ledere skal vaere bange for, men de kloge artikler, kurser og foredrag, der får dem til at tro, at deres spørgsmål er de eneste spørgsmål deres virksomhed har brug for.
Når ledere gør noget, der forhindrer andre i at tage ansvar, bør de hurtigst muligt begynde at gøre noget andet.
Ledere kan vaere verdensmestre i at stille gode spørgsmål.
Men hvis de ikke ved, hvad deres medarbejdere taler med hinanden om, ved de heller ikke, hvornår og hvorfor der opstår tvivl, frustrationer og misinformationer – og hvad de skal gøre ved det.
Derfor er svaret på, hvad ledere skal gøre, når de ikke skal lytte til gode råd om gode spørgsmål, at de skal lytte til de spørgsmål deres medarbejdere stiller.
Kun sådan kan de skabe en kultur, hvor alle stiller spørgsmål, fordi alle betragter det som deres ansvar at løse vigtige problemer.