Søren Brostrøm kan ikke motivere Onkel Reje med fakta
De virksomheder, der får mest medvind ud af corona-stormen, er dem som allerede i dag aktivt vaelger at bruge tiden på at styrke kulturen og motivere medarbejderne.
En af mine kunder, lad os kalde ham Preben, ringede efter juleferien, da han så mørke skyer i horisonten. Sideløbende med corona var der opstået problemer med motivationen, og det stod slemt til i én af hans afdelinger. Preben forklarede yderligere, at lederen for den pågaeldende afdeling var dygtig og havde en faktaorienteret tilgang til at drive forretningen.
Medarbejderne derimod efterspurgte mere forståelse og fleksibilitet på ledelsesfronten. Prebens dilemma og spørgsmål var, om de mørke skyer ville forsvinde i takt med, at corona-restriktionerne haeves efter påske og hen over sommeren.
Logisk kan du forvente, at problemerne forsvinder sammen med corona, men mennesker er ikke logisk styret. Menneskelig adfaerd minder nok mere om Onkel Rejes end Søren Brostrøms, når det kommer til stykket. Min refleksion i dialogen med Preben var derfor, at de mørke skyer, set fra et ikkelineaert forretningsperspektiv, varsler storm.
Som Prebens virksomhed er et glimrende eksempel på, er vi, bevidst eller ubevidst, i gang med det største kulturforandringsprojekt i nyere tid.
Der sker store forandringer i måden, vi arbejder på, har forventninger til hinanden på og driver virksomhed på. Det kan ingen vist benaegte.
Regeringen siger, at tingene lysner efter påske, og heri ligger hybris. Tingene bliver ikke, som de var engang, forandringens vinde saetter permanente spor.
En undersøgelse foretaget af Bain & Company har vist, at de virksomheder, som inden krisen var dygtige til ledelse, er 40 pct. mere produktive i krisen end konkurrenterne – god ledelse giver altså medvind.
Målet for Preben var netop at genskabe motivationen hos medarbejderne, og det ved vi, både fra sund fornuft og forskning, er god forretning.
Hvor det er alment kendt, at motiverede medarbejdere i grove traek er dobbelt så produktive som de uengagerede, er medarbejdere med et dybfølt forhold til arbejdspladsen 50 pct. mere produktive end den generelt engagerede medarbejder – så potentialet er enormt.
Efter vores samtale konkluderede Preben, at han ikke kunne vente på, at corona-stormen blaeser forbi. Efter dialog med lederen valgte han at flytte lederen til en ny stilling. Han valgte også at kommunikere åbent om udfordringerne og forpligtede sig til at arbejde på konkrete løsninger frem mod påske, heriblandt at involvere medarbejderne til at definere god ledelse.
Måske vigtigst for fremtiden anerkendte Preben, at forandringen kraever indsigt i kulturen, så nye adfaerdsmønstre kan bygges på eksisterende styrker, herudover de ulogiske tendenser i menneskers adfaerd.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at vi enten kan bygge laehegn eller vindmøller, når forandringens vinde blaeser.
I vores tid blaeser forandringens vinde permanent og med øget styrke. For at skabe stabilitet og motivation har vi derfor brug for begge dele i form af omprioritering af tid fra drift (vindmøller) til udviklingen af kultur, relationer og ledelse (laehegn).
Min prognose er, at de virksomheder der får mest medvind ud af corona-stormen, er dem som allerede i dag aktivt vaelger at bruge tiden på at styrke kulturen og motivere medarbejderne.