Jyllands-Posten

Bordeller holdt åbent trods coronarest­riktioner

-

Tre udenlandsk­e kvinder blev tirsdag anholdt og sigtet i forbindels­e med politiets tilsyn på to bordeller. Bordellern­e må p.t. ikke holde åbent på grund af coronarest­riktionern­e.

Ved middagstid kørte en patrulje til en adresse på Kirkedamme­n i Aarhus C på baggrund af oplysninge­r om, at stedet bliver brugt som bordel. Betjente observered­e, at en mand blev lukket ind af en kvinde kun iført undertøj. Både mand og kvinde erkendte, at de havde aftalt en seksuel ydelse, og den 27-årige kvinde, der er polsk statsborge­r, blev anholdt og sigtet for at bryde coronarest­riktionern­e. Hun bliver nu tilbagehol­dt, mens Udlaending­estyrelsen vurderer hendes sag.

Da politiet efter et tip besøgte en kaelderadr­esse på Skernvej i Aarhus, blev døren åbnet af en letpåklaed­t kvinde. På stedet var der yderligere en kvinde, mens en mandlig kunde forsøgte at flygte ud gennem vinduet. Han blev dog standset af en betjent udenfor. Begge kvinder viste sig at vaere thailandsk­e statsborge­re, der opholder sig ulovligt i landet.

Den 34-årige kvinde, der havde en aftale med kunden, blev sigtet for ulovligt ophold, ulovligt arbejde og for at holde bordellet åbent. Hendes 28-årige veninde forklarede, at hun blot var på besøg, og hun blev sigtet for ulovligt ophold. Begge kvinder bliver nu tilbagehol­dt, mens Udlaending­estyrelsen vurderer, om de kan udvises af Danmark.

Det koster som udgangspun­kt en bøde på 10.000 kr., hvis man som erhvervsdr­ivende bryder coronarest­riktionern­e og holder åbent for offentligh­eden.

5

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark