Jyllands-Posten

Syddanske laeger traekker ekstra dosis ud af ny coronavacc­ine

Det er muligt at traekke mindst én ekstra vaccinedos­is ud af haetteglas med Moderna-vaccine, viser erfaringer.

-

Som det første sted i landet tog Region Syddanmark torsdag den nye vaccine fra selskabet Moderna i brug.

De første erfaringer er, at der kan traekkes mindst én ekstra vaccinedos­e ud af et haetteglas, vurderer laege og leder af vaccinatio­nscentret i Vejle Peter Ivan Andersen.

»Vi har kunnet traekke 11 og i et enkelt tilfaelde 12 doser ud af et haetteglas, der ellers er beregnet til 10 doser. Det er vi naturligvi­s glade for,« siger han.

Det samme har gjort sig gaeldende ved vaccinen fra Pfizer/BioNTech, som var den første, der blev godkendt og taget i brug i Danmark. Her antog man, at et haetteglas indeholdt fem doser. Men det viste sig, at man kunne hive seks-syv doser ud af hvert glas.

Region Syddanmark har modtaget hele den første sending af vaccinen fra Moderna på 4.800 doser. Regionen skal samle erfaringer med brugen af vaccinen, som så skal formidles videre ud til de øvrige fire regioner.

Nemmere at håndtere

Det første stik blev givet torsdag middag, og siden har borgere fra den syddanske region valfartet til vaccinatio­nscentret i Vejle. Det er borgere, der er i saerlig risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet, som er inviteret til at få vaccinesti­kket. Vaccinatio­nscentret håndterer også vaccinen fra Pfizer/BioNTech, så man har gode muligheder for at sammenlign­e de to forskellig­e produkter.

»Pfizer-vaccinen skal opblandes, når vi modtager den, mens Moderna-vaccinen er blandet. Det gør vaccinen fra Moderna nemmere at håndtere,« siger Peter Ivan Andersen.

Moderna-vaccinen skal også opbevares ved faerre frostgrade­r end Pfizer-vaccinen, ligesom Moderna-vaccinen kan holde sig i op til 30 dage ved køleskabst­emperatur.

Torsdag eftermidda­g havde knap 100 borgere modtaget det første af to vaccinesti­k, og der var på det tidspunkt ingen meldinger om reaktioner i form af bivirkning­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark