Tesfaye ville sortliste Saudi-Arabien og Qatar. Udenrigsministeriet kan blokere for valgløftet

Med et nyt vaerktøj vil regeringen indfri et vigtigt valgløfte og stoppe pengestrømmen fra Mellemøstens regimer til danske moskéer. Nu viser det sig, at Udenrigsministeriet kan blokere beslutningen, hvis den udenrigspolitiske pris bliver for høj. Derfor v

Mattias Tesfaye (S) var klar i maelet. Valgkampen i sommeren 2019 naermede sig sin afgørende fase, og på et pressemøde kom et opsigtsvaekkende forslag fra manden, der senere skulle blive udlaendinge- og integrationsminister.

Socialdemokratiet ville, hvis de fik magten, stoppe pengestrømmen fra undertrykkende regimer i Mellemøsten til moskéer i Danmark. Adspurgt hvilke lande, Tesfaye havde i tankerne, faldt svaret overraskende bramfrit: Qatar og Saudi-Arabien.

Ved hans side stod Mette Frederiksen (S) og stemte i.

»Det er fuldstaendig absurd, at meget undertrykkende regimer finansierer religiøse institutioner i Danmark,« sagde hun.

Men nu viser det sig, at Socialdemokratiets plan om et »fuldstaendigt stop« for udenlandsk finansiering af trossamfund i Danmark ikke er så undtagelsesfrit som først lovet.

Valgløftet er siden pressemødet blevet til et egentligt lovforslag. I naeste uge skulle det have vaeret til afstemning i Folketinget, men er nu udskudt til efter vinterferien, fordi

Folketinget skruer ned for lovarbejdet på grund af coronaepidemien.

Hensigten er klar: Regeringen vil stoppe den nordlige trafik af penge og indflydelse fra konservative islamiske regimer, der gentagende gange er dokumenteret i flere danske medier.

Vaerktøjet er en helt ny og saerlig forbudsliste. Den første af sin art i Danmark. Med den kan Mattias Tesfaye sortliste statslige myndigheder – eksempelvis Saudi-Arabiens ambassader eller Qatars religionsministerium – så de ikke kan udstede pengechecks til moskéer og foreninger i Danmark.

Der er bare et problem.

Tesfaye kan kun skride ind, hvis udenrigsminister Jeppe Kofod finder det belejligt.

Det fremgår med småt i lovteksten. Her står, at Udenrigsministeriet kan verfe udlaendingeog integrationsministeren til side, hvis optagelsen af en udenlandsk myndighed risikerer at få »vaesentlige udenrigspolitiske konsekvenser«.

I så fald »undlader udlaendinge- og integrationsministeren at optage den pågaeldende på forbudslisten.« Ifølge lovteksten kan man slippe for at ryge på den sorte liste, hvis det medfører, at Danmarks forhold til andre lande »vil lide skade«.

Socialdemokratiet får nu hård kritik af flere borgerlige partier.

»Regeringen er i gang med at vinde OLguldmedaljen i rygcrawl. De laver en kattelem, så det på den ene side ser ud som om, at de blokerer for penge fra Mellemøstens mørke regimer, men samtidig sikrer, at det ikke sker,« siger Morten Messerschmidt (DF).

Han er overbevist om, at Jeppe Kofod og Asiatisk Plads gang på gang vil overrule Mattias Tesfaye.

»Udenrigsministeriet er notorisk kendt for at gå på kattepoter, hvad angår de blodbestaenkte regimer i Mellemøsten. De vil selvfølgelig gøre alt, hvad de kan, for ikke at genere eksempelvis regeringen i SaudiArabien,« siger Morten Messerschmidt.

Saudisk støtte til kontroversiel moské

Historien om Mellemøstens aftryk på moskéer i Danmark er efterhånden en årelang saga.

Allerede i 1985 blev Dansk Islamisk Tyrkisk Stiftelse, et netvaerk af tyrkiske moskéer, grundlagt.

Siden årtusindeskiftet har foreningen flere gange fået hård kritik for at vaere Erdoganregimets forlaengede arm. Dansk Islamisk Tyrkisk Stiftelse er støttet af Tyrkiets religionsministerium, Diyanet. Imamerne er tyrkere, der ofte er i Danmark på et saerligt forkyndervisum og får deres løn fra Diyanet. Og betaler man for festen, bestemmer man oftest også musikken.

Irans shiamuslimske regime spillede en rolle i opførslen af den farverige stormoské på Vibevej i København, da landets davaerende ambassadør, Nasser Jafar Ali Jasbi, i 2001 var med til at sikre moskéen et lån på 8,5 mio. kr. via et ejerpantebrev. I de senere år har golfstaterne også villet vaere med.

Saudi-Arabien, der er kendt for sin staerkt

konservative wahhabisme-islam, donerede i 2018 store pengebeløb til to moskéer på ydre Nørrebro i København. Saerligt Taiba-moskéen, der fik 5 mio. kr., er kontroversiel og har haft besøg af to imamer, der senere er optaget på regeringens liste over hadpraedikanter, der ikke må rejse ind i Danmark. Qatar har doneret minimum 150 mio. kr. til en moské på Rovsingsgade på Nørrebro.

For et par år siden fik den forrige VLAK-regering nok. Sammen med DF ville davaerende udlaendingeminister Inger Støjberg (V) i 2019 oprette en liste, der skulle forhindre »ekstremistiske organisationer« i at give mere end 20.000 kr. til foreninger i Danmark.

Senere kom valgkampen. Socialdemokratiet strammede skruen og vandt magten, og på det føromtalte pressemøde lød det, få dage inden danskerne gik i stemmeboksen, at S ville have »et fuldstaendigt stop« for donationer fra antidemokratiske regimer.

Kan få »vidtraekkende« konsekvenser

Planer har det med at briste i mødet med virkeligheden.

Hvis regeringens lovforslag vedtages efter vinterferien, går arbejdet med forbudslisten i gang. Først derefter vil det stå klart, om Qatar og Saudi-Arabien som lovet kommer på. Eller om udenrigsministeren siger nej. På forhånd står det klart, at stoppet ikke bliver »fuldstaendigt«. S-regeringen har sat en bagatelgraense, så donationer under 10.000 kr. stadig er tilladt.

Niels Valdemar Vinding, religionsforsker og postdoc på Københavns Universitet, mener, at S-regeringen får svaert ved at saette SaudiArabien og Qatars myndigheder på listen.

»Dertil er de politiske konsekvenser simpelthen for vidtraekkende,« siger han.

»Husk på, at kronprinseparret for få år siden var på et eksportfremstød i Saudi-Arabien. Vi vil gerne saelge cement fra Aalborg Portland, smør fra Lurpak og Lego til de her lande. Det er den slags interesser, der er på spil,« siger Niels Valdemar Vinding.

Hvem skulle man saette på, hvis man virkelig ville gøre op med pengestrømmen?

»Diyanet med Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er den største moské-organisation i Danmark. Også Saudi-Arabien er relevant. Det ville klaede regeringen at tage opgøret, men det lyder som om, at man både vil blaese og have mel i munden, fordi Udenrigsministeriet får lov at spille den rolle, der er lagt op til.«

Jyllands-Posten har skrevet til Saudi-Arabien, Tyrkiet og Qatars ambassader. De har ikke svaret på, om det får konsekvenser, hvis regeringen sortlister landenes myndigheder. Skulle det ske, at Diyanet kommer på forbudslisten, vil det vaere et hårdt slag for de 29 tyrkiske moskéer, der ligger spredt over landet fra Esbjerg over Århus og til København.

»Lån af lokaler, donation af udstyr, tjenesteydelser, ejendomme og aflønning af personale« taeller også som donationer ifølge lovforslaget.

DF og V kraever aendringer

Da Socialdemokratiet i valgkampen i 2019 kom med sit udspil, vurderede Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, at der kunne komme »en modreaktion«.

Den udlaegning fastholder hun.

»Det her er et godt eksempel på, at en småstat som Danmark kan have svaert ved at agere som vaerdikriger i internationale sammenhaenge. Der er mange realpolitiske hensyn at tage. Derfor skriver man ind i lovforslaget, at Udenrigsministeriet skal vurdere konsekvenserne,« siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Imens har flere borgerlige partier indledt en slutspurt for at få lukket kattelemmen.

»Jeg er oprigtigt bange for, at man ikke får sat de rigtige på listen. Det er aergerligt, hvis Udenrigsministeriet får lov at diktere, om en ekstremistisk organisation skal donere penge til en moské i Danmark,« siger udlaendingeordfører Marcus Knuth (K).

DF vil i sidste øjeblik stille et aendringsforslag, der fjerner udenrigsministerens veto over listen. Alternativt foreslår DF, at Jeppe Kofod skal forklare sig over for Det Udenrigspolitiske Naevn, hver gang han gør brug af sin veto.

Også Venstre er »skeptisk« over for den magt, udenrigsministeren får.

»Det løser ikke noget, hvis man vender det blinde øje til Saudi-Arabiens donationer, fordi man er bange for samhandlen. Det vil vi ikke gå med til,« siger udlaendingeordfører Mads Fuglede (V).

Partiet støtter en model, hvor Jeppe Kofod skal forklare sig i Det Udenrigspolitiske Naevn ved brug af sin veto.

Er det ikke sund fornuft, at regeringen vaegter Udenrigsministeriets vurdering højt?

»Det er selvfølgelig fornuftigt at tage højde for ens relationer. Men vi skal ikke tillade, at lande helt bevidst laver femtekolonnevirksomhed i Danmark. Vi skal blive bedre til at sige fra,« siger Mads Fuglede.

Kommer Qatar og Saudi-Arabien så på den endelige liste? Svaret ligger ikke hos udenrigsminister Jeppe Kofod. I en mail til Jyllands-Posten kalder hans ministerium spørgsmålet for hypotetisk. Og Mattias Tesfaye, der i valgkampen vovede at saette navn på de to golfstater, vil i dag ikke love, at de sortlistes. Han kalder det samtidig »helt naturligt«, at Udenrigsministeriet skal høres:

»Det er nødt til at indgå som et ret tungtvejende hensyn, hvis en beslutning kan få udenrigspolitiske konsekvenser,« siger han.

Det løser ikke noget, hvis man vender det blinde øje til SaudiArabiens donationer, fordi man er bange for samhandlen. Det vil vi ikke gå med til.