Ny rigsretssag mod Donald Trump har fire tabere og en mulig vinder
Donald Trump blev onsdag den første amerikanske praesident, som er blevet stillet for en rigsret to gange, men der var flere tabere end vindere efter en dramatisk dag i USA’s Kongres.
Klokken 16.36 lokal tid onsdag svingede Nancy Pelosi hammeren, der bruges af formanden for Repraesentanternes Hus.
Afstemningen var slut, og verden kunne konstatere, at Donald Trump var blevet den første praesident i den amerikanske forfatnings 233-årige levetid, der er blevet stillet for en rigsret to gange.
Dermed var Trump den mest åbenbare taber i det dramatiske forløb, som begyndte med stormen på Kongressen i sidste uge. Men den skandaleombruste praesident var ikke den eneste, der endte dagen i minus. Vi har prøvet at gøre regnebraettet op efter otte dage, der rystede Washington.
USA’s snart forhenvaerende praesident Donald Trump
»Jeg kunne stå midt på Fifth Avenue (i New York, red.) og skyde en eller anden, og så ville jeg alligevel ikke tabe nogen vaelgere,« sagde Trump under sin valgkamp i 2016. Ideen om, at han kunne slippe afsted med alt, blev et gennemgående motiv i den legende, han opbyggede omkring sig. Trump overlevede skandaler og fejltrin, som prompte ville have gravlagt andre politikere, og med tiden begyndte ikke bare praesidenten og hans tilhaengere, men også en del af hans modstandere at tro på myten.
At opildne til optøjer i hjertet af Washington og slippe en rasende maengde løs på landets kongres viste sig alligevel at vaere lige et nummer for staerkt for både kredse i hans eget parti og for den amerikanske offentlighed.
Problemerne for Trump slutter ikke med rigsretssagen. Så snart hans tid i embedet udløber onsdag den 20. januar ved middagstid, vil han blive mødt af en offensiv på mange fronter – kommercielt, juridisk og politisk - som de kommende år kan gøre livet endog meget surt for manden, der troede sig usårlig.
Det Republikanske Parti
Angrebet på USA’s Kongres var uden sidestykke i amerikansk historie, alligevel kunne bare 10 af over 200 republikanske kongresmedlemmer besinde sig til at stemme for en rigsretssag mod Trump.
Det lover ikke godt for det brede parlamentariske samarbejde, som den kommende praesident, Joe Biden, gerne taler om. Men saerligt lover det ikke godt for Det Republikanske Parti.
Stemmeafgivningen viser, at Trumps skygge stadig luder tungt over partiet og formentlig vil gøre det et paent stykke ud i fremtiden. Om det på et tidspunkt vil føre til en splittelse mellem et flertal af militante populister og et mindretal af mere traditionelt konservative republikanere, eller om Trump-fløjen uden ilten fra konstant publicity gradvist vil sygne hen, er svaert at vurdere lige nu.
Men så laenge Trump eller en fra kredsen af hans mest fanatiske håndlangere står i spidsen for Republikanerne, vil de få meget svaert ved at appellere til tilstraekkeligt med vaelgere dér, hvor amerikanske valg afgøres – lidt til højre for midten.
Demokraterne i USA’s Kongres
Når det eneste stykke vaerktøj, man har, er en hammer, så vil alle ens problemer begynde at ligne et søm, lyder en iagttagelse fra psykologiens verden.
For Demokraterne i Kongressen har de seneste fire år vaeret jagten på en genvej til at slippe af med Trump, og ideen om at få hans valgsejr i 2016 annulleret via en rigsretssag blev med tiden noget af en besaettelse for partiet.
Skuffelsen var stor i 2019, da undersøgelsen om forbindelserne mellem Trumpkampagnen og Rusland ikke leverede den forventede ammunition, men siden foraerede Trump så sine modstandere to friløbere – først med sit forsøg på at presse Ukraines praesident til at finde snavs på
Joe Biden (hvilket udløste den første rigsretssag), og siden med sin rolle i sidste uges optøjer i hovedstaden.
Med tiltalen mod Trump onsdag vandt Demokraterne en sejr, men de skaffede også sig selv et problem på halsen:
En rigsretssag mod praesidenten kan i praksis først begynde i Senatet efter indsaettelsen af Joe Biden. På det tidspunkt har USA’s nye praesident ellers brug for al den båndbredde, Kongressen kan levere, til at få nøgleudnaevnelser på plads og sin politik ud over rampen i de vigtige første 100 dage af embedsperioden.
Det amerikanske demokrati
Når Joe Biden naeste uge bliver taget i ed som USA’s kommende praesident, vil det ske under et uhørt stort sikkerhedsopbud. Med afspaerringer overalt i det centrale Washington og tusinder af udkommanderede nationalgardister er det svaert ikke at opfatte amerikansk demokrati som en belejret faestning.
De seneste måneder har også haft sine lyspunkter: Valgdeltagelsen i november var rekordhøj, og landets domstole og delstatsmyndigheder fra begge partier modstod med glans stormløbet fra Trump-kampagnen, der forsøgte at stjaele sejren.
Men amerikansk demokrati har vaeret på tilbagetog i en årraekke – en proces, der ifølge ngo’en Freedom House begyndte allerede under praesidenterne George W. Bush og Barack Obama – og den bitre polarisering, der på det seneste har nået bristepunktet, lover ikke godt for fremtiden.
USA’s kommende praesident, Joe Biden
Det er ikke noget nemt tidspunkt, Joe Biden overtager tøjlerne på i Washington. Rigsretssagen mod forgaengeren vil praege overskrifterne, pandemien raser med tiltagende styrke og amerikansk økonomi har lang vej tilbage til topformen.
Men alligevel kan Biden måske få en form for rygstød efter den seneste tids konflikter. For mange af den nye praesidents karaktertraek synes at vaere godt i pagt med tiden.
Bidens mangeårige erfaring med at skabe kompromisser i Kongressen vil vaere staerkt efterspurgt. Hans midtsøgende kurs er blevet kritiseret for at mangle politisk ambition, men tager sig mere attraktiv ud i en krisetid. Hans afdaempede fremtoning vil for mange vaere balsam på sårene efter den seneste tids lige lovligt underholdende politiske drama.