USA truer Europa i kamp mod Nord Stream 2
Danske virksomheder er blevet kontaktet af USA, der advarer om nye sanktioner. De sidste rør skal laegges frem til maj.
I mere end et år har stumperne af de uforbundne ender af Nord Stream 2-rørledningerne ligget i fred og ro på Østersøens bund. Men fredag genoptages arbejdet, der skal forbinde de rør, der kommer ud fra Tyskland, med dem, der kommer fra Rusland.
Står det til USA, skal arbejdet imidlertid aldrig nå i mål. Den amerikanske modvilje mod projektet har vaeret stor i årevis, og de seneste måneder har den amerikanske administration skruet op for truslerne mod de europaeiske virksomheder, der er engageret i anlaegsarbejdet.
USA vedtog i 2019 sanktioner mod selskaber, der laegger rør for Nord Stream 2, hvilket fik det schweiziske rederi Allseas til at traekke sig ud af projektet. Gazprom gik derefter i gang med at finde et andet fartøj til arbejdet, og det er nu lykkedes.
Det er på den baggrund, at de amerikanske lovgivere i slutningen af 2020 besluttede at udvide sanktionerne om rejseforbud og indefrysning af midler, så de våben nu også kan bruges mod europaeiske selskaber, der arbejder med f.eks. forsikring og certificering af Nord Stream 2.
De seneste uger er det blevet fulgt op af en offensiv amerikansk udenrigstjeneste, der har taget kontakt til europaeiske virksomheder, som den antager arbejder for Nord Stream 2.
»Vi prøver at fortaelle virksomhederne om risikoen og beder dem indtraengende om at traekke sig ud, før det er for sent,« sagde en regeringskilde til Reuters i denne uge.
Også danske virksomheder er blevet kontaktet af den amerikanske administration, oplyser Udenrigsministeriet i en mail.
Mens praesident Donald Trump ofte har angrebet rørledningen og EU for at acceptere den, er det fortsat omgaerdet med en vis usikkerhed, hvilken tilgang Joe Biden vil have, når han overtager magten i naeste uge. Som vicepraesident under Barack Obama var Biden kritisk. USA’s modvilje begrundes officielt med, at projektet øger Europas afhaengighed af russisk gas. Samtidig er det velkendt, at USA gerne vil eksportere flydende naturgas (LNG) til Europa.
Sure europaeere
Uanset motiverne møder USA’s trusler om sanktioner mod europaeiske virksomheder – såkaldte ekstraterritoriale sanktioner – stor utilfredshed i Europa.
EU-Kommissionen er på vej med et udspil, der skal styrke Europas suveraenitet, og som skal indeholde bedre muligheder for at svare igen på sanktioner som disse.
»Ekstraterritoriale sanktioner mod europaeiske virksomheder er et meget vidtgående skridt, som vi fra dansk side er kritiske over for. Det har vi også gjort klart både direkte over for USA og via EU. Det vil vi fortsaette med over for den nye administration,« skriver udenrigsminister Jeppe Kofod i en udtalelse og fortsaetter:
»Jeg er fuldstaendig enig i den amerikanske modstand mod Nord Stream 2. Det har jeg vist også fået gjort ganske klart i årenes løb. EU skal vaere mindre afhaengig af russisk gas – ikke udbygge og forlaenge vores afhaengighed. Når dele af projektet finder sted i dansk farvand, er det alene, fordi de danske myndigheder naturligvis lever op til vores havretlige forpligtelser om at lade transitrørledninger passere vores farvande. Men det er ikke et projekt, som vi har bedt om eller politisk godkendt.«
Også den tyske regering vender sig mod USA’s offensiv.
»Sanktioner mellem partnere er den helt forkerte vej at gå. I sidste ende er det vores suveraene beslutning, hvem vi vil købe energi fra,« sagde udenrigsminister Heiko Maas under et besøg i Moskva for nylig.
Ifølge tidsplanen for anlaegsarbejdet laegges de sidste rør i dansk farvand af skibet ”PLV Fortuna”. Den første uges tid bruges på undersøgelser, inden selve rørlaegningen vil foregå fra sidst i januar til anden halvdel af maj. Derefter skal de sidste rør laegges i tysk farvand.