Medieforsker: Eksterne journalister bør daekke sager om sexisme i mediehusene

Medierne bliver nødt til at hyre eksterne freelancejournalister, produktionsselskaber eller andre medier til at daekke MeToo-sager i eget hus, hvis de vil bevare deres trovaerdighed og uafhaengighed, lyder det fra medieforskere.

Kan medierne daekke sager om MeToo i egne raekker, uden at det får konsekvenser for deres trovaerdighed?

Det mener medieforskere er svaert.

Onsdag kom det frem, at TV 2 agter at droppe dokumentar om MeToo, som angiveligt skulle gå i dybden med sexisme og seksuelle kraenkelser på arbejdspladser. Ledelsen har besluttet at laegge arbejdet med dokumentaren ned, fordi den kom til udelukkende at handle om TV 2, og det ville vaere utrovaerdigt at undersøge sig selv, lyder begrundelsen fra nyhedschef Jacob Kwon.

Beslutningen har fået flere end 150 medarbejdere til at protestere, fordi de mener, at det vil skade tv-stationens trovaerdighed ikke at publicere samfundsrelevante og kritiske historier om TV 2.

Habilitetsproblemer

Selvstaendig medieforsker Søren Schultz Jørgensen kan godt forstå medarbejdernes aergrelse, men ifølge ham er spørgsmålet, hvorvidt journalisterne kan bruge deres kritiske sans til at lave god journalistik om dem selv.

Hvis man spørger medieforskeren, kan TV 2 ikke vaere afsender på en dokumentar, som handler om TV 2 selv:

»Jeg mener, at beslutningen er baseret på nogle fuldstaendig rigtige overvejelser, fordi det er virkelig et graenseland, når medier begynder at beskaeftige sig med sig selv. Det kan ikke undgå at skabe habilitetsproblemer. Det betyder ikke, at historien ikke er super vigtig, men det er ikke sikkert, at TV 2 er den rigtige til at lave den.«

Trovaerdighed er en del af problematikken, men ifølge Søren Schultz Jørgensen er det store spørgsmål, hvorvidt TV 2’s dokumentar kan blive balanceret nok. Hvis man undersøger sig selv, er der stor sandsynlighed for, at det er svaerere at finde den rette balance og kunne distancere sig fra stoffet, understreger medieforskeren.

TV 2 er ikke alene

En raekke andre medier daekker også sexisme og MeToo i mediebranchen på egen arbejdsplads. Eksempelvis meddelte Politiken tirsdag, at man har haft fem personalesager på baggrund af samtaler med 50 tidligere og nuvaerende kvindelige medarbejdere. I alle tilfaelde har det resulteret i advarsler, og Politiken har igangsat en større undersøgelse.

Lars Kabel, medieforsker og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tror ikke, at medierne kan sikre uafhaengighed i daekning af sexisme i egne raekker, men har et andet forslag:

»Man kan måske udpege nogle redaktionelle medarbejdere, som har en eller anden form for godt omdømme,« forklarer Lars Kabel.

I TV 2’s tilfaelde havde det vaeret en god idé, at eksterne produktionsselskaber blev bedt om at lave dokumentaren, for det ville forlaenge afstanden mellem aktørerne og journalisterne, vurderer Lars Kabel.

Søren Schultz Jørgensen mener dog, at medierne bør gå skridtet videre for at sikre deres trovaerdighed og habilitet i daekning af historier om sexisme:

»For mig at se er der ingen forskel på, om man daekker sig selv redaktionelt eller laver interne undersøgelser. Ingen af delene kan give den distance og nøgternhed, der er brug for. Derfor har TV 2 jo også fået hjaelp fra eksterne advokater til at undersøge tingene internt. Det samme har Ekstra Bladet og Politiken. Der er brug for samme distance og nøgternhed journalistisk.«

Han foreslår, at medierne hyrer ikkeansatte parter, f.eks. freelancejournalister eller eksterne produktionsselskaber, til at lave denne form for journalistik.

Kan det blive et problem for TV 2 at daekke sexisme og MeToo i fremtiden?

»Ja, men ikke kun på grund af den her sag, men fordi MeToo i forvejen har kastet et stort søgelys på TV 2. Men TV 2 er jo ikke alene. Ekstra Bladet, Politiken og flere andre medier står med samme dilemma. Alle mediehuse står med en vanskelig opgave. Hvis historierne skal have en balance og trovaerdighed, er man nødt til at komme ud over det problem med, at journalister skriver om egen

Alle mediehuse står med en vanskelig opgave. Hvis historierne skal have en balance og trovaerdighed, så er man nødt til at komme ud over det problem med, at journalister skriver om egen arbejdsplads og sig selv. SØREN SCHULTZ JØRGENSEN, MEDIEFORSKER

arbejdsplads og sig selv,« afslutter Søren Schultz Jørgensen.

Dagbladene vil selv

Ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen er ikke nervøs for at daekke historier om sexisme i egne raekker.

»Vi er kritiske over for alle – også os selv. Derfor har vi også daekket vores egen sexismeoprydning, men naturligvis er det besvaerligt, men som ansvarshavende understregede jeg, at jeg ikke på nogen måde ville blande mig i det, vi bragte.«

Han vil ikke hyre eksterne journalister ind til at daekke interne sager om sexisme.

Jacob Nybroe, JyllandsPostens ansvarshavende chefredaktør, har som udgangspunkt ingen problemer med at deltage i afdaekningen af sexisme i offentligheden.

»Ifald vi på Jyllands-Posten havde aktuelle sager, ville vi dog sikre, at de var håndteret internt, så vores medarbejdere ikke skal orienteres i offentligheden, og at de involveredes forventning om fortrolighed blev respekteret. Andet ville vaere uordentligt.«

Jacob Nybroe fortaeller, at man primaert selv vil daekke interne forhold i avisen, men karakteren af eventuelle sager spiller en rolle.

»Hvis f.eks. jeg som ansvarshavende chefredaktør og arbejdsgiver var under anklage, ville det formentlig give mening at lade andre daekke den. Men selv med de bedste intentioner ville vores position ved at daekke os selv eller betale andre for at gøre det kunne anfaegtes. Derfor er det jo så godt, at pressen også daekker hinanden, så der er en vis sandsynlighed for, at vi ikke kan undslå os det kritiske lys.«

Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, er mere tilbageholdende i sit skriftlige svar.

»I første omgang skal vi lige have undersøgelsens resultater. Vi kommer først til at dele dem med vores kolleger. Dernaest tager vi stilling til, hvordan vi deler dem med offentligheden.«

Han har ikke en endelig plan for, hvordan de vil behandle interne sager.