Hyppige lyntest er effektive smittejaegere

Lyntest mod covid-19 (antigentest) er et af de bedste redskaber til at mindske samfundssmitten.

Det skriver mere end 50 eksperter i infektionssygdomme under på i et åbent brev henvendt til de amerikanske politikere og beslutningstagere. Michael Mina fra Harvard er primus motor for ekspertbrevet, der blandt andet er underskrevet af danske Kristian G. Andersen, som leder et forskerteam på instituttet Scripps Research i Californien.

Den nuvaerende teststrategi hviler i høj grad på PCR-test, der er flere dage om at give et testresultat. Desuden er PCR-test så følsomme, at de kan opdage virus hos en person, selv hvis vedkommende stoppede med at vaere smitsom for flere uger siden.

Lyntest er ikke designet til at identificere så små maengder af virus, men er omvendt et oplagt vaerktøj til hurtigt at finde personer med et højt smitsomt niveau af virus.

Det primaere forbehold over for lyntest har vaeret den lave sensitivitet, det vil sige den høje andel af falske negative. Men sensitivitet afhaenger af, hvad man gerne vil måle.

Det perspektiv fremfører Mina i New England Journal of Medicine (det anerkendte tidsskrift, hvori vaccinestudierne fra PfizerBiontech og Moderna f.eks. er publiceret), hvor hans pointe fremgår tydeligt af en illustrativ figur. Det vaesentlige er at identificere smitsomme personer, så de (hurtigt) kan gå i isolation.

Til det formål kan lyntest have en sensitivitet på mere end 90 pct., da de som naevnt er målrettet høje virusniveauer.

Den afgørende skelnen står mellem at finde de infektiøse vs. de inficerede personer. Lyntestens høje sensitivitet, når det kommer til at opdage infektiøse/smitsomme personer, bekraeftes bl.a. i en klinisk evaluering fra Holland.

Omvendt kan den såkaldt positivt praedikterede vaerdi hos PCR-test vaere meget lav med hensyn til smitsomhed. Saerligt blandt grupper, hvor udbredelsen af sygdommen er lav. Det vil sige, at hvis du er testet positiv i en PCR-test, så er der kun en lille chance for, at du rent faktisk stadig kan smitte andre.

Hvis lyntest anvendes hyppigt, kan de således vaere bedre end PCR-test til at undgå smittespredning. Hyppigheden af de foretagne lyntest kan øges ved at lade folk foretage dem i eget hjem.

Et ny forskningsprojekt fra

Tyskland konkluderer, at deltagerne lige så godt kunne teste sig selv sammenlignet med at få det gjort af en sundhedsprofessionel. Desuden burde udbredt og let tilgaengelig information om udførelsen af lyntest føre til endnu større praecision.

Hvis du er testet positiv i en PCR-test, så er der kun en lille chance for, at du rent faktisk stadig kan smitte andre.

En sådan gren af testprogrammet ville give anledning til følgende scenarie. Hver borger står op om morgenen og stikker en vatpind op i sit naesebor. Vatpinden laegges på et papir (antigentesten) sammen med et par dråber, der kommer med det tilsendte testsaet. Et kvarter efter foreligger resultatet.

Hvis der er to streger på papiret, går man i coronaisolation, som retningslinjerne foreskriver. Hvis der kun er én streg, gør man, som man ellers havde taenkt sig.

At sammenligne en lyntest med en PCR-test svarer således til at sammenligne en livvagt med en retsmediciner. Førstnaevnte bruges til at forhindre katastrofen. Sidstnaevnte bruges først, når skaden er sket.