Han udviklede en formel i folkeskolen til at score en kaereste
Den corona-angst, der det seneste år har taget bo i os, gør os ekstra tilbøjelige til at overvåge hinanden, forklarer adfaerdsforsker Pelle Guldborg Hansen, som allerede lige siden folkeskolen har interesseret sig for adfaerd og opførsel.
Under coronaen har Pelle Guldborg Hansen med sit forskerblik registreret det i supermarkeder, hos laegen, i offentlige transportmidler:
Bag mundbind og visirer overvåger vi hinanden ekstra intenst. Tonen kan blive decideret aggressiv, når folk føler, at andre overskrider myndighedernes dekreter om f.eks. afstand.
»Pandemien har vaeret et spaendende studie i adfaerd,« forklarer Pelle Guldborg Hansen, der forsker i netop dette felt ved Roskilde Universitet.
Han fremhaever begrebet tredjepartssanktionering: en form for stikkerattitude, hvor folk med deres mobilkameraer dokumenterer de overtraedelser, som andre begår i det offentlige rum:
»Det kan vaere en person, der kommer for taet på en anden. En, der hamstrer i Netto. Eller en, der optraeder uden mundbind på et sted, hvor det er påbudt,« siger den 44-årige adfaerdsforsker.
»Når du på f.eks. Facebook publicerer dit foto af borgeren, der overtraeder retningslinjerne, og krydrer det med en kritisk kommentar, viser du omverdenen, at du selv er lidt bedre end synderen. Det kan give en følelse af status,« forklarer han.
Udskamning hjaelper ikke
Han aergrer sig over, at debatten om folks adfaerd under pandemien har vaeret gennemsyret af gisninger frem for fakta.
»Både medicinske fagfolk og politikere har udtalt sig skråsikkert om borgernes adfaerd – uden at have evidens at basere deres påstande på. Vi har måttet stå model til for mange gaetterier om befolkningens adfaerd og konsekvenserne af denne,« siger han.
Selv har han det seneste år givet i omegnen af 500 coronarelaterede interviews til lokale og landsdaekkende medier.
»Min primaere opgave i denne formidlingssammenhaeng har vaeret at rydde op i de mange fejlforståelser og -fortolkninger, vi som befolkning er blevet bombarderet med,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Han haefter sig ved, hvordan man i corona-epoken løbende har udråbt syndebukke:
»Så var det de unge. Så var det somalierne. Så var det maendene, man antog havde dårligere håndhygiejne, blot fordi de i starten af pandemien var en smule overrepraesenterede i smittestatistikken,« siger forskeren.
Men udskamning kan vaere et risikabelt redskab at gribe til, advarer han:
»Oftest har det ingen effekt – ud over at man får gravet dybere grøfter mellem befolkningsgrupper. Hvis man forudindtaget beskylder folk for at slaekke på retningslinjerne, viser forskning, at de for alvor lader hånt om disse.«
Vaner kan flyttes
At løfte pegefingre over for de unge med anklager om, at de trodser forsamlingsforbuddene og fester for meget, kan således vaere uhensigtsmaessigt.
»Så siger de blot: ”Fuck restriktionerne. Vi bliver alligevel gjort til prygelknaber, uanset hvor ansvarligt vi optraeder”,« lyder hans konklusion.
Det, der ifølge Pelle Guldberg Hansen virker, hvis man vil aendre folks adfaerd, er at dokumentere, hvad de reelt gør.
Først når man har et validt datagrundlag, kan man ivaerksaette tiltag, som flytter borgernes vaner.
Selv har han, så laenge han kan huske, vaeret opslugt af at analysere på folks gøren og laden.
»Da jeg gik i folkeskolen, udtaenkte jeg matematiske formler for, hvordan jeg kunne få en kaereste. Det virkede. Problemet var så bare, at jeg ikke havde en opskrift på, hvad der skulle ske bagefter,« siger forskeren, der er uddannet på Roskilde Universitet.
I 2010 faerdiggjorde han her sin ph.d. Med en afstikker til Syddansk Universitet er han i dag tilbage i Roskilde, hvor han deler sin tid mellem forskning og undervisning.
Som studerende blev han spottet som saerligt talentfuld af Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet.
»Han tog mig under sin vinge; mens mine medstuderende gik i fredagsbar, bogede jeg den,« husker Pelle Guldborg Hansen.
Et emne, han har fordybet sig saerligt i, er nudging – at puffe folk til at få en bestemt adfaerd: Som da han i Københavns Kommune designede de fodspor, der gør folk opmaerksomme på skraldespandene i det offentlige rum – og motiverer markant flere til at smide deres affald i kurvene frem for på jorden.
Pelle Guldborg Hansen, ph.d. og forsker i adfaerd ved Roskilde Universitet, København