Humørbomben spejdede efter opture i sit første »rigtige år« som landstraener
Verdens bedste håndboldtraener, Nikolaj Jacobsen, stoler på sig selv og ser ingen grund til store forandringer før VM, trods et landsholdsår hvor virkeligheden bankede forventningerne.
»Jeg har ikke fået det ud af året, som jeg gerne ville. Så enkelt er det.«
Normalt er Nikolaj Jacobsen garant for et godt grin, og i hele sin traenerkarriere er han blevet noget naer lovprist for sit smittende humør og energiske vaesen.
Den 49-årige danske håndboldlandstraener gnaegger da også, da han fortaeller om det golfhandicap, som han i allerhøjeste grad har haft tid til at pleje det seneste år, men den muntre stemning stopper brat, da emnet håndboldåret 2020 afleveres til ham over telefonen, kort før håndboldherrernes afrejse til Egypten hvor holdet spiller VM-premiere fredag aften.
»Det har vaeret et specielt år. Ingen tvivl om det. Håndboldmaessigt har jeg slet ikke opnået det, jeg havde ønsket mig i mit første rigtige år som landstraener,« fastslår han.
Nikolaj Jacobsen kan ikke blot se tilbage på EM-fiaskoen
i Sverige i årets spaede begyndelse. Her røg de danske guldfavoritter ud allerede efter fem dage og kunne køre retur over Øresund med den dårligste mesterskabsplacering i 15 år.
Nej, Nikolaj Jacobsen kan også se tilbage på et kalenderår anno 2020, der skulle have vaeret hans første hele år med ubetinget fokus på det landstraenerjob, han vaerdsaetter så højt, efter bl.a. to års dobbeltjobberi og en flytning hjem til Fyn, som han og hustruen forlod 22 år forinden.
Men som stort set alle andre i verden oplevede han, at forventning og virkelighed agerede modpoler i det forgangne år. Han taenker på forårets farvel til diverse landsholdssamlinger- og kampe, efterårets selvisolation på Sydfyn og alskens afsavn og aflysninger.
»Jeg har savnet at komme rundt i hallerne, jeg har savnet kontakterne, hele friheden og at tale og diskutere håndbold med spillere og traenere. Jeg har ikke kunnet noget. På grund af restriktionerne har jeg stort set vaeret i Svendborg og på Thurø hele tiden.«
Mindre stress
Det roligste år i hans professionelle karriere har dog kastet noget positivt af sig. Krop, hoved og sjael har fået tiltraengt pause. De fem saesoner – heraf to saesoner med et landstraenerjob ved siden af – som cheftraener i RheinNeckar-Löwen, hvor han på intet tidspunkt missede et traeningspas, pressede hans helbred i en sådan grad, at den tyske klublaege var bekymret.
Det fortalte Nikolaj Jacobsen, da Jyllands-Posten fulgte ham under hans farvel til Bundesligaen i foråret 2019.
»Min krop kan ikke holde til mere lige nu. Hvis jeg fortsaetter sådan her, risikerer jeg at udsaette mig selv og min familie for noget, som jeg ikke vil kunne tilgive mig selv for,« sagde han dengang og tilføjede, at hvis han opsøgte en laege i Danmark, ville han helt sikkert blive diagnosticeret med stress.
I dag ser det helt anderledes ud, understreger manden, der i sommer blev kåret
til verdens bedste håndboldtraener for praestationen i kalenderåret 2019.
»Personligt har jeg haft godt gavn af året, for min krop har virkelig kunnet stresse af, hvis man kan sige det sådan. Jeg har også haft mere tid med familien, end jeg nogensinde har haft tidligere.«
Men selv om du personligt er i en bedre forfatning, føler du dig så nødsaget til at gøre nogle ting helt anderledes ved dette VM, når man tager EM-fiaskoen og alverdens aflysninger i løbet af året i betragtning?
»Nej, det gør jeg ikke. Med de resultater, jeg har leveret som cheftraener, synes jeg ikke, at jeg behøver at lave meget om. Jeg har vist, at jeg kan finde ud af at vinde håndboldkampe, og derfor kommer jeg ikke til at aendre ret meget.«
Lignede ikke sig selv
Noget helt fundamentalt på landsholdet skal dog finjusteres, hvis man spørger Henrik Møllgaard, landsholdets forsvarsstyrmand, der i de seneste slutrunder har vaeret noget naer uundvaerlig for Nikolaj Jacobsen.
Aalborg-spilleren påpeger, at det ikke giver mening at tale om forventninger til Danmarks ståsted før premieren mod Bahrain, hvis ikke holdet formår at returnere til det udgangspunkt, der sikrede Jacobsen, Møllgaard og co. VM-guldet for to år siden.
»Først og fremmest bliver vores udfordring at ligne det hold, vi mener, vi selv er og gerne vil vaere. Det hold lignede vi slet ikke i 2020, og derfor skal vi have styr på en masse ting, før vi taler om, hvor dygtige vi er,« siger Henrik Møllgaard.
Hvad er det, I skal have styr på?
»Jamen, der var ting, vi ikke var dygtige nok til i fjor. Det gaelder energi, udstråling og hele måden, vi var sammen på som hold. Det skal vi have rettet op på.«
Så det er mentalt?
»Ja, både mentalt og det helt lavpraktiske i, hvordan vi er sammen som gruppe, og hvor meget og hvornår vi er sammen. Det hele skal kalibreres igen. Vi kan sagtens pege på vores medaljer og tale om, hvor mange titler vi har vundet, men hvis vi ikke kan løfte i flok og kaempe lige så hårdt som de andre, er det ligegyldigt, hvor fine adresser vi spiller på, for så får vi problemer mod alle modstandere. Det gjorde vi i 2020, og det vil vi få igen, hvis vi ikke får styr på de ting.«
Det er Nikolaj Jacobsen bevidst om, og ydmygheden er også erklaeret offentligt, i form af en målsaetning der i første omgang hedder en kvartfinaleplads. Men selvsikkerheden er stadig i orden hos landstraeneren.
»Jeg har fundet min måde at gøre tingene på, og det stoler jeg på, og det har langt hen ad vejen fungeret godt.«