Skat, jeg ønsker mig gennemsigtighed

Skrot nu det udsatte system for ejendomsvurderinger og lad i stedet boligejerne blive beskattet af handelsvaerdien.

Ved indgangen til det nye år er det oplagt at overveje sine ønsker. I min optik er der et stort, altoverskyggende ønske for boligejerne.

Det ønske er et gennemskueligt og tillidsfuldt ejendomsskattesystem. Et system, hvor enhver kan regne ud, hvad skatten er, og hvor tilfaeldige elementer såsom vurderingen af bygninger og ikke mindst grunde tages ud af ligningen. Det vil ikke bare boligejerne vaere godt tjent med, det vil de danske skattemyndigheder også. Enkelhed vil i denne sag vaere tillidsopbyggende.

Lige nu står vi i et vadested, hvor de nye ejendomsvurderinger er blevet udskudt og udskudt, og lappeløsninger af overgangsordninger gaelder.

Der er ganske få såkaldt almindelige mennesker, der har overblik over, hvad der egentlig kommer til at ske rent skattemaessigt, hvorfor de varslede aendringer på ingen måde har sat sig i ejendomspriserne. Se eksempelvis ejerlejlighederne, der farer af sted til højere priser, og hvor den fremtidige skattebillet aktuelt betyder meget lidt i prisdannelsen.

Det vil aendre sig, når, hvis og såfremt alt på et tidspunkt ender, som det var oprindeligt planlagt. Det kan give nogle kedelige overraskelser, der kan presse den enkelte husholdnings økonomi.

Det er naturligvis boligkøberen selv, der bør søge rådgivning om, hvordan boligøkonomien er skruet sammen også rent skattemaessigt. Det kan imidlertid vaere vanskeligt, når to ens lejligheder eller raekkehuse vil blive behandlet skattemaessigt forskelligt.

Jeg har sagt og skrevet det før, at det er fint nok, at man i teorien kan vise, at det giver god mening at beskatte både en ejendom og den grund, ejendommen er beliggende på. Der er imidlertid mange ting, der er gode i teorien, men hvis vi ikke kan finde ud af det i praksis, er vi bedre tjent med at droppe det og gøre noget andet.

Det andet kunne vaere at tage det tilfaeldige element ud af skattelovgivningen, nemlig vurderingen. En vurdering er og bliver kun en vurdering og derfor på ingen måde lige så eksakt som en handelspris, hvor der har fundet en økonomisk transaktion sted. Mit forslag er derfor: Skrot nu det vurderingssystem og lad i stedet boligejerne blive beskattet af handelsvaerdien.

Et skattesystem baseret på handelsvaerdierne behøver ikke at koste statskassen provenu. Hensigtserklaeringen i forbindelse med den seneste ejendomsskattereform var jo, at ingen nuvaerende boligejere skulle betale mere i skat. Det er først den naeste, der skal betale den nye skat.

Det man kan gøre, er at man fremadrettet siger, at man eksempelvis vil blive beskattet med 0,55 pct. af handelsvaerdien. Satsen her er ikke så vigtig, den skal blot kalibreres, så pengene passer efter hensigten om uaendret provenu. En sådan skat vil vaere konjunkturmodløbende, da en højere ejendomsvaerdi vil give højere skat. Derfor vil en eventuel køber vaere tilbageholdende med at byde en ejendom op i pris.

Skattesystemet vil vaere gennemsigtigt, fordi en køber vil kunne udregne skatten på bagsiden af salgsopstillingen. Der vil som i dag kunne indføres en progression med en højere sats, når man eksempelvis kommer over en vis graense – det kunne vaere 6 mio. kr. eller et andet beløb – og man betalte så 1,4 pct. af den del af handelsprisen, der lå over progressionsgraensen.

Jeg har mere end vanskeligt ved at se, hvorfor ikke boligejere, Skat, ejendomsmaeglere og ikke mindst politikere skulle synes, at dette var den perfekte julegave.

Såkaldte forsigtighedsprincipper mv., der gør systemet komplekst, kan laegges i graven. Tilsvarende kan den personlige skatterabat. Et dyrt udviklet ejendomssystem, der allerede er droppet for erhverv og andelsboliger, kan ligeledes skrottes. Det har alligevel ingen vaerdi at blive ved med at smide gode penge efter dårligt brugte penge.

Skatteprovenuet kan fremtidssikres, ved at man fremskriver den årlige skattebetaling for eksisterende boligejere med nettoprisindekset eller de gennemsnitlige boligpriser for den sags skyld. Handelsprisen skal man selvangive, og det vil i de årlige kontroller af selvangivelsen vaere meget nemt at spotte for Skat, hvis en ejendom i et attraktivt område pludselig har skiftet haender til en pris, der synes langt fra markedsprisen.

Jeg har derfor mere end vanskeligt ved at se, hvorfor ikke boligejere, Skat, ejendomsmaeglere og ikke mindst politikere skulle synes, at dette er den perfekte løsning.