Gaelden rasler ned: Nu høster landbruget frugten af finanskrisens dyrtkøbte erfaringer

Høje priser på svinekød og effektivisering har gjort det muligt for de danske landmaend at barbere 30 mia. kr. af gaelden siden 2014. Coronakrisen må dog ikke blive for langvarig, hvis udviklingen skal fortsaette, påpeger Seges.

Når man taler om dansk landbrug, taler man også ofte om astronomisk gaeld. Danske landmaend har i en årraekke skyldt store milliardbeløb til pengeinstitutter, men inden for de seneste år er der sket en kovending. I positiv forstand.

Ifølge en analyse fra videns- og innovationshuset Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer, skylder danske landmaend 30 mia. kr. mindre i dag, end de gjorde i 2014. For seks år siden var gaelden på 265 mia. kr. I dag er gaelden nede på 235 mia. kr.

Klaus Kaiser er erhvervsøkonomisk chef i Seges, og han peger på en raekke faktorer som afgørende for den markante gaeldsafvikling. Først og fremmest har udbredelsen af afrikansk svinepest i Kina betydet, at det asiatiske lands egen svineproduktion blev bragt ned, og det skabte et stort behov for import af svin til den folkerige nation.

»Kinesernes import af svin fik priserne til at stige, og dét er kommet danske svineproducenters økonomi til gode. Vi har set exceptionelt høje priser på svin fra foråret 2019 og frem til midten af 2020,« siger han og fortaeller, at der i samme periode også har vaeret fornuftige priser på maelk og afgrøder.

»De gode priser på de danske landmaends produkter har skabt et likviditetsoverskud i de tre store driftsgrene, som har gjort det muligt at nedbringe gaelden. Der har samtidig vaeret et stort rentefald i flere år, som har betydet, at omkostninger ved at have gaeld har vaeret mindre end tidligere,« siger han og tilføjer:

»Den lave rente har skabt et råderum til at få mindsket gaelden.«

Danske landmaend konkurrerer med landmaend på det globale marked, og denne konkurrence har desuden skabt et incitament for effektivisering, påpeger den erhvervsøkonomiske chef. En staerkere styring af omkostningerne har også vaeret godt for økonomien.

»De seneste fire-fem år er det gået staerkt med at få nedbragt det, man kalder for nulpunktsprisen; den pris, der skal vaere på ens produkter på markedet for, at alle omkostninger er daekket. Prisen er faldet, fordi landmaendene har optimeret på driften. Det gaelder lige fra anvendelse af energi til anvendelse af foder,« siger Klaus Kaiser.

Mere attraktive bankkunder

Den faldende gaeld hos danske landmaend har vaeret med til at styrke deres position som erhvervskunder i de danske banker. Det fortaeller Pernille Stenstrup Christiansen, der er landbrugschef i Danske Bank.

»I årene med traengt likviditet voksede landmaendenes kassekredit, og det er selvfølgelig positivt, at den er blevet mindre de seneste år,« siger hun og fortsaetter:

»Som bank rater vi vores kunder, så vi kan vurdere, hvilken pris vi skal tage for et lån, og

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges