Forening vil genopbygge dansk minkavl

En ny forening vil kaempe for de minkavlere, som vil starte produktion op igen fra 2022. Kopenhagen Furs andelshavere bakker op, men auktionshuset skal stadig opløses.

Fra en lejlighed på Frederiksberg har 36-årige Louise Simonsen sat sig for at samle de danske minkavlere, der ønsker at fortsaette produktionen, når minkavl igen bliver tilladt fra 2022.

»Jeg har engageret mig i det, fordi jeg synes, det er uvaerdigt, at en branche bare kan blive udslettet på den måde,« siger Louise Simonsen.

Hun er ikke selv minkavler, men hun er ud af en familie af buntmagere og har i sin opvaekst ofte vaeret på besøg og ferier hos minkavlere i ind- og udland. Derfor berørte det hende, da det blev besluttet, at de danske minkavlere skulle aflive alle dyr på grund af coronasmitte- og mutation.

»Jeg og nogle i min omgangskreds begyndte at ringe rundt til nogle minkavlere og kunne godt fornemme, at en del af dem var interesserede i at starte op igen,« siger Louise Simonsen.

Hun er siden blevet talsperson for foreningen Danske Mink – ikke at forveksle med Danske Minkavlere – der kaemper for en fremtid for dansk minkproduktion.

Louise Simonsen fortaeller, at foreningen i øjeblikket har en fornemmelse af, at ca. 25 pct. af de omkring 1.000 danske minkavlere vil fortsaette. I øjeblikket er Erhverv Norddanmark i gang med at skabe et endnu klarere billede af, hvor mange der fremover vil fortsaette produktion i Danmark.

»Det er ikke meningen, at Danmark skal op på samme niveau igen som før aflivningen,« siger Louise Simonsen, der erkender, at det kan vaere svaert for mange at finde finansiering til at komme i gang igen.

Opbakning fra Danske Minkavlere

Den nye forening møder opbakning fra Danske Minkavlere, der ejer andelsselskabet Kopenhagen Fur. Det fortaeller Tage Pedersen, formand for organisationen.

»Det er fint, at der er nogen, som gerne vil fortsaette,« siger han.

Svend-Åge Bruun oplevede hovedrysten, da han for et par år siden havde ordet ved et møde hos Patriotisk Selskab på Fyn, en landbrugsforening for isaer de store landmaend. Som indehaver af Landbrugsmaeglerne var det hans indtryk, at omfanget af udenlandsk investering i dansk landbrug ville gribe om sig i de kommende år.

Det tror Svend-Åge Bruun fortsat af to årsager: I 2010 fjernede man den øvre graense for, hvor meget landbrugsjord en person eller virksomhed må eje, og i 2014 liberaliserede man så loven, så det blev muligt at få sprøjtet udenlandsk kapital ind i det danske landbrug.

Udviklingen bekymrer dog ikke landbrugsmaegleren. Nej, det er i hans øjne godt for dansk landbrug med noget kapital. Hvor det kommer fra er ikke så afgørende, når det alligevel er danske landmaend, der oftest forpagter jorden og driver landbruget.

Desuden, medgiver han, er det selvfølgelig

til Danmark. Det stemmer meget godt overens med erfaringen hos Svend-Åge Bruun, som isaer oplever interesse fra hollandske landmaend. Men indtog fra udenlandske kapitalfonde, der køber jord og lader danske landmaend forpagte det, er også en stigende tendens, siger Svend-Åge Bruun.

Han vil ikke afvise, at den gruppe alene vil komme til at tegne sig for 66.500 hektar på et tidspunkt.

En gammeldags tankegang

Et landbrug ved Aulum i Midtjylland er et eksempel på udviklingen. Her er en tysk kapitalfond ved at faerdiggøre et køb af over 100 hektar landbrugsjord, som den lejer ud til Jens Riis. Han er en 26-årig, nyetableret landmand, som ikke kunne låne pengene i banken, da han så sig varm på jorden hos sin pensionsmodne nabo.

Han var også tøvende ved at saette sig i så stor gaeld, og derfor passede det perfekt, da et fondsmaeglerselskab mere eller mindre ved et

i knae. Han kan godt se, at det er nødvendigt med ekstra kapital, hvis unge landmaend skal kunne købe sig ind i de landbrug, der kun bliver større. Men Rasmus Willig mener ikke, at vi skal straebe efter så store landbrug – isaer ikke, hvis de er på udenlandske haender.

»FN’s forskning peger på, at jo mindre landbrugene er, desto højere grad af biodiversitet er der. Vi har en forestilling om, at jo større de er, desto mere effektive er de. Men vi står overfor et andet effektivitetskriterium nu, nemlig at vi bliver nødt til at forøge biodiversiteten og binde CO2 i stedet for at udlede så meget,« siger Rasmus Willig og fortsaetter:

»Dér kommer dansk landbrug i en pine, fordi vores enorme svine- og kvaegproduktion jo udleder enormt. Saerligt den måde, vi dyrker foderet på. Og igen ved vi ikke, hvad de udenlandske investorer vil drive – driver de svinefabrikker eller kvaeg eller grøntsagsproduktion? Det kan også vaere, at de er filantropiske og er i gang med at plante skov til glaede for danskerne – men vi aner det ikke.«

Redningskrans til landbruget

Svend-Åge Bruun fra Landbrugsmaeglerne ser ikke nogen manglende gennemsigtighed. Han vaelger at fokusere på vaekstmulighederne. Han mener, det er ganske sundt for landbruget, at der bliver nogle flere strenge at spille på.