Brexitregning til danske fiskere, der aldrig har fisket i britisk vand
Regningen for brexitaftalen rammer mellemstore og mindre fiskere hårdere end kvotekongerne, der dog også vil tabe millioner. Brexit kan føre til ny regulering af dansk fiskeri.
Selv om der juleaftensdag landede en brexitaftale, der sikrer dansk eksport til Storbritannien, er skilsmissen mellem EU og Storbritannien langtfra faerdig med at skabe dønninger.
I disse uger slår de ind over dansk fiskeri, som skal betale regningen for aftalen. Her tegner sig nu et klart billede af, hvordan den regning fordeles:
Størstedelen lander hos det såkaldte demersale fiskeri af arter som torsk, sej, kulmule og kuller fra mellemstore og mindre fartøjer. Det har nu udsigt til et direkte fangsttab på 95 mio. kr. årligt som følge af brexitaftalen. Dertil kommer tabt kvotevaerdi.
De store industrifiskere, der fanger pelagiske arter som sild til forbrug og sperling til industri, slipper lidt billigere, selv om de har langt større omsaetning fra det britiske farvand, der har udløst hele balladen.
»Vi kigger ind i et tab på omkring 80 mio. kr. om året i tabt fangst ud af ca. 700 mio. kr. i britisk farvand. Desuden taber vores medlemmer kvoter for omkring 640 mio. kr., som de har lånt penge til at investere i, men som nu bare forsvinder. Det er en betydelig udfordring i forhold til bankerne og et betydeligt vaerditab for sektoren,« siger adm. dir. Esben Sverdrup-Jensen, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), der repraesenterer 11 storfiskere.
»Nogle kan miste op til ca. 15 pct. af deres fangst, og det er da til at tage og føle på,« konstaterer han.
Sorteper i spillet
Med regningen til det samlede erhverv taler fiskere i Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande nu om, at de »blev smidt under bussen«.
»Men jeg vil hellere bruge udtrykket, at de endte med sorteper,« konstaterer erhvervsog fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen (V).
Kortene blev fordelt i sluttimerne af brexitforhandlingerne i december, hvor fiskene helt ind i de allersidste timer var det udestående felt efter fire års forhandlinger.
Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, havde lagt stor vaegt på at »tage kontrollen tilbage« over britisk farvand. Ved forhandlingsbordet skulle det omsaettes til, hvor meget vaerdi EU-fiskerne egentlig henter i det britiske vand, og hvor meget briterne skulle have tilbage.
I en sektor, hvor både fangstmaengder og kilopriser svinger fra år til år og dag til dag og fra land til land, er vaerdierne vanskelige at enes om. Men i forhandlingerne opstod der enighed om at saette EU-fiskernes fangst i britisk vand til 640 mio. euro om året.
Briterne kraevede at få 80 pct. af den sum. EU ville give meget mindre. Tovtraekningen endte på 25 pct., svarende til knap 1,2 mia. kr. om året.
Afregningen skal ske, ved at briterne over en periode på fem år gradvist overtager kvoter fra EU-landene for den vaerdi. Den skal findes på udvalgte bestandskvoter og ikke bare helt simpelt med 25 pct. på hver eneste af de 105 kvoter, parterne deles om.
Det endte med flytning af vaerdi indenfor 57 kvoter, hvor aendringen rammer hele EU-kvoten og altså ikke kun i britisk farvand. Det er baggrunden for, at selv danske fiskere, der aldrig har fisket i britisk farvand, nu får en del af regningen. For når f.eks. den danske torskekvote bliver reduceret med 19 pct., rammer det alle 161 danske fartøjer med en torskekvote.
»Den samlede lagkage bliver mindre, og uanset hvor stort et stykke man har, kommer man til at bidrage. Vi har fiskere, der sejler ud fra Esbjerg og Strandby ved Kattegat, der har kvoter i Nordsøen, og det er altså ret forskelligt, hvor langt de sejler ud i Nordsøen. Nogle af dem har aldrig vaeret i britisk farvand. Men de skal bidrage til at betale brexitregningen alligevel,« siger Kenn
Skau Fischer, adm. dir. i Danmarks Fiskeriforening, der repraesenterer omkring 700 danske mellemstore og mindre fartøjer.
Det får Venstre-ordfører Torsten Schack Pedersen til at vende tilbage til spillet om sorteper.
»De har fået sorteper uden overhovedet at vaere med i spillet,« siger han.
»Men uanset hvordan det er kommet så vidt, er bundlinjen nu for den enkelte fisker, at kvoterne falder på grund af brexit. Det er vi politisk parat til at hjaelpe med, også økonomisk,« siger han.
Mink og fisk
Det politiske spil er i fuld gang. Faerre fangstmuligheder rammer ikke kun skibene. I de store fiskeribyer langs vestkysten kan brexitaftalen også saette sig på land i industrien og den serviceindustri, der bygger på fiskeriet. Og selv om EU har en krisefond, der planlaegger at sende et engangsbeløb på 1,1 mia. kr. til at kompensere dansk fiskeri for brexit, er det ikke nok til at opveje nedgangen.
Derom synes de fleste partier på Christiansborg enige, og det hele åbner banen for nye forhandlinger om både støtte til og regulering af dansk fiskeri. I øvrigt med coronanedlukning af minkerhvervet i kulissen. Både på grund af overvejelser om, hvordan staten skal kompensere erhvervsmuligheder, der forsvinder på grund af politiske beslutninger, og fordi det handler om de samme dele af Danmark.
»Der er en frustrerende sammenhaeng. Nord- og Vestjylland har både fået et økonomisk slag i forhold til mink og er meget afhaengige af fiskeriet. Det her risikerer at få meget store lokale økonomiske konsekvenser, og vi skal både se på opkvalificering og målrettet erhvervsfremme,« siger Torsten Schack Pedersen (V) og tilføjer, at når det gaelder fordelingen mellem små og store fiskere, er »det der, hvor det kommer til at gøre mest ondt, vi skal laegge det største tryk«.
Fiskeriminister Rasmus Prehn erklaerer sig også parat til forhandlinger.
»Man kan godt aergre sig over, at regningen ikke bliver fordelt mere ligeligt, men brexitaftalen endte, som den gjorde, og det kommer vi ikke til at aendre. Nu handler det for os om at hjaelpe dem, der bliver ramt hårdest, og det er vi gået i dialog med erhvervet om,« siger han.
I erhvervet taler isaer de store fiskere om et behov for at aendre reguleringen af dansk fiskeri.
»Vi skal have muligheder for at omstille os til den nye situation efter brexit,« siger Esben Sverdrup-Jensen og giver som eksempel, at haevede kvotelofter kan give nogle mulighed for at investere sig ud af udfordringerne.
»De her fiskere synes hele tiden, de bliver reguleret for meget og forkert. Der sidder også en rød blok, der mener, at vi regulerer alt for lidt. Men det er klart, at når der opstår en situation som den her på grund af brexit, er det helt naturligt, at man laegger øret til jorden og lytter til ønskerne for at se, om vi kan gøre noget i respekt for miljøet, der letter vilkårene for fiskerne,« siger Rasmus Prehn.