Demonstranter skabte frygt for smitteudbrud – naeste gang kan alle sendes i isolation

Omkring 15.000 mennesker gik på gaden for at protestere mod racisme i Danmark. På Brøndby Stadion gik en tidligere topspiller rundt smittet med coronavirus. En ny lov åbner for, at deltagere ved den slags begivenheder i fremtiden kan pålaegges at lade sig

Han vidste det ikke, men den tidligere fodboldspiller Thomas Kahlenberg gik rundt som en potentiel superspreder, da han – hjemvendt fra en rejse til Amsterdam – bevaegede sig ind på Brøndby Stadion den 1. marts 2020.

Han passerede receptionen. Han gjorde stop i Michael Laudrup-logen. Han var taet på direktøren, assistenttraeneren, en forsvarsspiller og mindst 10 andre personer. Han aflagde visit i fanzonen, hvor en gruppe tilhaengere befandt sig.

Stor var bekymringen derfor, da Thomas Kahlenberg få dage senere blev konstateret smittet med coronavirus, og Brøndby IF sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed måtte udsende en meddelelse og bede alle, der havde vaeret taet på Brøndby-profilen, om at ringe ind og muligvis gå i hjemmekarantaene i 14 dage.

Over 16.000 tilskuere var på stadion.

Som reglerne var dengang, kunne de danske sundhedsmyndigheder alene opfordre en forsamling fodboldfans til at lade sig isolere. Sådan er det også i dag. Med en ny lov får regeringen imidlertid mulighed for at saette det igennem med trusler om bøder.

En ny slags indgreb

Det handler om den såkaldte epidemilov, der skal fornys, efter at Folketinget før jul besluttede at lave et nyt regelsaet, der skal vaere fundamentet for den videre håndtering af coronaepidemien og mulige fremtidige smitsomme sygdomme.

I dag er det sådan, at enkeltpersoner kan tvinges til at lade sig undersøge eller isolere. Der kan også foretages store indgreb på samfundsniveau – f.eks. forsamlingsforbud, nedlukninger eller maskepåbud.

Med den nye epidemilov foreslås det som noget nyt at gøre det muligt lave påbud til grupper – eller en »flerhed af personer«, som det kaldes i lovforslaget. Det kan rettes mod alle, der har »befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte«.

Laengere nede i lovforslaget gives en stribe eksempler. Det kan vaere ansatte på en virksomhed, elever og ansatte på en skole, koncertgaengere, bryllupsgaester eller altså deltagere ved et sportsarrangement.

Sundhedsministeriet medgiver, at det »vil kunne gribe ind i personens frihedsrettigheder«, og derfor skal det altid først overvejes, om situationen kan håndteres ad frivillighedens vej ved at opfordre folk til at lade sig teste eller isolere. Men vurderes det ikke tilstraekkeligt, kan der laves påbud til hele forsamlinger. Overholdes det ikke, kan det straffes med en bøde, som lovforslaget ikke saetter beløb på. Isolation kan ske i eget hjem, men hvis ikke man kan holde sig adskilt fra husets øvrige beboere, skal folk tage ophold andetsteds – f.eks. på sygehuse, kaserner eller hoteller.

Indgrebet kraever, at regeringen forinden får sagen vurderet af en epidemikommission, der skal bestå af 11 personer, der bl.a. skal udpeges af sundhedsmyndighederne og regeringen. Deres indstilling skal forelaegges for Folketinget, og hvis ikke et flertal modsaetter sig, kan det nye påbud traede i kraft.

De politiske demonstrationer

Hvem personen var, vides ikke. Men vedkommende bevaegede sig søndag den 7. juni igennem Københavns gader i en demonstration mod racisme arrangeret af organisationen Black Lives Matter. Omkring 15.000 personer deltog. Fordi der var tale om en politisk aktion, gjaldt det saedvanlige forsamlingsloft ikke.

Den 16. juni kom det frem, at én af deltagerne efter demonstrationen var konstateret smittet. Allerede samme dag blev der afholdt et pressemøde, hvor alle, der havde stået taet, blev anbefalet at blive testet.

»Det er afgørende vigtigt, at vi får sat hurtigt ind, så vi kan få stoppet smittekaederne,« sagde sundhedsminister Magnus Heunicke.

Ved hans side stod Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed. Hun var ekstra bekymret, fordi demonstranterne havde stået taet i lang tid, fordi mange ikke bar mundbind, og fordi der var blevet råbt undervejs.

Få dage senere var fire personer med relation til demonstrationen testet positive for coronavirus. I den sidste status var det steget til 11 demonstranter, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. Om de blev smittet før, under eller efter demonstrationen, er uklart.

Frygten for et stort smitteudbrud var der også, da omkring 800 traktorer kørte til Langelinie i København for at protestere mod regeringens ordre om at aflive alle mink i landet, uden at der var lovligt grundlag til at kraeve det. Heller ikke her blev der alle steder holdt afstand, et fåtal af demonstranterne bar mundbind, og de kom fra hele landet.

»Det rummer alle ingredienser til en superspredningsbegivenhed ,« sagde Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på SDU.

Institut: Drop bøderne

Med de nye regler ville regeringen efter alt at dømme have kunnet påbyde Black Lives Matter-demonstranterne eller tilskuerne til Brøndby-kampen at lade sig undersøge eller isolere, fordi der blev konstateret coronasmitte iblandt dem. Den ville ikke have kunnet gøre det mod minkdemonstranterne, fordi der ikke her blev registeret smitte i forsamlingen.

Kristian Lauta, juraprofessor og forsker i katastroferet ved Københavns Universitet, slår fast, at påbuddet godt kan gives, selv om der er tale om politiske demonstrationer.

»Uanset om de samles for at hylde en gud, udtrykke et politisk budskab eller se en fodboldkamp, vil der gaelde samme regler. Har de alle sammen stået taet på Rådhuspladsen og hoppet taet i takt, kan de få et påbud,« siger han og fortsaetter:

»Bestemmelsen giver god mening ud fra de erfaringer, man har gjort sig under coronaepidemien, men jeg taenker straks på misbrugsrisikoen. Det kunne vaere politiske demonstrationer, man ikke kunne lide, hvor man bad dem alle sammen om at isolere sig efterfølgende. Men det vil i sig selv vaere klart i strid med menneskerettighederne. Man må kun gøre det, hvis det er strengt sundhedsfagligt begrundet. Under alle omstaendigheder er det vigtigt, at vi får diskuteret, hvorvidt det nye lovforslag rammer den rette balance i forhold til retssikkerheden.«

Den juridiske taenketank Justitia betegner i et høringssvar den nye beføjelse som »vidtgående«, men noterer, at påbuddet kun kan