NY EPIDEMILOV

Da coronakrisen ramte i foråret 2020, vedtog Folketinget en raekke hastelove, der gav regeringen vide beføjelser til at indskraenke borgernes frihedsrettigheder for at bekaempe epidemien – f.eks. nedlukninger og forsamlingsforbud.

I efteråret offentliggjorde regeringen et første udkast til en ny epidemilov, der skulle erstatte hastelovene og vaere rammen for bekaempelsen af fremtidige epidemier.

Udkastet blev dog trukket tilbage efter massiv faglig og politisk kritik. Saerligt udskaeldt var det, at regeringen selv kunne ivaerksaette tvangsindgreb uden at spørge Folketinget.

Et bredt politisk flertal blev før jul enigt om principperne for en ny epidemilov, hvilket bl.a. sikrede Folketinget mere kontrol med de restriktioner, som en regering kan indføre. Lovudkastet har netop vaeret i høring og førstebehandles i Folketinget tirsdag. indføres i fire uger ad gangen, og at Folketinget skal godkende indgrebet, hvilket er en »retssikkerhedsmaessig forbedring«.

Hos Institut for Menneskerettigheder kalder specialkonsulent Mikkel Laursen den nye bestemmelse »en atypisk hybrid« mellem påbud mod den enkelte borger og indgreb på samfundsniveau. Han er isaer betaenkelig ved, hvordan et påbud om isolation og test rettet mod f.eks. tusindvis af koncertgaester skal håndteres og håndhaeves i praksis. Derfor bør bødestraffen helt droppes, anbefaler instituttet.

»Når man vil knytte et straffeansvar til bestemmelsen, kraever det også, at man kan håndhaeve reglerne over for den enkelte borger. Og hvordan forestiller man sig at gøre det? Det har vi meget svaert ved at se,« siger Mikkel Laursen.

»Forkert at åbne for den slags indgreb«

Sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen (NB) mener, at muligheden for at kraeve test eller isolation af grupper af borgere bør begraenses til de mest alvorlige sygdomme med en høj dødelighed – f.eks. ebola:

»Det er forkert at åbne for den slags indgreb, når vi taler om f.eks. coronavirus.«

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, kan ikke naevne et eksempel under coronaepidemien, hvor han gerne ville have indført et påbud rettet mod grupper. Alligevel finder han det rimeligt og fornuftigt at gøre det muligt.

»Vi er inde og pille ved nogle af de basale frihedsrettigheder, men det er en balance mellem dem og hensynet til vores faelles sundhed,« siger han.

Sundhedsordfører Stinus Lindgren (R) vil nu laese de høringssvar, som en raekke organisationer har afgivet. På den baggrund er han åben over for at justere lovforslaget.

»Det er vigtigt, at man ikke må kunne misbruge det. Man kunne forestille sig demonstrationer, hvor en regering siger, at det er politiske modstandere, som vi gerne vil have isoleret. Men det kommer ikke til at ske her, fordi der skal komme en indstilling fra epidemikommissionen, og fordi der skal vaere et flertal i Folketinget for at gøre det. Det er ikke noget, en minister eller regering kan gøre selv,« siger han.

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.

Da ca. 15.000 borgere forsamlede sig til en Black Lives Matter-demonstration i juni 2020 i København, udløste det efterfølgende bekymring for, at coronavirus havde bredt sig mellem demonstranterne. Foto: Anthon Unger