Unge højskoleelever står uden job og lejlighed: »Jeg er slået tilbage til start«
Efter nedlukningen af højskolerne er mange af de elever, der skulle vaere startet i år, nu uden job eller bolig. Det er en »ulykkelig situation«, mener en forstander.
»Jeg har dobbeltjobbet i lang tid for at spare op til højskole, jeg har virkelig knoklet for det. Jeg sagde min lejlighed og begge mine job op. Nu er jeg hjemme hos mine foraeldre. Jeg er slået tilbage til start.«
Den 20-årige Cecilie Engelbrecht havde arbejdet op mod 70 timer om ugen for at spare op til et højskoleforløb på Rønde Højskole fra januar og et halvt år frem. Derfor var skuffelsen til at tage og føle på, da højskolerne sammen med det meste af Danmark lukkede ned den 21. december. En beslutning som i onsdags blev forlaenget til den 7. februar.
Cecilie Engelbrecht bor i øjeblikket hos en veninde på Vesterbro i København eller hjemme hos sine foraeldre i Horsens. Højskolesang og nye bekendtskaber er skiftet ud med en digital start på højskoleforløbet med onlineundervisning.
Den mentale sundhed
Tusind af unge mennesker skulle som Cecilie Engelbrecht i begyndelsen af januar vaere flyttet ind på en af landets godt 70 højskoler, som sidste år tog imod cirka 40.000 elever. Men i december lukkede højskolerne ned, og nu er flere elever, som Cecilie Engelbrecht, arbejdsog boligløse, fordi de havde forberedt et højskoleophold.
I Dansk Folkeparti undrer sundhedsordfører Liselott Blixt sig over, at eleverne på højskolerne er sendt hjem.
»Da de unge blev sendt hjem før jul, blev de på mange efterskoler testet før hjemrejsen og fik besked på, at de skulle møde op med en negativ test efter ferien. Den praksis kunne man fortsaette,« siger hun og tilføjer:
»Hvis man valgte at holde efter- og højskoler åbne, ville det vaere en stor hjaelp for mange unge, som ellers føler sig ensomme og isolerede. Man taler så meget om at sikre den mentale sundhed – her er en mulighed for faktisk at handle på det.«
Ifølge den seneste Hoperapport
fra Aarhus Universitet, der monitorerer danskernes adfaerd under coronakrisen, føler cirka 40 pct. af de unge mellem 18 og 34 år sig ensomme.
På Rønde Højskole er forstander Birgit Fuglsbjerg ikke i tvivl om, at åbningen skal foregå forsvarligt, men hun aergrer sig.
»Det er en virkelig ulykkelig situation. For mange af vores elever er det her halve år en del af deres dannelsesmaessige grundlag for deres fremtid. Man går glip af et menneskeligt vaekstpotentiale. Mange af vores elever har lagt en økonomisk og menneskelig plan, som nu ikke kan gennemføres,« siger hun.
Hos Højskoleforeningen er generalsekretaer Elsebeth Gerner Nielsen enig i, at en lukket genåbningsmodel kan vaere en løsning, selv om hun forsvarer nedlukningen.
»Jeg synes, man kunne overveje en tilstraebt lukket model. Man kunne arbejde med, at de unge ikke kan forlade matriklen, når de er kommet ind. Der er selvfølgelig en masse nuancer og forbehold, men det ville vaere en løsning,« siger hun.
»Vi savner jo faellesskabet«
Elsebeth Gerner Nielsen er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt at få højskolerne i gang igen.
»Højskolerne tilbyder faellesskab. Vi savner jo faellesskabet,« siger hun.
Cecilie Engelbrecht indrømmer i dag, at det måske var en smule naivt, da hun bestilte højskoleopholdet i august.
»Fremtiden så lysere ud der. Jeg havde en naiv tro på, at 2021 ville vaere et bedre år. Man bor jo rimeligt isoleret på en højskole, så jeg troede ikke, at man ville lukke så brat ned for højskoler,« siger hun.
»Der er en diskurs i samfundet om, at vi sidder i samme båd. Det gør vi ikke. Vi er i samme hav, men i hver vores båd. For os unge er der ikke noget, der bare hedder ”om et år”, for om et år er jeg forhåbentligt langt videre,« siger Cecilie Engelbrecht, som håber på, at hun kan starte fysisk op »i februar ... eller måske i foråret«.
Der er en diskurs i samfundet om, at vi sidder i samme båd. Det gør vi ikke. Vi er i samme hav, men i hver vores båd. CECILIE ENGELBRECHT, HØJSKOLEELEV