Politisk pres for akutte tiltag efter endnu et drab på et bosted
Socialministeren og psykiatriordførere på tvaers af partier erkender, at sikkerhedsindsatsen har vaeret for dårlig i socialpsykiatrien.
Efter endnu et drab på en ansat den 30. december 2020 på det psykiatriske bosted Ørbaekskilde i Fårevejle på Vestsjaelland peger ordførere på tvaers af partier på, at indsatser for 400 mio. kr. til øget sikkerhed i socialpsykiatrien er slået fejl.
»Man lavede nogle initiativer i 2017, som åbenlyst ikke har løst problemerne. Enkeltstående elementer har virket nogle steder, men i mine øjne valgte man en forkert løsning dengang med de saerlige pladser,« siger Stinus Lindgreen, psykiatriordfører hos De Radikale.
Han bakkes op af Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti:
»Indsatsen er slået fejl. De saerlige pladser var en slags kompromis, som blev oprettet mere af nød end af lyst, og de har ikke fungeret. Flere steder er man ved at rulle dem tilbage. Man skulle have udvidet de afdelinger, som allerede fungerede,« siger hun.
Fejlslåede initiativer
De saerlige pladser i hospitalspsykiatrien var sammen med voldsforbyggende tiltag på bostederne de primaere indsatser fra 2017, som skulle øge sikkerheden i socialpsykiatrien efter drabet på Vivi Nielsen i 2016, der arbejdede på det psykiatriske bosted Lindegården i Fredensborg.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag vil ikke konkludere noget om pladserne, før hun har set evalueringen fra Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfaerd, Vive, som kommer senere på året, og som vil give et overblik over de forskellige tilbud, der er til psykisk syge.
»Har vi de rette specialiserede tilbud, eller er der borgere, som er for dårlige til de tilbud, de er på, fordi de faglige kompetencer ikke er gode nok, eller fordi bemandingen ikke er høj nok? Eller en blanding af det hele. Nogle botilbud er godkendt til mange målgrupper. Kan det vaere rigtigt, at man kan vaere specialiseret inden for så mange felter?« spørger ministeren.
Psykiatriordfører Peder Hvelplund fra Enhedslisten efterlyser ligeledes »flere, men mindre botilbud, som er mere specialiserede«.
Mellem to stole
Regeringen arbejder aktuelt på en 10-årsplan, som skal sikre et generelt løft af psykiatrien. Når planen er på plads, står borgere med dobbeltdiagnoser – dvs. borgere, som både har en psykisk sygdom og et misbrug af stoffer eller alkohol – først, siger Astrid Krag.
»Det er den første vigtige opgave, når vi går i gang. Det er et smertensbarn, for vi er for dårlige til at rumme denne gruppe i både behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandlingen,« siger socialministeren, som bakkes op af Stinus Lindgreen, der mener, at »området med dobbeltdiagnoser laenge har haltet«.
Ansvaret for behandling af psykiatriske patienter med et misbrug er i dag delt imellem social- og hospitalspsykiatrien, og det er ifølge psykiatriordfører fra De Konservative Per Larsen »et strukturelt problem, som regeringen skal få rettet op på med det samme«.
Stinus Lindgreen peger på, at man bør samle behandlingen ét sted.
»Vi bør kigge på, om arbejdsfordelingen er forkert, og man bør flytte det hele til regionen, så vi sikrer, at der er den nødvendige ekspertise og bemanding,« siger han.
Akutte problemer
Arbejdet med 10-årsplanen er flere gange blevet udskudt og forventes ikke klar til vedtagelse før i 2022. Derfor efterlyser ordførere på tvaers af partier akut handling, som skal forbedre problemerne:
»Det er klart, at en 10-årsplan er den rigtige løsning, men det er ikke noget, der hjaelper her og nu. Derfor er det nødvendigt, at vi allerede nu ser på løsninger,« siger Peder Hvelplund og henviser til fagforbundet Socialpaedagogerne, der har lavet et forslag til en akutpakke, som skal løse de mest akutte problemer med manglende personale og faglighed.
På sidste års finanslov blev der afsat 600 mio. kr. til en styrket hospitalspsykiatri. Liselott Blixt efterlyser nu en
Når man saetter penge af, går de alle til regionerne, selv om det er i socialpsykiatrien, der begås drab og dagligt forekommer vold. LISELOTT BLIXT (DF), PSYKIATRIORDFØRER