Papirkaos efter brexit betyder tomme hylder i Nordirland

To uger efter at den nye handelsaftale mellem EU og Storbritannien trådte i kraft, begynder konsekvenserne at gå op for forbrugerne og erhvervslivet. Isaer Nordirland er lige nu ramt af nye regler.

Indbyggerne i Nordirland maerker i disse dage for alvor konsekvenserne af brexit.

I supermarkederne er hylderne med friske fødevarer langt hen ad vejen tomme.

Frugt, kød og fisk fylder til gengaeld i lastbilerne på havnen i Belfast eller i Dublin, efter de er ankommet fra havne i Storbritannien.

Den nye brexitaftale, der trådte i kraft den 1. januar, indebaerer, at friske fødevarer til Nordirland skal følges af eksporterklaeringer og underlaegges kontrol.

Selv om Nordirland er del af Det Forenede Kongerige og dermed er ude af EU, så er det også aftalt, at man for den irske freds skyld skal holde graensen til Irland – og dermed EU’s indre marked – åben. Derfor er der oprettet en graense i Det Irske Hav.

En del transportfirmaer har ikke haft papirerne i orden, mens der også er gået et vist bureaukrati i papirbehandlingen. Og det kan altså maerkes direkte hos forbrugerne i Nordirland.

Tidligere på ugen sendte topcheferne fra store supermarkedskaeder som Tesco, Sainsbury’s, Asda, Iceland, Co-Op og Marks & Spencer en appel til regeringen i London for på en eller anden vis at få løsnet op for situationen.

Og det fik premierminister Boris Johnson til at true EU med, at briterne vil overtraede den nyligt indgåede aftale og selv bestemme, hvilke varer der skal kontrolleres på vej til Nordirland, hvis ikke tingene bedrer sig.

De kommende uger skal Storbritannien og EU forhandle helt på plads, hvordan den såkaldt nordirske protokol skal implementeres, og truslen om at gå sine egne veje kan – igen – give gnidninger mellem Bruxelles og London.

Børnesygdomme

»Hvis problemerne fortsaetter – hvis EU insisterer på en fortolkning af protokollen, som vi finder uretfaerdig eller unødvendig – tager vi egne skridt til at løse det,« sagde Boris Johnson, da han tidligere på ugen talte til det såkaldte forbindelsesudvalg i Underhuset – et udvalg, der kan spørge om alt mellem himmel og jord i et forsøg på at have en vis form for kontrol med regeringens embedsførelse.

Boris Johnson vil dog også se tiden an i et par uger. Han har betegnet problemerne med at få sendt fødevarer til Nordirland som børnesygdomme i forhold til den samlede EU-aftale.

Ved en brexithøring i Underhuset sagde Andrew Opie, direktør i British Retail Consortium, om den nordirske situation:

»Det er en uundgåelig konsekvens af den sent indgåede handelsaftale. Vi fik først praecise informationer om, hvordan vi skulle forholde os den 31. december – og aftalen trådte i kraft den 1. januar.«

Mens brexit er tydelig i de nordirske supermarkeder, er det f.eks. i London gået naermest ubemaerket hen på et tidspunkt, hvor coronakrisen fylder mediernes dagsorden og briternes egne umiddelbare bekymringer.

Meget er da også gået relativt glat de første par uger. I første omgang er de bebudede kaotiske tilstande ved graenserne begraensede. Men der er dog problemer.

Mens den britiske regering siger, at 90 pct. af varerne flyder frit over Den Engelske Kanal, vurderer den britiske interesseorganisation for landtransport, Road Haulage Association, RHA, at det snarere er hver femte transport, der er problemer med.

Som ved graensen ved Det Irske Hav skal chaufførerne også her medbringe eksportregistreringer, men det er ikke alle, der har papirerne i orden. Samtidig er der fortsat en bekymring for, at køerne ved Dover, Calais, i Holland og Belgien begynder at blive laengere, i takt med at trafikken for alvor kommer i gang igen. Tidligere på ugen kørte 2.000 lastbiler gennem kanaltunnelen. Normalt krydser 6.000 biler – på travle dage 10.000 – graensen den vej.

Stor prisstigning

Flere transportdirektører har beklaget sig over, at myndighederne er langsomme til at behandle papirerne, og at der mangler toldbetjente isaer på den britiske side. Betalingen for det øgede papirarbejde og risikoen for at medarbejdere strander ved en graenseovergang har fået en del transportfirmaer til at haeve priserne enormt. Ifølge avisen The Telegraph har nogle europaeiske transportfirmaer og deres chauffører øget priserne fra ca. 12 kr. pr. kørte kilometer til 80 kr.

Udgifterne føres direkte over på forbrugerne, der altså kan se frem til stigende priser på varer, der sendes ind og ud af Storbritannien.

EU’s chefforhandler Michel Barnier sagde torsdag til Financial Times, at de problemer,

Det er konsekvensen af at forlade det indre marked.