Brexit kan bane vejen for skotsk selvstaendighed

På onsdag begynder en to dages høring, hvor skotter vil forsøge at få rettens ord for, at parlamentet i Edinburgh har ret til at udskrive en afstemning om uafhaengighed. Brexit har rykket et flertal for selvstaendighed.

På onsdag indleder den skotske dommer lady Carmichael en todages mundtlig høring, der kan få stor betydning for Skotland, for den skotske førsteminister Nicola Sturgeon og for premierminister Boris Johnson.

Med 7.000 finansielle støtter i ryggen har den uafhaengige politiker og aktivist Martin Keatings indsamlet mere end 1,5 mio. kr. for at føre sagen, hvor retten skal afgøre, om det skotske parlament i Edinburgh selv kan udskrive en folkeafstemning om uafhaengighed fra resten af Storbritannien.

Martin Keatings er en af stifterne af Forward as One, som, indtil coronarestriktionerne kom i vejen, hver uge samlede tusindvis af mennesker på gaderne i byer som Glasgow og Edinburgh.

Han mener, at i loven om det skotske parlament, Holyrood, gives der ret til, at parlamentet selv kan udskrive en folkeafstemning uden om politikerne i London. Martin Keatings har i en over 33 siders juridisk tekst argumenteret for, at Skotlands ret til at traede ud af unionen blev fastslået i 1707, da kongerigerne England og Skotland blev slået sammen.

I London mener man, at i konstitutionelle spørgsmål er det den britiske regering, der bestemmer. Og det skal dommeren nu tage stilling til. Uanset udfaldet ventes sagen at blive kaeret til den britiske højesteret, så det kan have lange udsigter, inden der er en afklaring.

Problemer for én leder

Men sagen kan give problemer for den meget populaere Nicola Sturgeon fra det skotske nationalparti, SNP. Hun har bygget sit politiske hus på en ny folkeafstemning – den seneste var i 2014, hvor 55 pct. stemte nej til Skotland som et uafhaengigt land.

Og selv om Boris Johnson blankt har afvist en ny afstemning. Sådan en bør der kun komme en af i hver generation, og derfor bør der gå 30-40 år inden en ny afstemning, har Johnson sagt, så har brexit aendret rigtigt meget for skotterne.

Ved en meningsmåling bragt i The Times den 27. december sagde 58 pct. af skotterne, at de ville stemme ja til selvstaendighed, hvis der var afstemning i dag.

Hvis coronaen tillader det, skal der vaere valg til det skotske parlament i begyndelsen af maj, som Nicola Sturgeon og SNP står til at vinde overlegent.

Men det kan skabe store problemer for Sturgeon, hvis domstolene når frem til, at skotterne slet ikke selv kan udskrive en folkeafstemning. Så ryger store dele af SNP’s politiske projekt.

Får skotterne ret i, at de selv kan udskrive en folkeafstemning, skaber det på den anden side problemer for Boris Johnson. For hvordan kan han blive ved med at afvise en ny folkeafstemning, hvis han taler domstolene imod? Samtidig med at SNP måske får et kanonvalg senere i år.

Brexit har stor indflydelse og har rykket befolkningens holdning til selvstaendighed meget. Skotland sagde klart nej til brexit, og et par uger efter, at det reelle farvel til EU trådte i kraft den 1. januar, er modstanden ikke blevet mindre.

De seneste dage har der vaeret stor opmaerksomhed om, at den skotske fiskeindustri har haft store problemer med at sende friske varer til restauranter i f.eks. Spanien og Frankrig og andre steder i EU. Det skyldes problemer med it-systemer og eksportdokumenter, og der er enorm bekymring for, at det kommer til at koste de skotske fiskere store millionbeløb. Nogle af fiskerne er ifølge BBC begyndt at sejle fangsten til Danmark. Regeringen i London har lovet at få løst problemet, men der er debat om, hvorvidt de skotske fiskere og den tilhørende industri vil blive kompenseret, sådan som de har kraevet det.

»I alt for lang tid har den ene britiske regering efter den anden ført Skotland i en forkert retning, kulminerende med brexit. Det er ikke maerkeligt, at så mange i Skotland har fået nok. Vi er forpligtet til på en legal konstitutionel måde at blive en uafhaengig stat,« skrev Nicola Sturgeon for nylig i en kronik, der i Danmark blev trykt i Politiken.

Det er uklart, hvornår den skotske domstol er klar med en afgørelse.