Trumps benådninger kan koste amerikanske soldater dyrt
Trumps benådninger har revet op i gamle sår i Irak, og det kan koste amerikanske soldater dyrt. Lederen af FBI's efterforskning i sagen bebrejder Trump, fortaeller han til JyllandsPosten.
John Patarini var begyndt at taenke på aftensmaden, da telefonen ringede. Det var dagen før jul, og USA’s praesident, Donald Trump, havde netop benådet fire amerikanske lejesoldater for deres rolle i en massakre i Bagdad.
Stemmen i den anden ende af røret tilhørte Mohammed Kinani, far til ni-årige Ali Kinani, der var en af de 17 irakiske civile, der blev draebt. Yderligere 20 blev såret.
Ali Kinani og hans familie havde den 16. september 2007 siddet fast i den taette trafik naer Nisour Square, en central rundkørsel i den irakiske hovedstad. Solen havde stået højt på himlen, og indbyggerne havde kortvarigt fået lov at glemme den eskalerende spiral af vold, som plagede byen. Men så hvinede kuglerne pludselig igennem luften.
Ali Kinani blev draebt naesten øjeblikkelig af et skud i hovedet. Det fik hans hjerne til at falde ud. Hans far greb den i sine haender, da han senere åbnede bildøren, som Alis livløse krop laenede sig op mod.
Patarini, der i dag er gået på pension, ledte det hold af agenter, som FBI sendte til Irak for at efterforske og som blev en af de største FBI-sager siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. Dets rapport anbefalede, at der blev rejst anklage mod fem af de ansatte fra det notorisk kontroversielle sikkerhedsfirma Blackwater, som at mange i hans omgangskreds havde spurgt ham, om han stadig havde tiltro til det amerikanske retssystem.
Patarini fortaeller til Jyllands-Posten, at han forsøgte at berolige Kinani med, at selv om Blackwater-maendene var ude af faengsel, stod de stadig til ansvar for, hvad de havde gjort.
Dustin Heard, Evan Liberty, Paul Slough og Nicholas Slatten blev ved retssager i perioden 2014 til 2018 idømt mellem 12 års faengsel og livstid for deres rolle i massakren. En femte mand, Jeremy Ridgeway, erkendte sig skyldig i to strafbare handlinger og blev idømt et års faengsel. Ham benådede Trump ikke.
Det står ikke klart, hvad der fik praesidenten til at gå ind i sagen.
Amerikanske medier har spekuleret i, at det var en vennetjeneste til Erik Prince, stifteren af Blackwater. Han er en naer Trump-allieret og desuden bror til Trumps nu tidligere undervisningsminister, Betsy DeVos.
Men retssagerne har også delt amerikanerne i to lejre. For nogle er de et billede på, hvordan USA mistede sit moralske kompas i en forfejlet krig. Andre ser en gruppe patriotiske maend, som blev ofret af deres egen regering af politiske hensyn.
Iraks regering har beskyldt USA for at gå imod international ret. Et billede af en smilende ni-årig Ali har spredt sig som løbeild på internettet. En tidligere klassekammerat til en af de draebte siger til nyhedsbureauet AFP, at i amerikanernes øjne er »vores blod billigere end vand.«
Vold uden straf
Det har også udløst kritik internationalt, og i USA har den nu pensionerede general David Petraeus advaret om, at det signalerer, at amerikanere kan begå grufulde overgreb og slippe afsted med det. Den opfattelse deler Lars Robl, tidligere dansk jaegersoldat og i dag psykolog.
»Ud fra en psykologisk betragtning tror jeg, at den vrede og had og følelse af uretfaerdighed, som mange irakere føler, kan blive projiceret mod de amerikanske soldater, som stadig er i Irak eller andre steder i verden.«
Patarini og hans hold tog til Irak i den tro, at der var tale om en broget, kompliceret sag. Men de skiftede hurtigt mening.
»Jo mere vi efterforskede, jo grimmere så det ud for Blackwater,« fortaeller han.
Dels burde Blackwaterholdet ifølge FBI’s rapport slet ikke have vaeret på gerningsstedet. De havde anmodet om at måtte yde støtte til et andet hold, der skulle køre en diplomat fra det centrale Bagdad til den sikre grønne zone. De fik afslag, men tog afsted alligevel.
Da deres fire pansrede biler nåede frem til rundkørslen ved Nisour Square, gik trafikken helt i stå. Biler begyndte at zigzagge forbi hinanden for at komme derfra. En af bilerne var en hvid Kia med en ung laegestuderende bag rattet sammen med sin mor. Blackwater-holdet mente, at det var en selvmordsbombe og begyndte at skyde med både maskinpistoler og granater. Den unge laegestuderende var den første, som døde.
FBI konstaterede senere, at sporene efter skudskader på Blackwater-bilerne, som sikkerhedsfirmaet i hast havde fået omlakeret, var gamle og stammede fra andre begivenheder. Opfattelsen af, at det var en massakre, blev styrket af billeder, som blev taget af amerikanske soldater fra en kampenhed, som befandt sig i naerheden og styrtede til stedet.
»Jeg bebrejder Trump«
Også Patarini frygter for konsekvenserne af praesidentens beslutning.
»Det her var en ekstrem vigtig sag. Ikke bare pga. antallet af civile, der blev draebt og såret, men pga. af de politiske og militaere følger. En fjendtlig befolkning kan udløse flere angreb mod vores haer og civilt personel i et land,« siger Patarini og tilføjer:
»Jeg bebrejder Trump,« som Patarini ellers har stemt på.
»Det siges, at du kan bedømme en persons karakter på de mennesker, han omgiver sig med. Praesidenten burde havde overvejet, hvem der bad om de benådninger, hvorfor og hvordan det vil påvirke vores land.,« siger John Patarini.