»Det er helt gak så mange, der gerne vil købe en Jaka Bov til vaeggen«
Den anarkistiske “broderist” Trine Runge Jessen bryder sig ikke om dyre øl »med noter af asfalt brygget på en urt fundet et sted i Nordjylland«. Hun vil have en kølig Ceres Top, mens hun broderer alt det, vi andre forsøger at holde inde.
Der er lige noget morgen-tv, der skal klares. Og senere i dag skal hun i influenceren Anders Hemmingens podcast. Og i går var det hendes fødselsdag – 48 år. Så hun er ingen vårhare. Som garvet tekstildesigner og tidligere butiksindehaver har hun da prøvet et og andet. Men ikke dette.
At gå viralt med sin fuldstaendig spritnye online brodeributik midt i en coronanedlukning. Uden for det lille havehus i Ole Rømers Gade i Aarhus er alt stille. Haven udenfor »ligner lort, som den plejer«. Indenfor i huset går hendes børn rundt sammen med hendes mand, der dagligt mediterer 30 minutter, hvilket Trine Runge Jessen har prøvet. Det gav hende total stress og lyst til at springe ud af det naermeste vindue. Nej, hendes vej til indre ro er at stikke en nål igennem et stykke stof og brodere ord som ”Fuck”, ”Satans!”, ”Ååårh hold din kaeft!” samt diverse korsstingsbroderede hyldester til AGF.
Men da en video fra TV 2 Østjylland blev opsnappet af den førnaevnte influencer og fik over en million visninger, inden hun kunne brodere et “wtf”, var det slut med det stille liv.
»Jeg har faktisk lige lukket computeren og i stedet åbnet en Ceres Top,« indrømmer hun over mobilen fra havehuset.
»For hver gang jeg linder lidt på låget til den baerbare, vaelter det ind med beskeder fra folk og ordrer. Det vaelter ind med ordrer på bandeord. Jeg skal vel naermest allerede nu på forhånd beklage alle de ”Fuck” og ”Satans!”, som jeg er skyld i kommer til at haenge på folks vaegge.«
Broderist – ikke brodøse
Hun brokker sig ikke. Det er noget naer en drømmestart for hendes nystartede virksomhed, hvor folk kan købe broderikits og deltage i workshops såsom Bodega-broderi, hvor folk kan se hende brodere og brodere sammen med hende online.
Både fordi hun savner at haenge ud med sine venner på AGF-hjemstedet Boulevard-caféen, men også fordi »2021 er året, hvor vi forsøger at holde al råddenskab vaek med nål, tråd og alkohol!« som brodøsen skriver på sin hjemmeside.
Kan hun selv bestemme, vil Trine Runge Jessen dog helst kaldes ”broderist”.
»Det hedder jo egentlig ”brodøse”, men helt aerligt, det lyder jo mest som en kønssygdom. Det gider man da ikke hedde. Jeg vil hellere hedde “broderist”, der lugter af anarkist og morfinist. Nå, men, det er en saer oplevelse at gå viralt med broderi. Min indbakke er eksploderet, og jeg har fået mange ordrer, ja, men også mange, der bare skriver, at de har syntes, at det er megapinligt at brodere indtil nu. Taenk, hvis endnu flere kan få lige så meget ro i skallen af at brodere, som jeg gør? Det er så afstressende. Det er også det, jeg vil med bodega-workshoppen. Tanken er, at folk kan se mig stikke en nål i et broderi – det er som at taende for pejse-tv. En skrev og spurgte, om det er o.k., at hun strikker imens? Ja for pokker. I skal gøre lige, hvad I har lyst til, for min skyld kan hun onanere, hvis hun vil, men det svarede jeg hende nu ikke.«
Af hendes mange broderier er der et saerligt, der ligger hendes hjerte naert. Et broderi af et stykke dansk kødkultur, der i flere år har lidt en lidt krank skaebne i de danske supermarkeder. Der er simpelthen ikke laengere så meget rift efter kød på dåse, som der var før i tiden. Men det aendrer ikke på Trine Ringe Jessens besaettelse af Jaka Bov. Dog mest det grafiske udtryk på emballagen. Den karakteristiske dåse har navn efter forbogstaverne på den oprindelige producent, Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A., der lå i Brabrand ved Aarhus.
»Som 17-årig var jeg del af en gruppe venner, der altid tog på Mosstock Festival, hvor vi havde et dogme om kun at spise Jaka Bov med pløk. Hvis man er godt stiv og 17 år, smager det laekkert. Men i dag synes jeg bare, at grafikken er så flot. I det hele taget er jeg vild med 1960’ermad, og der findes faktisk et helt bagkatalog for Jakas produkter med virkelig outstanding grafik.«
Mange skriver i øjeblikket til hende med et ønske om at købe et Jaka Bov-broderi, men den går ikke. Køberne må selv hive nålen frem.
»Det er helt gak så mange, der gerne vil købe en Jaka Bov til vaeggen, men jeg kan slet ikke følge med. Det tager jo tre måneder for mig at brodere sådan en, så skulle jeg jo have en haer af børnearbejdere eller pensionister ... nej ... hahahahaha ..., men der er også et voldsomt demand efter broderier med pølsemiks. Og det er både unge og gamle, der skriver til mig. Det er stukket helt af.«
Det første, hun husker at have broderet, var en servietring. Ikke med hendes gode vilje dog. Hun var 10 år og var taget med til et arrangement i sin hjemby, Solbjerg, uden helt at vide, hvad det gik ud på.
»Det kunne jeg sagtens finde ud af, but why? Det er netop det, broderiet har lidt haengende efter sig. At folk bruger absurd meget tid på at lave et stykke håndarbejde, som for mig ligner lort. Nå,
Det er helt gak så mange, der gerne vil købe en Jaka Bov til vaeggen, men jeg kan slet ikke følge med. Det tager jo tre måneder for mig at brodere sådan en, så skulle jeg jo have en haer af børnearbejdere eller pensionister ... nej ... hahahahaha ..., men der er også et voldsomt demand efter broderier med pølsemiks. TRINE RUNGE JESSEN, BRODERIST