Alt ved det gode gamle i Berlin
Angela Merkel går snart af efter 16 år som forbundskansler, men med valget af Armin Laschet som ny CDU-formand vil hun trygt kunne følge sit parti fra sidelinjen. Tysk politik vil fortsat blive styret fra midten, Europa stadig skrevet med meget stort, tonen vil vaere afdaempet, og det vil handle om både kompromisets og forhandlingens kunst, hvor alle får noget med hjem. Ikke for skarpe kanter, slet ingen polarisering eller grøftegravning. Konsensus er konge.
Laschet er selvfølgelig sig selv, han er lidt yngre, men han er i stil, fremtoning og politisk verdensbillede en slags klon af Merkel, hvilket kun kan vaere rosende ment med tanke på kanslerens overvaeldende popularitet i vaelgerbefolkningen. Også han er et aegte barn af efterkrigstidens legendariske valgslogans: »Ingen eksperimenter« og »Videre på samme måde«. I en tumultarisk tid med enorme rystelser på den internationale scene er det lige før, at det er dem, der i dag virker smårevolutionaere.
Hvis Merkel har vaeret et modbillede til Donald Trump, så er Laschet det ikke mindre. Tyskland skal vaere forudsigeligt og til at stole på. Europas største og staerkeste magt har et saerligt ansvar i EU, men definerer sig reelt stadig langt under sin egen vaegtklasse globalt. Dilemmaet er klassisk: Tyskland presses fra mange sider for at påtage sig et større ansvar internationalt, men når det så sker, udløser det ofte kritik og mistaenksomhed, f.eks. under finanskrisen. Det bliver ikke nemmere af, at Tysklands tunge historie stadig svinger med.
Det er ikke sikkert, at Laschet også bliver søsterpartierne CDU/CSU’s kanslerkandidat til forbundsdagsvalget til september. Det afgøres til foråret, når en raekke tunge landdagsvalg er overstået. Formentlig vil den bayerske ministerpraesident, Markus Söder, også vaere interesseret, men CDU vil som det klart største af de to unionspartier svinge taktstokken politisk. Også selv om det bliver Söder, der skal gå efter kanslerposten, vil CDU under Laschet føre det store ord. CDU’s medlemmer har ved at foretraekke ham frem for den slagne modkandidat Friedrich Merz med en langt klarere borgerlig profil tydeligt tilkendegivet, at CDU hører til på midten, og at Tyskland skal styres fra det udgangspunkt.
Det er ikke uden problemer. Merkel har i sin lange kanslertid flyttet Tyskland markant mod venstre og åbnet CDU mod nye grupper. Tyskland af i dag er naermest ikke til at kende fra for 25 år siden, og det skyldes ikke kun genforeningen. Men prisen har vaeret høj. Det har vaeret et mantra i tysk politik, at der ikke måtte opstå et levedygtigt parti til højre for CDU/CSU. Men det er sket nu med Alternative für Deutschland, AfD, som artikulerer en bred protest, ikke kun på udlaendingeområdet. Selv om CDU stadig er Tysklands største parti, har det kun en svag afglans af fordums styrke. Tilstanden sløres af, at det andet klassiske folkeparti, det socialdemokratiske SPD, regulaert er til taelling. Miljøpartiet De Grønne derimod stormer frem. Med Laschet som formand er det sandsynligt, at CDU kan se sig selv i en regeringskoalition i Berlin med De Grønne. Det vil vaere et markant nybrud i tysk politik.
For Danmark er det afgørende, at den store nabo Tyskland så entydigt bekender sig til et forpligtende internationalt samarbejde. En rolig hånd på rattet i Berlin er den første forudsaetning for, at Europas mange udfordringer, som også er Danmarks, kan håndteres. Der er kun grund til at hilse Armin Laschet velkommen.