Gamle krigere burde slutte fred om jagt

Det er en sidegevinst ved at blive aeldre, at man somme tider fornemmer, at man har hørt eller laest det hele før. Således også Hans Meltoftes indlaeg (JP 11/1) under rubrikken ”Jaegerne vil ikke erkende det, men jagt gør dyrene sky”.

»Jaegerne skyder beskyttede fugle i fuglebeskyttelsesområderne«, »DOF (Dansk Ornitologisk Forening, red.) tager initiativ til sag mod Danmark ved EU-domstole«, »Fuglekrigen på Nyord«. Sådan bimlede og bamlede det i dagspressen omkring 2007 – også dengang orkestreret af Hans Meltofte. Hovedformålet var at få jagten forbudt i Natura 2000-områderne.

Men pludselig blev der stille. Piben blev stukket ind. For i ”Vejledning om jagt i EF-fuglebeskyttelsesområderne” kunne man laese, at EU-Kommissionen anså jagt som en respektabel rekreativ aktivitet på linje med andre rekreative aktiviteter (inkl. fuglekiggeri), blot jagten ikke modarbejdede det enkelte Natura 2000-områdes målsaetninger. Endda blev Danmark fremhaevet for sin fremsynede etablering af de jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder i det danske reservatnetvaerk. Tvunget til at tie stille har Meltofte siden da åbenbart ventet på revanche.

Det danske reservatnetvaerks betydning har Aarhus Universitet påpeget, idet forskningen viser, at fuglene, der traekker gennem Danmark, bliver laengere i landet, fordi de her finder ro og føde. Reservaterne blev etableret efter et forlig mellem netop Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Jaegerforbund fra midten af 1990’erne. Der er for tiden et arbejde i gang for at undersøge, om reservaterne lever op til sine målsaetninger. De foreløbige resultater viser, at reservatnetvaerket virker, og fuglene kvitterer.

Der er nok ingen tvivl om, at jagttrykket for 50 år siden var rigeligt højt, men at tale om et for stort jagttryk i 2021 er uden hold i virkeligheden.

Det er vaeldigt moderne at kalde sine fordomme for fakta eller mere moderne alternative fakta, og det er praecis den øvelse, Hans Meltofte gennemfører, når han bibringer den sagesløse laeser af Jyllands-Posten

den opfattelse, at jaegerne jager traekfuglene ud af landet.

Selvom hyppig røntgenfotografering dokumenterer, at jaegernes seriøse bestraebelser på at nedbringe de uønskede anskydninger virker, fortaeller biologen fra DOF, at han tror, at der nok er et stort mørketal af ikke fundne og altså ikke dokumenterede anskudte dyr og fugle. Igen en meget moderne fremgangsmåde: Hvis man ikke kan få virkeligheden til at passe med sit verdensbillede, aendrer man blot fortaellingen om virkeligheden.

Enhver kan forstå, at jagt forstyrrer. Et affyret haglgevaer siger bang bang. Men Aarhus Universitets seneste videnskabelige undersøgelse fra 2013 påviser, at jagt måske forstyrrer enkelte individer, men at jagtlige forstyrrelser ingen indflydelse har på bestandsniveau. En aeldre, grundig DMU-undersøgelse fra strandengene på Nyord ved Møn fortaeller, at fuglene under jagt ikke flygtede, når der blev skudt, men derimod, når mennesker bevaegede sig i terraenet.

Som det fremgår, er jeg ikke imponeret, men naermest skuffet over Meltoftes saglige og faglige argumentation. Og i det taetbefolkede Danmark har jeg har svaert ved at fremkalde Meltoftes billede af ulve, der graesser ved siden af rålam, og som har aflagt deres skyhed og frygt for mennesker.

I mit verdensbillede skal der selvfølgelig vaere jagt også i strengt beskyttede naturområder, hvis områdets målsaetninger ikke modarbejdes af jagtaktivitet.

Det er rigtig aergerligt, at det er nødvendigt at skrive dette indlaeg, fordi jaegere og ornitologer har store faelles interesser i naturgenopretning og sikring af den vilde faunas levesteder. Den demokratiske samtale om naturforvaltning i Danmark må nødvendigvis forsaettes mellem alle gode interessenter, hvis vi skal skabe de nødvendige forbedringer.

Gamle krigere burde slutte fred.

I mit verdensbillede skal der selvfølgelig vaere jagt også i strengt beskyttede naturområder, hvis områdets målsaetninger ikke modarbejdes af jagtaktivitet.