Macron vil saette ind mod islamistiske parallelsamfund

Trods fokus på en pandemi, der også har ramt Frankrig saerdeles hårdt, holder den franske praesident fast i sin vaerdipolitiske kamp mod islamistiske parallelsamfund. Lykkes det, kan det give ham et godt rygstød forud for naeste års valg.

Selvom det meste fortsat handler om vacciner, coronatest og epidemibekaempelse, vil Frankrig i det nye år også have stort fokus på kontrol med parallelsamfund.

Praesident Emmanuel Macron brugte store ord i en tale den 2. oktober, da han bebudede indgreb mod »islamistisk separatisme«.

Kort efter blev Frankrig ramt af en raekke terroranslag. Alle husker den brutale halshugning af skolelaereren Samuel Paty og terrorangrebet i Notre-Dame-basilikaen i Nice. Praesident Macron kaldte dem begge udtryk for islamistisk ekstremisme. De gjorde hans tale endnu mere aktuel.

Diskussionen om parallelsamfund er ikke ny, men tidligere har der ikke vaeret så entydigt fokus på én bestemt religiøs gruppe. Macron understreger, at det hverken handler om islam eller om muslimer, men alene om den ekstremisme, som findes i muslimske miljøer.

Macron vil beskytte den franske republiks principper og sammenhaengskraft. Et af grundprincipperne er adskillelsen mellem religion og stat. Frankrig er en sekulaer stat. Det betyder, at ingen borgere må vaere underlagt religiøse regler. Alle er lige uanset hudfarve og religion. En person er først og fremmest borger i republikken. Sådan ser den franske republik sig selv.

De kommende indgreb skal sikre den offentlige sektors sekulaere status ved at udbrede princippet til flere aktører, der arbejder på vegne af staten. Nu også private aktører. Hvis man arbejder på vegne af staten, må man ikke laengere baere religiøse symboler eller naegte at arbejde med personer af religiøse årsager, fordi de tilhører et andet køn eller en anden religion. I forvejen er det forbudt for almindelige offentligt ansatte at baere religiøse symboler. Det er også forbudt for piger at baere tørklaede i skolerne.

Macron har samtidig understreget, at han ikke vil forbyde tørklaede i det offentlige rum.

I forslaget til nye regler skal alle foreninger, der anmoder om offentlige tilskud, forpligte sig til at respektere den franske republiks principper ved at underskrive en kontrakt. Hvis den ikke bliver overholdt, skal den offentlige støtte betales tilbage. Mange religiøse grupper er organiseret i netop foreninger, f.eks. omkring en moske.

Det vil blive lettere at opløse foreninger, der udgør en trussel mod den offentlige orden, ligesom der vil komme styrket kontrol med udenlandsk finansiering af religiøse trossamfund og organisationer. Staten vil også få bedre mulighed for at gribe ind og suspendere beslutninger i byråd og andre lokale fora, hvis de strider mod republikkens principper, f.eks. ved at favorisere en religiøs gruppe. Det bliver svaerere at få tilladelse til hjemmeskoling. Børn skal som absolut hovedregel begynde i en statsanerkendt skole fra de er fyldt 3 år.

Herudover foreslås indgreb mod online-hadforbrydelser, så onlineformidling af indhold, der kan bringe en persons sikkerhed i fare – f.eks. i form af oplysninger om en persons privat-, familie- eller arbejdsliv – gøres ulovligt. Dette er bl.a. med baggrund i sagen om Samuel Paty, hvor der forud for terrormordet var blevet spredt misinformation og personlige oplysninger via sociale medier. Praesidenten har bedt de muslimske organisationer i Frankrig om at komme med forslag til en fransk imam-uddannelse, som skal erstatte de udenlandske imamer fra bl.a. Tyrkiet, Marokko og Algeriet. Håbet er, at en national imam-uddannelse vil betyde, at de nye franske imamer vil praedike republikkens vaerdier og vaere med til at opbygge en europaeisk, oplyst version af islam. Et synspunkt, som har mødt kritik i en raekke muslimske lande.

Praesidenten er løbende under angreb fra politiske modstandere på højrefløjen for at vaere for svag ift. trusler mod republikken. Det gaelder også fra Marine Le Pen fra partiet Rassemblement National, der ønsker mere fokus på at stoppe indvandring. Venstrefløjen og dele af praesidentens parlamentariske bagland har udtrykt sig kritisk om forslagene, som er blevet kaldt for populistiske angreb på fundamentale friheder. Det forventes dog, at praesidenten vil kunne mønstre et flertal i Nationalforsamlingen til at vedtage forslagene.

Frankrig er et land, hvor den nationale stolthed blomstrer, men samtidigt et land med stor diversitet i befolkningen. Der bor 4-6 millioner muslimer i Frankrig ud af en samlet befolkning på 67 mio. Ligesom i resten af befolkningen er diversiteten stor hos de muslimske franskmaend. Det kraever mere end lovforslag at gøre alle borgere til gode republikanere, men Macron har taget fat om en forsømt udfordring med parallelsamfund i Frankrig.

Praesidenten har udnaevnt sin indenrigsminister som ansvarlig for lovprocessen. Han ses i den franske offentlighed som en hardliner i spørgsmålet om bekaempelse af enhver form for ekstremisme. Tonen er sat.

Den franske praesident er således i år i vaerdipolitisk krydsild, samtidig med at han skal håndtere pandemien og økonomisk krise. Hvis det går godt, kan det give ham et rygstød forud for praesidentvalget naeste år. Meningsmålinger har vist, at et flertal af franskmaendene støtter forslagene i lovpakken.

Håbet er, at en national imam-uddannelse vil betyde, at de nye franske imamer vil praedike republikkens vaerdier.