Vi vil have billig flaesk – koste, hvad det vil

Er det ikke forrykt, at vi holder så mange dyr så taet – med risiko for verdensomspaendende virusepidemier og miljøet og klimaet, der tager alvorlig skade. Bare for, at vi kan få kød på bordet.

Der var tilbud på flaeskesteg i julen. 15,90 kr. pr. kg. En kilopris lavere end kål og kartofler. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det, fordi svinebruget i Danmark prioriteres tårnhøjt. Højere end folkesundhed, natur, miljø, klima og dyrevelfaerd.

For mig, en lille ubetydelig borger på bøhlandet, symboliserer denne flaeskesteg en alenlang raekke af groteskheder, der foregår her til lands.

Målt pr. indbygger er Danmark det mest svinetaette land i verden. Man ser det, når man rejser rundt i landet. Flere svinefarme end kirker. Gylletanke og siloer er de nye, moderne pejlemaerker. Blot i en radius på under 6 km fra min bolig ligger 10 svinefarme. Flere af dem producerer over 25.000 svin. Og svinefabrikkerne udvider i ét vaek. For nylig stillede min nabo spørgsmålet til borgmesteren: ”Hvad er den øvre graense for antal af svin i kommunen? 500.000? 900.000?” Hun fik intet svar, for der ER ingen øvre graense.

Husdyrbrugsloven fratager i dag kommunerne mulighed for afslå en ansøgning om udvidelse af svinefarme ud fra lokale hensyn. Og miljøminister Lea Wermelin synes ikke, at kommuner skal have lov til at sige nej til udvidelser. Ergo kan svinefabrikker udvide i én uendelighed.

Og det er ikke kun mig, der er omringet af svinefarme. Svinefabrikker ekspanderer voldsomt i hele landet.

Sundhedspåvirkningerne fra svinebrugene er underbelyste, omend de er massive. Vi, der er naboer til svinefarme, maerker det på egen krop med luftvejsproblemer, åndedraetsbesvaer, astma, hovedpine, kvalme, opkast, diarré og opsvulmede øjne og svaelg. For nylig konkluderede Center for Miljø og Energi, at der er en sammenhaeng mellem udledninger af stoffer fra staldene og sygdomme som f.eks. luftvejsirritation.

Epidemier og pandemier, som eksempelvis corona, stammer meget ofte fra intensive dyrehold med kummerlige forhold. Her i landet lever over fem gange flere svin end mennesker. De lever taet og kummerligt. Og der gives milliontilskud til svinefarme og nye stalde. I december udtrykte otte miljøforeninger deres bekymringer over, at man også i sundhedsregi tilgodeser svinebrug fremfor befolkningens sundhed. Hvorfor testede man ikke svin, dengang talrige slagteriarbejdere fik corona, velvidende at mink blev fodret med slagteriaffald? Først i december besluttede regeringen, at svin skal undersøges for risiko for coronasmitte. Man tester stadig ikke svin.

Er det ikke forrykt, at vi holder så mange dyr så taet og under så usle vilkår, så det er med risiko for udvikling af vira og bakterier til skade for hele nationer? Antibiotika, der redder millioner af menneskeliv, bliver ikke ved med at virke, hvis der bruges for meget af det. Og antibiotikaresistens er et hastigt voksende problem, fordi man netop tillader svineproduktionen at forbruge dobbelt så meget antibiotika som sundhedsvaesenet. Størstedelen af besaetninger er allerede smittede med den penicillinresistente bakterie MRSA. Det er en katastrofe i opløb.

Svineindustrien er med til at skaevvride forholdet mellem by og land. I byen forskønner man. På landet gør man alting grimmere: Svineproduktionen breder sig i landskabet som hundrede meter lange industribygninger i beton, ofte akkompagneret af høje metalsiloer. Der stilles ingen krav til aestetisk udformning, trods loven tilsigter at »skabe og bevare vaerdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer samt landskaber«.

Dette er en subjektiv betegnelse. Prosa. Tomme ord, som aldrig er set håndhaevet. Vi på landet overtrumfes af myndighederne, der tillader den ene udvidelse efter den anden til titusindvis af svin. Trods massive protester mod biogas fra gylle, klemmes alligevel stille og roligt biogasanlaeg ind i energiplaner, som sendes i høring i sommerferien. Langsomt forsøger man at greenwashe svineproduktionen ved at omdanne gylle til biogas, så svineproducenten kan komme af med sit affald. Aldeles og udelukkende til svineproducentens og energiselskabets fordel.

Hvis vi ønsker, at vores natur og landskab skal omdannes til industriområder, er vi godt på vej. Øgede maengder naeringsstof fra luften fra svineproduktionen giver stigning i algevaekst i baekke og søer samt på byggeri. Det, vi kalkede og malede sidste år, er nu igen grønt af algevaekst. Vi klager, protesterer, laver høringssvar, alligevel udvider svinebrugene konstant og med milliontilskud betalt af dig og mig.

Her lugter ustandseligt af gris. Nogle gange mildt, andre gange, så man kaster op. Gigantiske gylle- og grisetransporter kører herude i pendulfart, og svinefabrikkerne tager patent på de små landeveje, så der ikke er plads til blød trafik. Rundt omkring på opsamlingspladser for døde dyr ligger oppustede svinelig, alle halekuperede, nogle med halsen skåret over, indtørrede pattegrise.

Hele tiden bliver man således påmindet de raedsler, denne industri byder intelligente dyr for at holde prisen på flaeskesteg nede. Dyr, der lever i deres eget afføring, søer, der fikseres, så de hverken kan gå eller stå. En lovgivning, der tillader dyrehold på plads, der er aktuelt mindre end dyret selv. Et dødstal for pattegrise der ligger på 9,6 mio. om året. Bare i Danmark. 26.301 døde pattegrise i døgnet.

Og her orker jeg slet ikke komme ind på dyretransporten, faenomenet ”vold mod svin” eller aflivningsgaskamrene.

Veganerpartiet har ret i, at det konventionelle landbrug er roden til meget ondt. Jeg håber, at vores politikere snart tør handle på, hvordan vi gør op med den altødelaeggende svineproduktion – for nedlaegger vi svineproduktionen, opnår vi flerfold gevinster.

Det siger meget om et land, hvordan det behandler sine mennesker. Men sandelig også, hvordan det behandler sine dyr.

Landbruget står for naesten en fjerdedel af Danmarks CO

På verdensplan bidrager vi ydermere med at åbne nye svinefabrikker i andre lande og rydde skov til foderproduktion.

Det er ubegribeligt, hvordan det kan fortsaette, når danskerne gentagne gange har vist, at de ønsker høje grønne ambitioner. Det burde vaere i svineindustrien, vi straks satte ind for bl.a. at opfylde klimamålene. Men måske ved den gaengse dansker ikke, hvad der rent faktisk foregår?

Man går langt i landbruget for at hemmeligholde det, og det er ganske vist også mest bekvemt ikke at vide det. Lederen for Veganerpartiet har lagt sin ungdom og karriere på hylden for at dokumentere svineindustriens vanvid. Men i stedet for at lytte til, hvad manden siger, håner man ham for at holde pressemøde i kødbyen. Er det niveauet?

Veganerpartiet har ret i, at det konventionelle landbrug er roden til meget ondt.

Jeg håber, at vores politikere snart tør handle på, hvordan vi gør op med den altødelaeggende svineproduktion – for nedlaegger vi svineproduktionen, opnår vi flerfold gevinster: at opfylde klimamålene, reducere CO2-udslip, vi kan minimere brug af antibiotika, minimere udvikling af antibiotika-resistente bakterier, vira og mutation af disse, få bedre dyrevelfaerd, få flere til at flytte på landet og minimere presset på de større byer, beskytte grundvandet og minimere lukning af drikkevandsboringer, beskytte vores natur, øge biodiversiteten, skabe flere naturområder, forskønne vores landskab og skabe flere rekreative områder, som er en mangelvare isaer i krisetider som nu.