Sådan må danske butikker holde åbent og lukket i nedlukningen
Den forlaengede tvangslukning af detailbutikkerne skaber spekulationer om kreative smuthuller. Flere af dem skydes dog ned af myndigheder og brancheorganisationer.
I takt med at nedlukningen af Danmark i kampen mod coronasmitten traekker ud, øges presset på tvangslukkede detailbutikker. Tab af omsaetning kombineret med usolgte saesonvarer, der fylder butikslagre, og usikkerhed om laengden af lukningsperioden skaber frustrationer.
På samme tid opstår spekulationer og tvivl om, hvorvidt der kan ageres med løsninger inden for reglerne udstukket af ministerier, myndigheder og styrelser. Og det udløser tanker om kreative smuthuller.
Der er nogle steder forundring over, at eksempelvis blomsterhandlere må holde åbent, mens modebutikker skal holde lukket. Eller at et varehus ud over mad og drikke kan saelge fladskaerme og vaerktøj, mens elektronikbutikker og byggemarkeder ikke må lukke private kunder ind.
Vi har kigget på reglerne og samlet svar hos bl.a. Erhvervsministeriet, Sundhedsog AEldreministeriet, Erhvervsstyrelsen, Dansk Detail/Dansk Erhverv og den offentlige, digitale portal Virksomhedsguiden.
Restriktionerne
Efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne valgte regeringen i december at gennemføre en omfattende nedlukning af hele Danmark – lige fra skoler og idraetsliv til bl.a. restauranter og detailbutikker. Målet er at bringe smitteudbruddet ned. Restriktionerne er senere blevet forlaenget til den 7. februar.
I bekendtgørelser om nedlukningen er det bl.a. defineret, hvilke dele af detailhandlen som må holde åbent, og hvilke der ikke må.
Det praeciseres, at såkaldte udvalgsvarebutikker uanset størrelse – herunder eksempelvis tøjbutikker, møbelforretninger, legetøjsbutikker, elektronikvarehuse og isenkraemmere – skal holde lukket som led i coronarestriktionerne.
Til gengaeld må butikker, der hovedsageligt saelger dagligvarer, fortsat holde åbent og dermed sikre forsyning til danskerne af isaer fødevarer.
Undtaget for lukkekravet er salg til erhvervsdrivende, som disse »skal bruge for at udføre sit arbejde«.
På samme tid må udvalgsvarebutikkerne fortsat under lukningen saelge varer ved “fjernsalg“til private kunder. Varen skal bare vaere forudbestilt og forudbetalt inden den fysiske udlevering.
Åbne/lukke
Siden nedlukningen satte ind, har alle landets dagligvarebutikker kunnet holde åbnet – også selv om de er placeret i storcentre. Forudsaetningen for dette er, at de hovedsageligt saelger produkter, der er kategoriseret som dagligvarer af myndighederne.
Med til dagligvarebutikker hører ud over supermarkeder, købmaend og discountbutikker også bl.a. kaeder som Matas og Normal, slagtere, tankstationer, blomsterhandlere, vinforretninger og ostehandlere. Apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr må ligeledes holde åbent.
Fra dele af detailhandlen har der vaeret rejst kritik af, at Bilka-varehuse samt supermarkeder i kaeder som Føtex og Kvickly fortsat kan holde åbnet for salg af også alt andet end dagligvarer. Det gaelder bl.a. elektronik, tøj og maling, mens konkurrenterne i de varegrupper er tvangslukket.
Til den kritik har Erhvervsministeriet påpeget i en mail til Jyllands-Posten, at »nedlukningen af detailhandlen er baseret på sundhedsmyndighedernes anbefaling. Der er et saerligt hensyn i forhold til, at befolkningen kan få deres dagligvarer. Derfor er snittet lagt ud fra lukkelovens betegnelser for, hvornår man er en dagligvarebutik.«
Fjernsalg
Under nedlukningen er der
Saelger butikken både dagligvarer og varer, der ikke er dagligvarer, skal der foretages en konkret vurdering af, om den hovedsageligt saelger dagligvarer. Der er kun tale om en dagligvarebutik, hvis den hovedsageligt saelger dagligvarer.
Eksempelvis betragtes en blomsterbutik, der primaert saelger afskårne blomster, som en dagligvarebutik.
Dyrefoder er også en dagligvare, mens kaeledyr, bure og møbler til dyr ikke er det. åbent for, at al onlinesalg kan fortsaette. Det gaelder også løsninger, hvor kunderne selv henter varerne i den lukkede butik. Forudsaetningen er, at varerne er bestilt og betalt på forhånd, før kunden møder op.
»I første omgang stod der onlinesalg i bekendtgørelsen, men det blev aendret til fjernsalg. Så også butikker, der ikke har egen webshop, kan saelge varer via løsninger, hvor kunden bestiller telefonisk og betaler via Mobilepay. Det afgørende er, at bestilling og betaling af varen sker, uden at kunden og butikkens personale ser hinanden,« siger branchedirektør Jens Birkeholm fra Dansk Detail,
som er en brancheorganisation i Dansk Erhverv.
Der er dog fortsat et stop for, at kunder eksempelvis kan komme til en tvangslukket butik for at få byttet en vare eller aflevere et produkt, som skal til reparation inden for garantien. Her lyder meldingen fra Erhvervsministeriet, at de varer skal sendes til butikken og ikke må afleveres personligt af forbrugeren.
Gråzoner?
Under nedlukningen har der også vaeret debat blandt detailhandlere i bl.a. Facebookgrupper om mulige løsninger, hvor butikker kan finde huller i reglerne og på den måde skaffe aktivitet i butikkerne.
Jyllands-Posten har eksempelvis fået henvendelser fra detailhandlere, som vurderer, at de under nedlukningen gerne må holde åbent for rundvisning i butikkerne, så laenge de ikke saelger noget. Kunderne kan gå med en ekspedient rundt og udpege de varer, de gerne vil have, hvorefter selve handelen foregår online.
Den mulighed afvises af Erhvervsministeriet.
Jens Birkeholm er enig. Han siger:
»Som reglerne er nu, går den model ikke. Kunderne må kun komme i butikken for at hente varer, der er bestilt og betalt forinden –eksempelvis via nettet.«
En anden idé er, at en butik tager blomster ind i sortimentet, der kan saelges som dagligvarer, og dermed kan holde åbent. Kunder i butikken kan på den måde se andre dele af sortimentet, eksempelvis tøj, men køber ikke andet end blomsterne fysisk. Resten af handlen sker til gengaeld online, og varerne sendes med bud.
Denne mulighed afvises ligeledes af Erhvervsministeriet, da »butikkernes status – som dagligvare- eller udvalgsvarebutik – vurderes ud fra, hvad de er registreret som før nedlukningen«.
Jens Birkeholm siger:
»Her vil man vurdere, at størstedelen af butikkens omsaetning stammer fra salg af f.eks. tøj og ikke blomster. Ligeledes vil man se på, hvilke branche butikken er registreret under i cvr-registret. Endelig vil man formentlig betragte det som et forsøg på omgåelse af reglerne på området.«
Politiet har opgaven med at sikre, at reglerne i nedlukningen overholdes af detailhandlen og kan udstede bøder.
Både daglig- og udvalgsvarer